- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips.

bullet

Bestil adgang til arkivet over tidligere udgivne tips allerede i dag

Uge 48, 2000

Den lader som ingenting

Men et ladeapparat er også en billig strømforsyningskube, der indbyder til små ind- eller udvortes ændringer for at blive en rigtig god strømkilde.

Et ladeapparat er endog særdeles billigt sammenlignet med de traditionelle strømforsyningskuber, og dog indeholder det alt det, der koster noget i en strømforsyning: En kraftig transformer, en brokoblet diode, en (automatisk) sikring og ikke mindst et solidt og praktisk kabinet foruden et (groft) amperemeter. Og så er det typegodkendt, så det uden videre må bruges af alle, hvis du undgår indvortes ændringer.

  Før du går i gang med at lave din strømforsyning, må du imidlertid kende dit apparat.

Hvad vi kan læse: Apparatet her er beregnet til at lade 6V og 12V batterier, men det betyder, at  udgangsspændingen er noget højere. 
På mit måler jeg det til hhv. 11,0V og 18,9V.
Desuden kan jeg læse, at laderen kan klare 4A ved 12V. Der står ikke noget om ydelsen ved 6V.

 Jeg har valgt at installere diverse elektroniske kredsløb inde i kabinettet. Det må jeg gøre, fordi det kun er mig selv, der bruger apparatet.
Skal det bruges i skolen, kan du blot undlade at åbne det og foretage det fornødne uden for apparatet.
 Selv om du ikke skal gøre indgreb i laderen kan du nok ikke dy dig for at åbne og kikke. 
Det er robuste sager, der er inden i, for et ladeapparat skal holde til lidt af hvert - ligesom en strømforsyningskube i skolen.
Mit gamle apparat her er med selén-ensretter!
Det "rå" ladeapparat afgiver pulserende jævnspænding, og det er ikke altid så smart, så den første oplagte tilføjelse til ladeapparatet er en elektrolytkondensator, der kan glatte spændingen ud.
Du kan bruge en "lyt" fra en kasseret radio eller andet fra brokkassen. Jo større kapacitet, desto bedre udglatning, men husk at den skal kunne klare en spænding på 30-40V.

Når du tilslutter en lyt får du spidsspændingen ud, så du må hellere måle udgangspændingen efter.

Allerede nu har du en fortrinlig "kube", men dog kun med to faste udgangsspændinger.
Den kan du bruge til effektkrævende forsøg, fx med elektriske komponenter fra bilen, og naturligvis alle andre steder, hvor der kræves en (glat) jævnspænding på omkring 11V og 19V, og du kan da også med simpel spændingsdeler (fx en skydemodstand af passende størrelse) hente andre spændinger ud med noget mindre effekt.

Du kan let skaffe dig andre ønskede spændiger. Det kræver dog lidt ekstra elektronik - men hvad med at lade eleverne lave det som et meningsfyldt projekt?
Lad os se nærmere på princippet i dét næste gang!

Besøg Ahorn Undervisning!
Bestil adgang til Ugens Lyse Idé-arkiv.
Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk