Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 173 tidligere udgivne tips

Uge 13, 2002

Skanning

Skanning bruges efterhånden rigtig mange steder: Radarskanning til at lave højdekort over landskaber, ekkolodning til skanning af søen for fisk eller af havbunden, ultralydsskanning af gravide kvinder osv.
Den efterfølgende model er illustrativ og sjov at lege med.

Jeg har skåret bunden af en papkasse og tapet et bølgepaplandskab fast inde i den.
Derefter har jeg lavet en sprække i siden over landskabet.

 

 

 

Så har jeg lukket kassen til og lavet en målepind af pap med en blyant for neden for at få enden smal.

 

 

 

 

For hver centimeter loddede jeg nu dybden, og eleverne skrev resultatet ned i et skema.

Resultatet førte de ind i et regneark i kolonne A, og dermed har vi dybden. 

Vi vil i stedet have landskabshøjderne, så i kolonne B har vi totaldybden, 22,5 cm minus den loddede dybde.

 

 

 

Vi lader nu regnearket lave et passende diagram over resultatet, og det giver et rimeligt billede af virkeligheden.

Der er nu basis for at åbne papæsken og diskutere unøjagtighederne og deres mulige årsager:
Kan metoden raffineres?

Vi har nu mulighed for at forstå princippet i enhver skanning.

Så kan vi parallelisere til "rigtige" skanninger.

Samme æske kan selvfølgelig bruges i forskellige klasser og resultater sammenlignes og diskuteres.

Du kan også vælge aldrig at åbne papæsken, men bare lade klasser skanne, sammenligne og diskutere - sådan er situationen ved mange rigtige skanninger: Du skærer som oftest ikke de folk og dyr op, hvis hjerne, foster eller spæklag, du ønsker et billede af!

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk