Kulstof-kredsløbet

Dannelse af CO2 ved dyrs ånding

Når dyr ånderÅndingsforsøg | CO2 i atmosfærisk luft  

Retur til oversigten

 

Når dyr ånder

En levende organisme, fx et dyr, kan kun eksistere, så længe den har energi til rådighed. Energien frigør dyrene fra den føde, de indtager, ved en slags langsom forbrænding. Forbrændingen kræver ilt (oxygen, O2), som dyret får ved ånding (respiration) - det vil sige optagelse af ilt fra luften.. 
Mange slags fødemidler, fx stivelse, fedt og proteiner kan direkte frigive energi, når det iltes, men i langt de fleste tilfælde nedbrydes disse stoffer først til det meget simple sukkerstof, druesukker (glukose), som så forbrænder:

enzymer         

C6H1206 + 6 O2       6 H2O + 6 CO2 + 3000 kJ

glukose     oxygen                        vand       kuldioxid   energi  

Druesukker forbrænder langsomt. Processen styres af enzymer (katalysator), og der dannes vand og kuldioxid samtidig med, at der frigøres energi.

Åndingsforsøg

Lav opstillingen, der er vist på tegningen ved siden af. I de to glas er der mættet kalkvand (CO2-indikator).

Når du blæser i røret (udånding), bobler der udåndingsluft op igennem kalkvandet i højre glas, og når du suger (indånding) bobler frisk luft op gennem kalkvandet i venstre glas.

I løbet af få sekunder bliver vandet i højre glas uklart: Der må altså være meget kuldioxid i udåndingsluft.
Vandet i venstre glas forbliver klart meget længe: Der må være meget lidt kuldioxid i almindelig atmosfærisk luft.

 

 

CO2 i atmosfærisk luft

For at påvise CO2 i atmosfærisk luft kan du lave den viste opstilling og fylde kalkvand i glasset.
Når du lukker op for pumpen, må du holde nøje øje med kalkvandet over et stykke tid.

Når pumpen har kørt nogen tid, bliver vandet lidt uklart, og uklarheden tiltager.
Kører pumpen for længe, forsvinder bundfaldet igen, fordi overskuddet af kuldioxid danner kulsyre, det dannede kalk-bundfald opløses, og vandet bliver igen klart.