- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 27, 2000

De lyse nætters telte

Telte og drivhuse er lettilgængelige eksempler på konstruktioner, der er værd at undersøge nærmere.

Telte - små som store - består af teltdug hængt over et meget spinkelt skelet. Skelettet er stabiliseret ved hjælp af barduner.
Der optræder altså en række kræfter med veldefinerede retninger.
Drivhuset har et tilsvarende spinkelt skelet, som dog er spændt sammen - det skal jo ikke flyttes.

Den største forskel mellem telt og drivhus er, at glasset - modsat teltdugen - virker som en stabiliserende del af konstruktionen, så barduneren kan undværes

Alt efter elevernes forudsætninger kan konstruktive detaljer og interessante kræfter studeres:
bulletHvordan er stængernes profil, og hvilken betydning har det?
bulletHvordan er skeletkonstruktionen?
bulletHvilken betydning har de skrå stænger - trekantopbygningen?
bulletHvilken funktion har bardunerne?
bulletHvordan indvirker teltdugen på teltets stabilitet?
bulletHvordan indvirker glasset på drivhusets stabilitet?
bulletHvordan virker vindens (stormens) kræfter på de to konstruktioner?
bulletHvordan virker vindens kræfter, når den står ind ad drivhusdør eller teltåbning?

Studierne kan kombineres med eksperimenter i modelstørrelse med sugerør, papirrør rullet af kopipapir eller trælister - eller i fuld størelse med telte eller rafter.

Rigtige sommer(-lejr) aktiviteter :-)

- Fortsat god sommer!

  Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk