Ugens Lyse Idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 146 tidligere udgivne tips.

Uge 38, 2001

Neodym-magneter

Et par neodym-magneter til 8$ pr. styk er investeringen værd. Magnetfeltet omkring dem er så kraftigt, at du med en af dem direkte kan mærke den elektromagnetiske induktive bremseeffekt over en aluminimsplade!

Advarsel: Nd-magneter er faktisk et keramisk produkt, der er lavet at neodym, jern og bor. De er så kraftige, at de er svære at styre, og klapper de sammen kan du nemt nappe fingrene eftertrykkeligt, og de kan splintres, og de skarpe små splinter kan ryge i øjnene og gøre stor fortræd dér. Derfor: brug beskyttelsesbriller og evt. handsker, når du arbejder med to magneter samtidig!
Kør med magneten lige over den 2 mm tykke alu-plade, og det mærker som om du rører i en sej grød.
Slip magneten så den glider ned af den næsten lodrette aluplade, og her er det imponerende, hvad du ser:

magneten glider lige så langsomt ned ad pladen!!

 

Det bliver ikke mindre spændende, når banen forlænges med nok en længde aluminium.

 

 

For ikke at tale om at lade magneten starte ned ad den papplade og så se opbremsningen! 
Men det helt fantastiske eksperiment får du, når du lader de to alu-plader stå lodret med en spalte lidt bredere end magneten:

Så daler magneten stille og roligt ned mellem de to lodrette plader stort set uden at røre dem. Altså et frit fald med jævn hastighed og i roligt tempo. 

Virkelig imponerende!!!

Du kan bestille magneterne her:

www.wondermagnets.com

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk