Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 178 tidligere udgivne tips

Uge 18, 2002

Model af solsystemet

Fælles for mange opskrifter på modeller af solsystemet er, at de gerne vil have det hele med: Fra lille Pluto i sin store bane til Merkur og Solen - og det hele helst i de rigtige proportioner. Det er næsten håbløst, derfor nøjes 7. klasse her med Solen - Merkur - Venus - Jorden og Månen.

Vi lægger ud med lidt talgymnastik med praktiske, tilnærmede værdier. Det gør det meget nemmere for alle at forstå proportioner og afstande.:
Solens diameter 1.500.000  km - Vi laver den 100 cm
Afstanden til Solen 150.000.000 km - Jorden skal 100 meter væk
Jordens og Venus' diameter 15.000  km - Vi laver den 1 cm
Merkurs og Månens diameter 5.000 km - Vi laver den 0,3 cm

 

Helle har lavet solen af et par gamle aviser - genbrug med kolorit!

Maj lavede de øvrige himmellegemer og farvede dem med tydelig overstregningstus.

Vi går så ud på fortovet uden for skolen for at få solsystemet sat i system:

En elev holder Solen op

Vi har justeret vores skridtlængde til én meter, så vi skridter 40 meter af og finder dermed Merkurs placering.

Efter 75 meter droppes Venus.

 

Vi lægger Jorden og Månen på fortovet ved de 100 meters afstand fra Solen. Månen lægger vi 60 jordradier fra Jorden. Og så kan vi begynde undervisningen:

Vi starter med at slå fast, at skulle vi have Pluto med, måtte den 3,9 km væk!

Så diskuterer vi lidt sol- og måneformørkelse.

Det bliver pludselig klart for alle, at Månens skygge nemmest falder uden for Jorden, og Jordens skygge uden for Månen - altså at fuldstændige formørkelser er sjældne!

En elev holder Merkur op, og vi opdager, at vi ser den under en meget lille synsvinkel, og det bliver forståeligt, at de indre planeter aldrig kan være på himlen om natten, det er "morgen- og aftenstjerner".

Med vores "jakobsstav" fra de to foregående ugers lyse ideer kan vi måle synsvinklen, vi ser Solen under - den er ca. ½ grad. Fordi vi har de rigtige proportioner, passer også synsvinklerne!

Månen og Solen ses under næsten samme synsvinkel - det passer jo også fint med, at måneskiven netop dækker solskiven under solformørkelse.

 

Hele processen fra beregninger, produktion af himmellegemer til opstilling og undervisning kan let klares på to lektioner - og de er givet godt ud!

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk