|
ahorn.dk du er på Danmarks største web-sted for fysik/kemi og natur/teknik ahorn.dk
shots er
inspiration til undervisningen. |
||
|
|
||
Uge 22, 2011
Bådspil - lavteknologi Hvordan bådspillet virker kan vi alle lære at fatte.
Ipod - højteknologi Ipod'en er en af de mest markante eksempler på, at vi (læs: næsten ingen) ved, hvad der er indeni. Disse apparater bliver der bare flere og flere af, som kun bliver endnu mere uigennemskuelige. Dampmaskiner og "dampradioer" kunne mange dog i det store og hele fatte principperne i. Denne "black box-verden" giver masser af nye udfordringer for fremtidens undervisning i naturvidenskab.
Stenknuser Ved den gamle guldmine i Rosia Montana i Transsylvanien, Rumænien, står den stenknuser, der skulle pulverisere stenene med guldet, før dette kunne vaskes ud.
Flyvinge Hvordan lader det sig gøre at løfte hundrede mennesker plus alt det andet?
Uge 18, 2011
Simple living Fiskeri ved pumpehuset, der tidligere afvandede engområdet, hvor nu Spøttrup sø er.
Uge 17, 2011
Den elektriske stol (Energimuseet i Tange) Nyttig opfindelse?
Uge 16, 2011
Saltstykke fra saltminen i Turda, Rumænien Der har været brudt salt i Turda tilbage til forhistorisk tid. Romerne fulgte "saltvejene" overalt i Europa, og saltet stod ofte allerhøjst på ønskesedlen i Romerriget.
Uge 15, 2011
Aske og tuf fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull Askeskyen fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull skabte kaos i lufttrafikken i hele Europa i 14 dage i april 2010. Uge 14, 2011
Jacob Jensen Design I House of Jacob Jensen, fjernt fra alfarvej ved Limfjorden, præsenteres det ypperste design i Danmark, ja, i Verden. Jacob Jensen har designet et væld af ting fra ure over tandlægestol til rundkørsler. Form, funktion og ide hænger sammen.
Uge 13, 2011
Dobbelt regnbue Rækkefølgen af farverne i de to regnbuer er modsat hinanden, fordi den sekundære er resultatet af en ekstra spejling inde i dråberne. http://da.wikipedia.org/wiki/Regnbue
Jernbaneoverskæring Et forsinket vinterbillede -
jernbaner og tog hører til de tekniske frembringelser, der har bevaret
deres grundform i mere end 125 år. Ellers er moderne teknik stærkt
præget af moderne elektronik og nyt design. Men tag ikke fejl også i
gamle kasser kan der være moderne grej!
Rigtig gummiged Den rigtige gummiged er nok lige en kende mere imponerende!
Uge 10, 2011
Gummiged Legetøjskassen gemmer meget fysik. Her er gummigeden med en række stænger, der skal overføre kræfter, så skovlen kan hæves og sænkes og læsset tippes af. Raffinerede mekanismer, der kan genkendes på den rigtige gummiged.
Flintøkse Mennesker har altid taget teknologien i brug for at lette hverdagen eller gøre nye landvindinger. Simpel teknologi, denne stenøkse, men med interessante perspektiver, selv set med moderne videnskabelige øjne. På papiret er SiO2 bare SiO2, men i virkeligheden er der et væld af SiO2-varianter fra ren kvarts over diverse kvarts-varianter til flint med alle dens varianter. Hvorfor valgte vore danske forfædre mon netop flinten til deres redskaber? Uge 8, 2011
Istapper ved bæk - skønhed er sjældent lineær Istapper er ypperlige eksempler på moderne fysik. De vokser ikke efter en simpel "gulerods-skabelon", men antager de mest overraskende former. Deres vækst afhænger af luftfugtighed, støvregn fra bækken, skiftende temperaturer, luftbevægelse - kort sagt deres vækst er uforudsigelig, kaotisk. Og sådan er det meste i naturen. "Gammeldags fysik" forsøgte at lave simple modeller for at beskrive alt i natur og teknik, men modellerne kom til kort uden for fysikbogen. Den virkelige verdens fænomener er langt mere komplicerede, og nye modeller, der kan afvikles på stærke computere, kommer et skridt nærmere "det rigtige billede af naturen". Se mere her. Uge 7, 2011
Et termometer, der måler temperaturen af en overflade ved at måle frekvensen af det infrarøde lys, der stråler ud fra overfladen. Den grønne lysplet er kun beregnet til, at vi hurtigt kan se, om der sker ændringer i overfladetemperaturen. Da vi valgte vores første måleflade, var temperaturen 21,1 grader - nu ½ meter derfra er temperaturen 0,2 grader mindre (20,9 grader). Havde den været 0,5 grader lavere, ville lyspletten være blå. Var temperaturen 0,5 grader højere, ville lyspletten være rød.
På museerne er der rigtig mange eksempler
på elementær fysik, som den fandt anvendelse før elektronikken og
automationen overtog de fleste funktioner og gjorde dem usynlige.
Hvem påstår, at et kraft-varme-værk skal være grimt og støjende. Her er det værket i Viborg, der viser nye vej ved at forene det smukke med det nødvendige.
Lysdiode-lamper vinder
terræn. Spot-lampen her koster kun 25 kr. Den indeholder 18 lysdioder som
den, der ligger ved siden af, og den er lige til at skrue i den normale
E14 fatning. Den "spotter" virkelig snævert, så bogen skal
holdes inden for keglen (15 graders vinkel), hvis jeg vil bruge den i
læselampen. Lyset er lige gult nok, synes jeg. Det er til gengæld blevet
kompliceret at købe pærer i dag. Der er et kæmpeudvalg af typer og
lyskvaliteter - en videnskab på det nærmeste!
Når de frosne ismasser begynder at smelte og trække sig tilbage efterlader de morænelandskaber, skurestriber, dødisklumper og smeltevandsflodlejer med smukke deltaer. Kort sagt er der basis for et gedigent studium i istid.
Uge 1, 2011
Middelalderens kastemaskiner er fyldt med regulære mekaniske og konstruktionsmæssige detaljer. Denne model står ved Spøttrup Borg og kan kaste sten langt ud i den gendannede Spøttrup Sø.
|