- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 14, 2000

Rytme og modellervoks

Mennesker elsker gentagelsen, rytmen, men får vi for meget af den keder vi os. Et modellervokspendul byder både på gentagelse og kaos.

Modellervok bør der altid være rigeligt af i et fysiklaboratorium eller en science-samling. Det er anvendeligt til mange småforsøg, fordi du lynhurtigt kan forme det, og fordi de klare farver er illustrative i undervisningen - og så kan alle der lyster selv eksperimentere videre derhjemme. Det er måske snart det vigtigste.
De traditionelle pendulforsøg, hvor loddets masse, amplitude og pendulets længde på skift varieres, kan du rigge an til med modellervoks på to minutter, blot du har en krog eller et søm i loftet.

Resultatet bliver det velkendte: Svingningstiden afhænger af pendulets længde.

 

 

 

Men hvordan reagerer pendulet, hvis du placerer yderligere en klump af ca. samme størrelse 20-30cm længere oppe ad tråden.
Prøv at med forskellige startbetingelser:

bulletDu trækker begge godt ud til siden og slipper
bulletDu lader det øverste "lod" hænge næsten lodret og giver kun det nederste en betydeligt vinkel.
Dette kombinerede pendul opfører sig ikke kedeligt. Resultatet bliver ikke blot den simple sum af to selvstændige svingninger, men et komplekst og uoverskueligt bevægelsesmønster - sådan som de fleste bevægelser i naturen er.

Bevægelsen bliver kaotisk.

Med modellervoks og sytråd er det hurtigt og enkelt at lave forskellige typer penduler og hurtigt at ændre variablerne, fordi det blot kan klemmes sammen om tråden - og loddet sidder der.
bulletPrøv at forbinde to eller flere penduler med slappe/stramme tråde.
bulletPrøv at forbinde to penduler med en fast stang (fx et sugerør).
bulletPrøv fæstne små magneter i modellervokset i to nærthængende penduler.
bulletPrøv at hænge to penduler op i en fælles løsthængende pind.
bulletPrøv.....

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk