|
| Hver
uge i 2010 er der et nyt science-input. Det kan være et eksperiment, en ide, en
aktuel artikel, en spændende historie fra frontforskningen eller en
ide til undervisningen i fysik, kemi eller natur/teknik.
Ugens...
Arkiv
Gratis
adgang for alle interesserede
|
|
Uge 1,
2010
|
Gak
til myren og bliv vis
Der
er meget, vi ved lidt om, og kun lidt, vi ved meget om. Og selv det
lidt, vi synes, vi ved meget om, byder på flere nye spørgsmål end
svar. Der er stadig nok at pirre nysgerrigheden med for fremtidens
forskere. Et af de rigtigt spændende spor i disse år er selvorganisering.
|
|
Uge 2,
2010 |
Lysdioder
er fremtiden - og nutiden
Vi
har adskillige gange beskæftiget os med lysdioder (LED) i små
praktiske apparater, og i denne artikel vil jeg samle en mængde
ideer og vise hvor anvendelige, illustrative og nemme, de er at
håndtere. Adskillige eksperimenter kan vi gøre langt bedre med
hjemmestrikkede LED-apparater end med kostbare professionelle
fysikapparater! Samtidig kan eksperimenterne laves hvor som helst -
der kræves ikke fysiklokale, og eleverne vil lettere forstå,
hvordan det hele fungerer.
De mange links til artikler på ahorn.dk turde antyde, at lysdioder virkelig
åbner for et væld af eksperimenter. På trods af det bruges de kun
lidt i fysik - synd!
|
|
Uge 3,
2010
|
Elektricitet,
hvad er det egentlig?
Det
er svært at forstå el, men det er helt sikkert, at nogle
forklaringer er bedre end andre. Hvis de er direkte misvisende, er
vi bedre tjent uden - og den slags forklaringer er der en del af i
lærebøger og artikler på nettet. Vi prøver at rede trådene lidt
ud her.
|
|
Uge 4,
2010
|
Kreativ
science
Det
ville være løgn at påstå, at fysik-kemi-traditionen i skolerne
er sprængfyldt med opfindsomhed og kreativitet. Måske blev
naturfagene sjovere og rigere, hvis de appellerede til leg, fantasi,
udsmykning og skønhed. Og måske lærte eleverne mere oven i
handlen?
|
|
Uge 5,
2010
|
Energi-mudder
Energi
er en broget affære! Ordet har en stor plads i den løbende debat,
og det bliver brugt flittigt om mangt og meget. Men vi koncentrerer
os jo om den fysiske, naturvidenskabelige definition, og så er der
vel klarhed - eller er der?
|
|
Uge
6,
2010
|
Lommefilosofi
omkring udviklingen
De
store opfindelsers tid er forbi, vil nogle nok påstå. Alle
tænkelige maskiner og apparater er i alt væsentligt udviklet og
taget i brug: Industrimaskiner, landbrugsmaskiner, generatorer,
motorer, biler fly, radio, tv, computere....
Kan man næsten forestille sig noget virkelig vigtigt ligge om
hjørnet?
|
|
Uge
7,
2010
|
Fotoner
og fononer, laser, maser og saser,
Det
er 'fede' udtryk, det er fascinerende videnskab og teknik, og de
udløser spændende filosofi og science fiction. Lad os kikke på deres verden!
|
|
Uge
8,
2010
|
4,7
på Richterskalaen
Som jeg sidder
i tagetagen på vores hus og skriver på computeren
fredag aften, giver det et hult bump, og huset ryster, som om en
kæmpestor lastbil kørte over et par gode isbump på vejen.
Egentlig ikke så exceptionelt - der var bare ingen lastbil eller
nogen som helst anden synlig årsag til rystelsen. Det var et
jordskælv!
Inden for de sidste 12 år har Nordvestjylland været ramt af fire
jordskælv, de tre tidligere på 3,3 til 3,6 - den sidste, den 19.
februar, mere end ti gange så kraftig, nemlig 4,7 på
Richterskalaen.
|
|
Uge
9,
2010
|
Hidsig
vækst
Det
er interessant og ret let at forstå den hidsige, eksponentielle
vækst, som i al sin enkelhed kan (og bør) forurolige os med de
tendenser, den tegner på blandt andet områder som:
Befolkningstilvækst på Jorden, råstofforbrug og forurening.
Man kunne med en vis rimelighed kalde denne matematiske vækstmodel
for dommedagsmodellen.
|
|
Uge
10,
2010
|
Hvordan
opstår lys og farver
Stil
spørgsmålet til en flok mennesker: Hvordan opstår lys?
Mange kender svaret: Elektroner, der falder tilbage i den gamle
gænge udsender en foton.
Det er ét af svarene - der er ét mere.
|
|
Uge
11,
2010
|
Lys
er elektro-magnetiske bølger
Vi
følger op på sidste uges lyspunkter:
Forresten,
lys er i familie med radiobølger! Hvordan er det nu vi sætter dem
i gang?
Lad os se!
Bagefter forstår vi måske begge dele bedre.
|
|
Uge
12,
2010
|
Vi
svømmer i elektro-magnetiske bølger
Rummet
omkring os er fuldstændig spækket med e-m-bølger. Naturligvis!
For overalt, hvor der er stof, er der elektrisk ladede partikler i
bevægelse med sammenstød og opbremsning til følge. Og så har vi
jo e-m-bølger med alle mulige frekvenser (og dermed
bølgelængder).
Vi er badet i e-m-bølger! Det er ganske naturligt.
Desuden elsker vi mennesker at lege med e-m-bølger, så vi har
også de "hjemmelavede bølger" at bade i!
|
|
Uge
13,
2010
|
Luminescens
og kvantespring
I
uge 9 så vi på, hvornår fotoner udsendes. Her kikker vi nærmere
på de tilfælde, hvor fotoner udsendes ved kvantespring. Den form
for lys forbinder vi ikke med varme, og derfor kalder vi det ofte
"koldt lys" eller luminescens.
|
|
Uge
14,
2010
|
Hvor
hurtigt?
Når
jeg cykler lige ud ad landevejen med 18 km/t, er spørgsmålet let
at besvare. De fleste ting bevæger sig bare ikke så simpelt. Nogle
gange svinger de som pendulet på et gammelt ur eller roterer som
vindmøllen. I andre tilfælde bevæger de sig uregelmæssigt og
ofte direkte uordnet eller kaotisk, som for eksempel et blad, der
hvirvler af sted med vinden. Hvordan kan vi så besvare
spørgsmålet?
|
|
Uge
15,
2010
|
Hvor
hurtigt, hr. Einstein?
Det
er slet ikke så svært at fatte ideen i Einsteins første
relativitets-teori. Vi tager de første skridt her.
|
|
Uge16,
2010
|
Samtidig
- hvad betyder det?
Lad
os sende Einstein op i en gennemsigtig raket, mens vi selv bliver
på Jorden. Så sætter vi ham i gang med eksperimenter, som både
han og vi skriver rapport om. Hvad står der mon i rapporterne?
|
|
Uge
17,
2010
|
Den
almindelige relativitetsteori
Denne
anden relativitetsteori er ikke så enkel som navnet kunne antyde.
Her vil vi blot se på et par aspekter i den almindelige (eller
generelle) relativitetsteori.
|
|
Uge
18,
2010
|
Magisk
matematik
I
sidste uge så vi på Einsteins nye verdensbillede i fire
dimensioner. Den menneskelige hjerne evner ikke at forestille sig
mere end tre dimensioner. Men ret simpel matematik kan føre os lige
ind til det utænkelige, så vi alligevel kan forholde os til det.
|
|
Uge
19,
2010
|
Design
Hvorfor
skrive om design på en science-hjemmeside? Fordi godt design
kræver meget mere end "at være god til at tegne".
Naturligvis er formsans afgørende for godt design, men det er
rigtig godt, hvis designeren også "ved noget om fysik og
kemi". Det er også vigtigt, at teknikere og ingeniører ved
noget om design, så produkterne, de udvikler, er gode at bruge for
mennesker - og ikke bare "tekniske vidundere".
|
|
Uge
20,
2010
|
Det
gamle liv
Vi
bliver aldrig færdige med at forsøge at "forstå livet"
- hvordan det er opstået, hvordan det virker, og hvordan det
har udviklet sig. Det er et eventyr, der aldrig får ende, men som
er fuld af overraskelser og spændende momenter.
Som nu for eksempel de nyeste beviser for, at Tyrannosaurus Rex,
rov-dino'en, der var større end et parcelhus, er nærmere
beslægtet med fugle end med krokodiller og andre
krybdyr.
|
|
Uge
21,
2010
|
Ekstremt
liv
Nu
har forskere fundet flercellede organismer, der kan leve uden ilt.
Hidtil har vi kun kendt bakterier og virus med sådanne
egenskaber.
|
|
Uge
22,
2010
|
Historien
om mennesker, Jorden og bæredygtighed
Der
har været mennesker på Jorden i et par millioner år. I et par
hundrede år har vi brugt og svinet med energi og råstoffer, og
samtidig er befolkningstallet i verden vokset voldsomt. Vi er mange
flere, der vil nyde godt af den overflod, som de sidste par hundrede
års teknologi har kastet af sig. Det begynder at knibe med
bæredygtigheden, og selv om vi har vidst det længe, er vi langsomme
til at ændre vaner.
|
|
Uge
23,
2010
|
Tåbelige
test
Vi
har alle sammen læst "Kejserens Nye Klæder", da vi gik i
skole, men tilsyneladende har rigtig mange ikke forstået pointen.
De, der satte skrædderne fra Covi til at sy testprogrammer af
virtuelle pailletter til "verdens bedste skole", synes
øjensynligt at resultatet er "bedårende".
Der er et syvmile-spring fra "skolen for livet" og til
paratvidens-paillet-ballet-skolen, som allerede har spillet fallit
masser af steder verden over. Men så længe ministre og
ceremonimestre råber " Gud hvor Keiserens nye Klæder ere mageløse!",
må vi danse efter de skingre piber, indtil det skæve tårn i PISA
vælter.
|
|
Uge
24,
2010
|
Radiobølger
I
Vi
bruger "radiobølger" i forbindelse med radio, tv,
mobil-telefoner, trådløst netværk og meget andet. Men hvad er det
egentlig for nogle bølger? I denne uge ser vi på, hvor store, de
er - eller hvad deres bølgelængde er.
|
|
Uge
25, 2010
|
Radiobølger
II - antennen
I den suppe
af radiobølger, vi befinder os, er det vigtigt, at vi kan sortere
og fange netop de bølger, vi gerne vil have glæde af. Her hjælper
antennen os. Den laver så at sige en første sortering af
"suppen" og piller de bølgelængder ud, vi er særligt
interesseret i.
|
|
Uge
32, 2010
|
Stirling-motoren
En
tur til Remisen Dokkedal byder på mange spændende oplevelser. En
af de gode er en lille samling af små stirling-motorer, som en af
de tilknyttede smede laver i sin fritid - noget for drenge i alle
aldre!
|
|
Uge
33, 2010
|
Vindueskikkeri
Tidligt
om morgenen oplever jeg af og til, at vinduerne er duggede
udvendigt. Ved at studere duggen nærmere, kan jeg se en del om
vinduer med termoruder.
|
|
Uge
34,
2010
|
Rapseri
i Breum
På
Breum skole i Salling fyrer de med rapspiller, og dermed hjælper de
godt med til at nå Skive Kommunes klima-mål:
CO2-neutral 2029
|
|
Uge
35,
2010
|
Simpelt
solcelle-koncept
Solcellen
er nok den mest "sympatiske" alternative energikilde man
kan forestille sig. Den ligger bare dér som en del af taget, æder
solens lys og leverer el-energi til os. Ingen støj eller andre
gener. Smukt! Men hvorfor er der så ikke solceller på alle tage,
alle steder?
|
|
Uge
36,
2010
|
Skive
Rådhus på CO2-fri energi
Det store nye
rådhus i Skive bruger "gammeldags energi" svarende til et
almindeligt parcelhus, resten er CO2-neutral energi!
|
|
Uge
37,
2010
|
Solstrålehistorie
Historien
er ultrakort: I planterne giver Solens lys energi til, at grønkornene
laver sukker af kuldioxid (CO2) og vand (H2O).
Det er samtidig fortællingen om alt højere liv - i det mindste her
på kloden. Historien er smuk i sin enkelhed, og den rummer
interessante dybder både filosofisk og teknisk/videnskabeligt.
|
|
Uge
38,
2010
|
Energi
- hvad er problemet?
Snakken
om at producere "ren energi" går lystigt overalt. Og
faktisk er det ikke noget problem: Solen leverer rigeligt, og vi kan godt
udnytte det.
Nå, så er dét vel klaret, lad os bare se at komme i gang!
- Desværre, der er lige et par ting, vi må have ordnet først!
|
|
Uge
39, 2010
|
Filosofi
og naturvidenskab
Det
er godt at filosofere over tilværelsen, også over naturvidenskab.
Spørgsmålet er imidlertid, om "de rigtige filosoffer"
faktisk har bidraget med noget stort til naturvidenskaben.
|
|
Uge
40,
2010
|
Forsker
eller filosof
- fysik eller metafysik
Naturvidenskab
er baseret på en nøje vekselvirkning mellem iagttagelse og
beskrivelse af fænomener og mere overordnede teorier.
De klassiske filosoffer blander derimod forestillinger om
"væren", "tingenes væsen",
"eksistens", "gud" og andre mere luftige
begreber sammen med de faktiske iagttagelser, og resultatet er en
lind suppe uden form. De kalder det metafysik og hævder, det er
hævet over fysikken. Måske - men det er bare ubrugeligt i
naturvidenskaben og bidrager kun til forkvaklede
forestillinger.
|
|
Uge
41,
2010
|
Naturvidenskabens
"bagmænd"
Hvis
ikke de "rigtige filosoffer" af Aristoteles' skole er
naturvidenskaben frontløbere, hvem er så? Måske skulle vi stille
kikkerten ind på salig Archimedes og kikke ham lidt efter i
sømmene.
|
|
Uge
42,
2010
|
Hvad
er naturvidenskab
I
bund og grund handler det om forståelse af naturen, men historiske,
politiske, religiøse, kulturelle og mange andre faktorer har
betydning for forståelsen.
Igennem tiden er der kommet tre store værker om Danmarks natur. Vi
tager udgangspunkt i dem for at forholde os til et historiske
perspektiv.
|
|
Uge
43,
2010
|
Naturvidenskab
II
Et
blik på gamle og nye fysikbøger fortæller os noget om opfattelsen
af naturvidenskab. Vi kikker på de foregående 200 års
forestillinger og fremstillinger.
|
|
Uge
44,
2010
|
Morgendug
i spindelvæv
Strøtanker
om de to slags ingeniører: edderkopper og mennesker.
Edderkoppens
spind uden for ruden bliver fascinerende, når duggen falder i det, og
fascination sætter tanker og fantasi i gang.
Uden for en anden rude er der "menneskespind", fluenet
kalder vi det normalt. Også dér sidder dugdråberne, men mønstret
er simpelt og af samme grund ret uinteressant.
|
|
Uge
45,
2010
|
Mikro-energianlæg
Når
vi ser på mekaniske og elektroniske apparater, så er teknikken
blevet ekstremt forfinet. Energianlæg skal derimod helst være
kæmpestore: Enorme vindmøller, der næsten ikke kan transporteres,
tusinder af kvadratmeter solfangere og solceller, kæmpestore
kemiske anlæg til produktion af bio-etanol osv.
Lad os drømme lidt decentralt - hvilke muligheder er der?
|
|
Uge
46,
2010
|
Energiregnskab
for "solfangere"
Verdens
lande er voldsomt optaget af bio-brændstoffer som løsningen på
bæredygtig energi. Vi kikker lidt på, hvad Solen bidrager med af
energi i alt, og hvor effektivt forskellige "solfangere"
udnytter det.
|
|
Uge
47, 2010
|
Bud
efter biomasse
De
traditionstunge drenge, der sætter dagsordenen i verdens
energipolitik satser hårdt på energi-produkter lavet af biomasse, først
og fremmest af planter og planteaffald. Lad os se på, hvor heldig
denne satsning er.
|
|
Uge
48,
2010
|
Tæm
forbruget
Vi
bliver tilbudt mange løsninger på verdens store problemer: CO2,
forurening, råstofmangel, energi osv.
Helt afgørende er det imidlertid at få tæmmet forbruget!
Det er en kæmpe udfordring, og naturvidenskaben spiller en væsentlig
rolle i den forbindelse. Den er kilden til opfindelserne, men kunne
måske også blive en betydelig del af løsningen på problemet?
|
|
Uge
49, 2010
|
Trådløs
el-forsyning
Gang
på gang må vi vende tilbage til begrebet resonans - også i
forbindelse med de nyeste resultater inden for trådløs el-forsyning.
Hvad der ikke lykkedes så godt for salig Tesla, ser nu mere vellykket
ud. I hvert fald overførsel med beskeden effekt.
|
|
Uge
50,
2010
|
Bonsai-børn
Ved
årets slutning gør vi status med egehjortens brunstbrøl
|
|
|
|
|
|
|
|
|
