Ugens Lyse Idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 143 tidligere udgivne tips.

Uge 35, 2001

Et løft til fysikken

I alle undervisningssammenhænge er der to kardinalpunkter: Hvad skal jeg undervise i, og hvordan gør jeg det bedst.

Mange interessante fremmedord er blevet brugt for at stille de to spørgsmål, så uindviede kan føle sig dumme - enkelhed er ingen dyd. 
Efter 30 år i branchen har jeg mindre end nogensinde noget, der ligner et svar, så hvad jeg kan byde på er blot nogle vinkler på undervisningen i naturfagene - jeg tror lidt på de skæve/nye vinkler og mindre på rutinen.

En dag vil jeg opstille denne problemstilling for en lille gruppe i fysik:

I så at sige alle parcelhuse i to planer er der en trappe mellem planerne. Hvorfor ingen elevator, så husene også er egnede for handicappede og gamle?

 

I vores teknisk-elektroniske tid må det være en smal sag at konstruere en både smuk og velegnet elevator.
Eleverne må nu i gang med at udforske emnet og stille relevante spørgsmål:
bulletHvordan virker elevatorer egentlig?
bulletHvordan måler og beregner man en elevators løfteevne?
bulletHvad skal en "privat-elevator" kunne løfte?
bulletHvad sker der med "passageren", hvis "snoren springer", og elevatoren falder fra fuld højde?
bulletHvordan skal løftemekanismen virke: Snoretræk - kædetræk - tandhjulstræk - hydraulik - pneumatik?
bulletKan vi lave eksperimenter og modeller, der kan bruges til forståelse og videre design?
bulletHvad med prisen sammenlignet med trapper?

I opgaven er der plads for fantasi og kreativitet, og gruppen må ud at studere mulighederne - både der hvor elevatorerne allerede er, og der hvor nye ideer kan undfanges: Måske hos maleren med liften eller på lageret, hvor trucken stabler?

Balancen mellem det teoretiske og det praktiske niveau i opgaven kan jeg lægge, så det passer til gruppen. Resultatet tror jeg de skal lægge ud på skolens hjemmeside - men først efter at de har præsenteret det for klassen og stået diskussioner og spørgsmål igennem. Synes de selv, de har fået noget spændende ud af projektet, må de hellere sende en e-mail med link til opgaven til et elevatorfirma som inspiration!

Lærer de nu nok ved at slås med den opgave - den vil jo tage lang tid? Var det ikke bedre at bygge deres viden op skridt for skridt efter en regulær fysikbog?

Jeg ved ikke hvad og hvordan - men sådan en elevator kunne jeg nu godt tænke mig! Og i det mindste har eleverne skabt noget - ikke bare eftergjort fysikbogens forsøg som tusinder før dem.

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk