Kulstof-kredsløbet

Afbrænding af nedbrydningsprodukter fra organiske aflejringer.

Når noget brænder | Hvad dannes der ved en forbrænding af kulbrinter?
Forbrænding af rent kul 

Retur til oversigten

Når noget brænder            

For at få et organisk materiale til at brænde, må man varme det kraftigt op (antænde det). Når det så brænder, går dets bestanddele i forbindelse med luftens ilt under afgivelse af varmeenergi, og denne varme antænder igen nabomaterialet.


I en stor mængde organisk materiale, hvor der er rigelig adgang til ilt breder branden sig som en kædereaktion. 

 

Grenbunken i sankthansbålet er luftig, så branden næres godt. 

 

Hvad dannes der ved en forbrænding af kulbrinter?     

Fyrfadslys er støbt af kulbrinter (paraffiner), så når vi tænder lyset, sker der en forbrænding af kulbrinter.

Hold en kold glasplade nogle centimeter over fyrfadslysets flamme.
Glaspladen dugger, lysets forbrændingsprodukt indeholder vand.

 

Hold glaspladen ned midt i flammen.
Pladen sodes til, når kulbrinterne ikke forbrænder ordentligt dannes sod - kul.


Fyld lidt kalkvand i et reagensglas opfang forbrændigsproduktet fra fyrfadslyset i tragten og led det over i reagensglasset. Ryst glasset.

Kalkvandet bliver uklart - der er dannet CO2 ved forbrændingen.

 

Forbrænding af rent kul

Fyld en skefuld rent kul i ind i et reagensrør. Varm røret op under kullet, så det gløder. Imens pustes luft ind, så det glødende kul får tilført rigeligt med ilt. I bægerglasset skal der være kalkvand.
Kalkvandet bliver grumset på grund af CO2 fra forbrændingen.

Vi kender det glødende kul fra smedens esse.