- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 49, 1999

Mon vi klarer pynten

Så har pyntenisserne igen været på spil...Men vi skal komme efter dem - selv julepynt kan der nemlig listes fysik ud af.

 
Når vi alligevel skal snakke om stjerner, så kan vi lige så godt tage udgangspunkt i den i vinduet: Hvorfor laver og tegner vi altid spidser på stjernerne? Er der det i virkeligheden?

Vi vil så gerne have en naturlig forklaring på det hele, hvordan kan vi da forsøge at forklare Betlehemsstjernen?

     
Ser snefnug ud som de hæklede foran ruden - eller er de bare lavet ud af bedstemors fantasi?

Luppen må med ud i rim og sne på jagt efter iskrystaller og snefnug.

Den snart tyve år gamle sprællemand kan endnu. I ham trives diverse vægtstangsprincipper, og det kunne være fristende at bygge en alternativ sprællemand med mindre symmetriske bevægelser.

Hvordan er det forøvrigt med vores lemmer, tager vi ikke også vægtstangen til hjælp, når vi spræller?

Men uroer er nu sjovest, og specielt spiralen i forskellige varianter. Hvilken vej, vil den rotere? Hvordan opstår de kræfter, der får den til det? Kunne man ikke lave en vindmølle efter samme princip?
Der kan altså godt laves fysik ud af julepynt. Til gengæld er jeg ikke vild med at lave julepynt af fysik: Nisser behøver ikke være digitaliserede og have løbelys i benene eller laserblink i øjet! De må gerne være lidt gammeldags.

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk