Kulstof-kredsløbet

Fra CO2  til skaller og skeletter i havdyr

Kalk fra havdyrene | Ekskursion til kalkforekomster | Lidt talgymnastik

Retur til oversigten

 

De fleste dyr både på landjorden og i vandet danner kalk (CaCO3) ud fra kulstof, ilt og calcium, som de optager gennem føden. Kalken udgør som regel en del af dyrenes skelet eller deres skjold.

 

Kalk fra havdyrene

I havet lever der et væld af hvirvelløse dyr, der er beskyttet af kalkskaller. Vi kender alle sammen de store dyr som muslinger og snegle fra vore egen farvande.


Skaller af muslinger og østers på fjordbunden

 

Rigdommen af dyr i havene er overvældende, og når mange af dem er beskyttet med kalkskaller, vil der naturligvis synke store mængder af kalkskaller ned på havbunden, når dyrene dør.

 

 

Skaller af knivmuslinger skyllet op på stranden

 

 

På havbunden aflejres kalken sammen med døde dyr og planter samt sand fra vandløbene. Afhængigt af lokale forhold som mængden af kalkdannende dyr og sand kommer lagene så til at indeholde vekslende mængder af kalk.

Lagserier med muslingeskaller ved stranden. Lagene er blottet ved lavvande.

 

 

Langt det meste af kalkaflejringer stammer imidlertid fra mikroskopiske dyrs kalkskaller - ofte er der tale om kæmpekolonier af smådyr, der danner hele kalkbanker på havbunden.

Jorden over Mønsted kalkgruber i Midtjylland er hvid af kalk. Mange steder i Danmark er kalken i dag langt over havets overflade, fordi den gamle havbund er hævet igennem millioner af år. Ved Mønsted er kalken presset op af en salthorst.

 

 

 

Ekskursion til kalkforekomster

Mange steder i landet når kalk- og kridtlagene op til og over jordoverfladen, og det er spændende at besøge disse områder og gå på opdagelse med kamera og lup og finde spor fra den gamle havbund kalken i virkeligheden er en del af.

Lidt talgymnastik:

Enorme mængder af kulstof er lagret i kalken verden over.

Lad os bare se på Danmark:
Under hele landet ligger et kalklag, der typisk er 0,5 km tykt.
Danmarks areal er ca. 43.000 km2.
Under os ligger altså ca. 22.000 km3 kalk - eller med en massefylde på ca. 2,9 tons pr. m3 2,9 x 22.000.000.000.000 tons =
64.000.000.000.000 tons kalk, heraf 12% kul eller 7.700.000.000.000 tons (7.700 gigatons) kul!

Atommasse:
C   12
O   16
Ca  40

Molekylmasse for CaCO3
40 + 3 x 16 + 12 = 100
Altså vil 12% af en klump kalk eller et stykke kridt være kul.

I hele verden omsættes hvert år omkring 142 gigatons kulstof via fotosyntese, så der ligger kulstof til mange års omsætning gemt i kridtet under lille Danmark.
Desværre er kullet bundet så stærkt i kalken, at vi ikke med fordel kan udvinde og bruge den til opvarmning af vore huse - eller måske skulle vi sige heldigvis, så vi ikke bare ukritisk forøger drivhuseffekten ved udledning af CO2.