- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 129 tidligere udgivne tips.

Uge 17, 2001

Reklamer, tak

Ind ad brevsprækken vælter tilbud - tekniske og elektriske vidunderapparater faldbydes, men papirfrådset kan også bruges konstruktivt.

I uge 15 så vi mest på gamle billeder, da vi diskuterede billedanalyse. En reklame fra Imerco er faktisk et eldorado af fysikbilleder, og tingene herfra er samtidig noget, eleverne kender hjemmefra. 
Opgaven kan fx gå ud på at tappe et billede eller en side for oplysninger:

Hvad kan du finde ud af om kaffemaskiner på denne side - læs teksterne og studér billederne?

Ud fra oplysninger laver eleverne teorier om, hvordan de forskellige funktioner virker: Automatisk sluk, vandstandsmåler, kalkfilter osv.

Bagefter undersøger gruppen en rigtig kaffemaskine og noterer sig alt, hvad de kan finde ud af uden at skille den ad.

Næste runde går ud på at skille en kasseret kaffemaskine ad for at få styr på, hvordan "indmaden" virker.

I sidste skal eleverne selv lave en model af en kaffemaskine.

Andre grupper arbejder tilsvarende med strygejern, blendere/røremaskiner, ovne, støvsugere....

Det kunne også være interessant og lave en total oversigt over, hvor mange forskellige slags produkter, reklamen tilbyder.

Resultatet kan sammenholdes med, hvad eleverne har hjemme.

Perspektiv i tingene kommer der, når du stille spørgsmålet: Hvilke af tingene havde folk omkring år 1900 - i vikingetiden - i stenalderen?

Hvis mange grupper er i gang samtidig, kan en klasse på få lektioner trække en masse fysik ud af Imerco-reklamen. Og det behøver ikke blive "kulørt fysik", der kommer ud af det.

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk