- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 50, 1999

Fysikkens stjerne
Fysik fører som regel en tilbaggetrukket tilværelse og har ikke en høj stjerne hos et flertal af kolleger og elever - men vil vi, kan vi lave om på det!

Vi må ud af hullet - der står vist ingen steder, at fysik er forbeholdt fysiklærere og -hold i fysiklokalet.

Tåler det vi laver ikke at blive vist frem? Vel gør det så!

 
De mindre elever elsker eksperimenter - dem de selv laver i natek, men garanteret ikke mindre store elevers demonstationsforsøg.

Fysikholdet har forberedt en serie effektfulde forsøg, som de viser de mindre elever i fysiklokalet - de små er ret fascineret af fysiklokalet med alle dets apparater og opstillinger, så det er nok bedst, det er der, det foregår!

Fysikholdet har forberedt et lille eksperimentarium i fysiklokalet og inviterer mindre klasser på besøg og hjælper dem tilrette med eksperimenter.

Vi ved allesammen, at er der noget, man lærer ved, så er det ved at hjælpe andre og måske forklare dem tingene.

Fysikholdet har lavet en lille stand ude på den lange, kedelige gang. Dér serveres smagsprøver på fysik- og kemieksperimenter.

Skolen er repræsenteret på handelsstandens lokale julemesse. Hver anden time laver fysik-elever sjove forsøg.

Ingen ærlig fysiklærer har nænnet at smide gamle antikverede fysikapparater væk, så der er basis for at lade fysikeleverne bruge dem til demo-forsøg.
Skriftlige opgaver i fysik eller kemi kunne have natek-elever som målgruppe.
Fysik-eleverne skriver dem på computer og gemmer dem som htm-filer, så de kan vises på computeres Internet-browser.
Natek-eleverne kan så få dem på diskette - eller måske har skolen netværk!
Hvem siger, at det kun er eleverne på egen skole, der har lyst til at arbejde med opgaverne. Ud på Internettet med dem, og alle kan have glæde af dem - over det ganske land. Og engelsklæreren bliver lykkelig, hvis eleverne oversætter dem og laver en engelsk version til Internette eller til at e-maile. De kunne fx ligge på Forum!!

Verden venter!

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk