|
En, to, mange kaniner
Af Ivan Andersen
Ved et lille kaninbur i hjørnet af haven kan du opleve meget! Mange af de ting, du ellers kun læser om eller lærer
om i skolen, kan du følge i sådan et bur.
På de næste sider vil jeg prøve at vise dig noget af det, jeg har oplevet ved
mit bur. Når du har studeret det nærmere, ved du en del om det, vi kalder
arvelighed eller genetik.
Kaniner har det fint
ude i iskoldt vejr og sne i driver,
bare der er masser af tør halm i bunden af buret. |
|
Det begyndte om foråret. Jeg havde købt
en drægtig kanin - eller en gravid kanin, om du vil - snart var der ti!
Den drægtige kanin var en albino (hvid, uden farvestof i pels, øjne o.s.v.), den var blevet parret med en albino -han og alle dens unger var albinounger.
I løbet af sommeren fik jeg lyst til at eksperimentere lidt til med
at avle kaniner og tog min gamle hun med hen til en dreng, Kaj, der havde flotte blå kaniner. Alle hans kaniner var blå. Hanner, hunner og unger.
Min albinohun fik lov til at gå ved en af hans blå hanner en dag, de parrede sig og med mig hjem fik jeg min drægtige hun.
31 dage efter fødte hun ni unger.
Det er resultatet af denne parring, du kan følge i den kommende tid
på "Den Lukkede Afdeling", når du er medlem
af Ahorn Science Univers
|
Kajs blå han og min
albino-hun fik snart et godt
øje til hinanden - og ikke bare det ;-) |
|
