- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 137 tidligere udgivne tips.

Uge 25, 2001

Sølv og bagepulver

Der er mange forskellige måder at rense sølvtøj på. Af forhåndenværende midler er der ketchup, tandpasta og ikke mindst bagepulver + sølvpapir.

Ugens Lyse Ide Holder ferie indtil uge 32 - God sommer!

Det gængse sølvpudsemiddel i flasken indeholder slibemiddel med hvilket vi kan fjerne belægningerne af Ag2S og Ag2O. Det er lidt af et tålmodighedsarbejde, og det det slider lidt på sølvtøjet hver gang.

Tandpasta indeholder også slibemiddel og kan nemt erstatte det rigtige pudsemiddel.

Mere skånsomt er ketchup, der ikke sliber sølvet, men på grund af surheden reager med Ag2S og Ag2O, så du kan vaske belægningen væk sammen med ketchuppen. 

 

Begge metoder kræver knofedt, så lad os ty til "rigtig kemi" for at spare på kræfterne:

Vi kan naturligvis gå ud og købe en gang sølvrens i en fin dåse som den viste. Det virker særdeles godt. Men hvad indeholder det, og er det mon godt at hælde i vasken, når det er færdig med at virke?

Laver du din egen blanding, ved du, hvad du har med at gøre, og i vores tilfælde er affaldet ganske ufarligt og kan uden videre hældes i vasken.

Nemt og hurtigt går det med en letopløselig karbonat (fx soda) eller bikarbonat (fx bagepulver) - det sidste har vi som regel i huset:

Læg et stykke alufolie i bunden af en plastdåse og læg det angrebne sølvtøj ned, så det rører foliet. Hæld kogende vand og et par teskefulde bagepulver i. Efter et par minutter - afhængigt af hvor angrebet sølvtøjet er - er sulfid og oxid forsvundet. Nu har du blot tilbage at skylle og tørre sølvet..

Endnu nemmere ville det være at lægge sølvtøjet i en alugryde og varme vandet direkte op i gryden. Men hvordan bliver mon gryden?
I hvert fald er processen elektrokemisk og beror på den store forskel i elektronegativitet mellem Al og Ag - en slags kontrolleret korrosion. Metallet med laveste værdi (det mest uædle metal) ætses stille og roligt væk under dannelse af Al2S3 og Al2O3 - så en gammel alugryde kunne nok gå an.

Det fornemme ved metoden med aluminium er, at sulfidbelægningen reduceres til rent sølv, så der går ingenting tabt ved vores rensning!

 

Er dit sølvtøj nypudset, kan du fremprovokere et angreb ved at bruge det til kogt æg.

Et par angrebne børneskeer sammen med en nypudset (pudset med ketchup).

Skeen i karret - det kogende vand er på vej.

Så smukt kan det blive med ketchup og bagepulver. Den lille ske yderst til højre var voldsomt angrebet, men den blev snart flot!

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk