- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 25, 2000

EXPO2000 - en sanse-explosion

Vi nærmer os ferien, turenes tid. Hvorfor ikke slå et slag omkring Hannover og bruge en dag på verdensudstillingen, EXPO2000. Der er usalige mængder af fysik, teknik, visioner og inspiration at hente.

Over 190 lande er repræsenteret på EXPO2000, og der er show for alle pengene - men også smukke, snurrige og eksotiske udstillinger og genstande.
Den danske pavillon er blandt de absolut flotteste - med geometriske former, der på én gang virker futuristiske og klassiske.

Træpavillonen tv. i baggrunden er åben, lys og smuk, bygget i ahorn.

Som Danmark er også den danske pavillon omgivet af vand, og Bjørn Nørgaards genmodificerede mennesker, der mange steder dukker op over vandet, fanger igen og igen opmærksomheden, når man besøger pavillonen.

K(l)ik her for at se nærmere på Danmarks udstilling.

Er du mere til traditionelt håndværk end til hightech, kan du besøge Nepals udstilling, hvor hele pavillonen er bygget af håndudskåret træ og lavet over 3½ år af 850 familier i et område med traditioner for billedskærerarbejde.

Et smukt og fredfyldt hjørne midt i en pulserende fremtidsvision.

Alverdens folkeslag og etniske grupper optræder med danse og forestillinger. Konstant er der liv og noget i gang.

Her danser aboriginals fra Australien, præsenteret på ærkeaustralsk, og vil du mere fra det hjørne, kan du købe kængurupølser formedelst 3 DM.

Der er nok at kikke på og opleve for både børn og voksne.
Børnene vil elske den finske udstilling, og når de ikke orker at se og gå mere, kan de søge hen i kæmpe-tipien, hvor de kan klatre på mure og i rebstiger under betryggende forhold.

Her kan du besøg EXPO2000 på Internettet.

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk