Ugens Lyse Idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 160 tidligere udgivne tips.

Uge 52, 2001

En skorsten fældes

Hvordan er det nu en stor skorsten falder, når den bliver fældet: Bliver den hængende sammen eller knækker den - og i givet fald hvor og hvordan knækker den så?

 

Er det situation A, B eller C, vi oplever under fældningen?

Skorstenen på på det nedlagte mejeri, der er vores nærmeste nabo, er blevet farlig - der er begyndt at "drysse" sten fra dens top. 

DEN MÅ VÆLTES!

Et lokalt nedbrydningsfirma tager sig af opgaven. 

Det foregår på det nærmeste som fældning af et træ. Mester hugger sten ud i den side, skorstenen skal vælte til, men levner dog en lille søjle midt i udhugningen.

 

Har han beregnet faldet rigtigt, vil skorstenen vælte med toppen to meter fra vores drivhus, og har han ikke risikerer vi, den falder ned oven vores overdækkede terrasse og skamferer gavlen voldsomt.

 

Gudskelov slog hans beregninger til, skorstenen landede præcist, hvor han havde skitseret det!

I faldet knækkede skorstenen som på tegning C.


Hvorfor mon det?

 

 

 

Forsøg på en enkel forklaring:

Grundlæggende virker tyngdekraften på hver enkelt del af skorstenen, og hang den ikke sammen, ville hver del falde ned under indflydelse af tyngdeaccelerationen. Del A og del B skulle falde lige hurtigt, men da der er tale om en cirkulær bevægelse for hele  den sammenhængende skorsten, vil nederste del blive tvunget til et langsommere fald og øverste til et hurtigere.
Der opstår spændinger i den ikke særligt elastiske skorsten, den knækker, og øverste del, der skal falde langt, når jorden senere end nederste.

Eksperimenter med gammeldags byggeklodser forud for de teoretiske betragtninger vil nok være en god idé! 

Vi siger tak for i år til de mange trofaste - og mange nye - læsere af Ugens Lyse Idé og ønsker alle en

  Glædelig jul og godt nytår!

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk