- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 19, 2000

Elektroforet - den uudtømmelige ladningskilde

Et elektrofór er fascinerende, fordi du tilsyneladende kan blive ved med at "hive ladninger ud af det". Det overraskende er, at du i virkeligheden henter ladningerne fra jorden..

Hører du til dem, der synes, at "statisk elektricitet" er forældet stof? Af mindst to grunde synes jeg da, du har uret: Der er masser af sjove og lette forsøg at lave, og det er helt nødvendigt stof for at forstå begreberne ladning, strøm og spændingsforskel.
Lad os fx studere elektrofóret.
Volta opfandt det i 1775, og hans version bestod af en harpikskage støbt i en metaltallerken (F), oven på harpikspladen ligger en rund metalskive (P) med en glasstang (V) som håndtag.
Du kan imidlertid lave det meget simplere med moderne hverdags-materialer:

"Tallerkenen" består her af et stykke sølvpapir i et plastic-chartek, og "skjoldet" er lavet af et stykke rundt bølgepap med sølvpapir og flamingohåndtag limet på (også på kanten).

bulletGnid nu plasticchartekket kraftigt.
bulletSæt skjoldet ned på chartekket.
bulletSæt en finger på skjoldets sølvpapirbelægning.
bulletLøft skjoldet og sæt en finger hen i nærheden af dets sølvpapirbelægning. En kraftig gnist på flere millimeter springer mellem skjold og finger.

Du kan nu gentage forsøget gang på gang uden at gnide chartekket igen. Ved at gnide grundigt én gang kan du altså hente store mængder af elektriske ladninger med dit skjold og flytte dem hen, hvor du har brug for dem.

Du kunne fx overføre dem til en leidnerflaske som den vi kikkede på i uge 21 1999.

Sådan går det til:

(pladens og plast-chartekkets ladning kan undersøges med en glimlampe):

I fig. A gnides plasticlommen og bliver negativt ladet. Det betyder, at den skubber metallets elektroner nedad, så metalpladens ladninger bliver fordelt som vist.
På fig. B sættes den løse metalplade med håndtag ned på plastlommen. Den stjæler elektroner fra plasten og bliver negativt ladet, og gennem en finger ledes elektronerne ned til jorden.
Når man igen slipper med fingeren (C), trækker den nederste metalplade elektroner ned i plastoverfladen fra den øverste. Løfter du så metalpladen op (D), vil der være underskud af elektroner på den (den er positivt ladet), mens plasten og den underste metalplade igen er som på fig. A. - Så kan du gentage det hele!

Det er da et imponerende og overraskende fænomen!

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk