- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 47, 1999

At skille ad er ikke blot at smadre
Det er afgjort en uvurderlig aktivitet at skille trivielle ting ad - fx lighteren her. Det fører til forståelse - ikke bare af lighteren - men også vigtige fysiske fænomener. Og forståelsen bliver endnu større, hvis de adskilte stumper er intakte, så lighteren kan samles og fungere igen. Stumperne kan også sættes op i et "eksploderet billede".
 
Lighteren, jeg har brugt, er af den slags, der laver gnist ved hjælp af piezoelektricitet (se også Ugens Lyse Idé uge 3, 1999).
Den type fascinerer mig!
Med en skruetrækker har jeg lirket skærmen omkring gnistgab og flamme af.
Alle dele kan nu næste pilles af - og det hele for den sags skyld sameles igen og lighteren virke.

Stumperne kan også sættes op som "eksploderet billede" på et stykke pap eller en hård fiberplade, og funktionen af delene kort beskrives.

Har du to lightere, kan D yderligere skilles ad (men næppe samles igen).
I det lille mekanisk-elekriske 'slagtøj' (D) finder man fx det krystal, der forårsager gnisten, når det bliver slået på.

 

Med en skruetrækker kan du åbne og lukke for gassen

Du kan også vælge at fotografere det hele som her med digitalkamera. Det giver mulighed for at illustre ting og funktioner rimeligt godt og for at videreformidle til mange andre ende dem fra klassen. Oftest er de rigtige ting at foretrække - men hvorfor så ikke gøre begge dele, hvis tiden tillader det.
Undervejs i "skille ad-processen", før det hele sættes fast på en plade, har du rig lejlighed til at demonstrere alle funktioner (og evt. få et rap over fingrene - det er dog ikke smertefuldt som ved et tændrør, mere i retning af dét ved statisk elektricitet) - eller lave spændende forsøg med den 5 mm gnist, krystallen forårsager.

Jeg valgte en lighter - du kunne lige så godt vælge et kasseret fotografiapparat, en adapter, en cykellygte eller en donkraft. Eller alle tingene samtidigt?
Undervisningen bliver sjældent kedeligere af, at der foregår mange forskellige ting på én gang. Tværtom måske nok så inspirerende.

 
 

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk