Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 175 tidligere udgivne tips

Uge 15, 2002

I en polariseret verden

Polariseret lys er et interessant fænomen at stifte nærmere bekendtskab med. Du kan finde mange dagligdags eksempler, som er nemme at efterprøve, og du kan dykke dybt ned i de mange aspekter, det byder på i tekniske og videnskabelige sammenhænge. 

 

I vores badeværelsesvindue er der råglas, og det har jeg kikket nærmere på gennem mine polaroid-solbriller. 

Jeg har prøvet ved forskellig vinkler for at få den største effekt, og jeg har holdt dem henholdsvis vandret og lodret.
Når polariserende briller holdes vandret, bremser de en god del af de vandrette komponenter af det u-polariserede lys - holdes de lodret er det naturligvis modsat.

 

Glasset i badeværelsesvinduet ligner fletværk af lodrette og vandrette riflede strimler.

Resultatet er ret så iøjnefaldende: 

1. Her kikker jeg på ruden uden mine solbriller.

2. Her har jeg solbrillerne normalt på (lodret pol).

3. Her holder jeg solbrillerne lodret (vandret pol).

Ad. 1. Der dannes et spejlbilledet af vores skur. Billedet dannes af de vandrette "fletninger", og de lodrette ser bare lyse ud, fordi de spejler lyset diffust.

Ad. 2. Her "lukker jeg så for" det vandrette spejlbillede af skuret med mine polariserende briller. De vandrette "fletninger" bliver bare mørke, og de lodrette er stadigvæk lyse.

.Ad. 3. Når jeg vender brillerne lodret, udelukker jeg lyset fra de lodrette "fletninger", og spejlbilledet fremtræder uforstyrret af det lyse fletmønster fra før.

Meget tydeligere kan effekten af polariserende briller næppe illustreres!

Her kan du læse nogle rigtig spændende, små artikler om polariseret lys!

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk