- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her

Uge 22, 1999

Spænding, strøm og kondensatorer

Det er altid interessant at undersøge ekstremer - i eksperiment såvel som idé.

Hvad er fx en stor kondensator?

 
  Det må da vist være den karl, du ser bagest!

Hvad står der da på de tre kondensatorer:

Den store: 120 mF
Ikke meget, men til gengæld tåler den op til 400 V vekselspænding. Det er praktisk i nogle sammenhænge.

Den lille i alu-hus: 200 mF
Ca. samme kapacitet, men den tåler kun op til 350 V jævnspænding og op.

Den gule 4700 mF
Kæmpe kapacitet men den klarer kun op til 25 V jævnspænding.

Den mindste kondensator har en kapacitet, der er 40 gange så stor som den største.
De to små er elektrolyt-kondensatorer, og den store en folie-kondensator
     
Den gængse måde at undersøge kondensatorer på er op- og afladning gennem en pære.

Det er også et fint eksperiment, men...

 
     
  ...også denne måde er ret illustrativ - måske især til at klargøre begereberne spænding og strømstyrke:

Med et multimeter med stor indre modstand måler jeg spændingen på et lille fotocelle-batteri fra en gammel lommeregner.

I forårssolen får vi op mod 3 volt - ret imponerende! Så må vi da kunne få en 2,5 V pære til at lyse ved det.
Jeg prøver det, og det går desværre ikke. Ikke den mindste glød anes.
   
     
Så slutter jeg fotocellerne til en kondensastor (+ til + og - til -). Her har jeg brugt en på 10.000 mF, men mindre kan gøre det.

Jeg lader det hele stå i solen nogle minutter,...

 
  ...og så aflader jeg gennem en 2,5 V pære.

Nu lyser den op et kort øjeblik!

Solcellen pumper få ladninger gennem ledningen pr. sekund (dvs. ringe strømstyrke), mens pæren gør krav på ret stor strøm af ladninger.
Men lader jeg solcellen være sluttet til en kondensator i et stykke tid, kan den nå at flytte mange ladninger fra + til - siden af kondensatoren. Når jeg så sætter pæren til kondensatoren, ekspederes de mange ladninger hurtigt gennem pæren og leverer altså ret stor strømstyrke - nok til at pæren lyser klart.
   

Det viste princip med stille og roligt at "puste kondensatoren op" for bag efter at lade den ubehersket udgyde strøm bruges mange steder. Vi har før set, at selv et dårligt batteri kan oplade en blitz. Det tager bare lidt længere tid.

Her er et link til den lille "solmotor", der virker efter samme princip.

   
Husk: En elektrolyt-kondensator kan eksplodere med et brag, hvis man ikke tilslutter rigtigt: + til + og - til -, og slut aldrig vekselspænding til!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk