- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 125 tidligere udgivne tips.

Uge 13, 2001

Stansning

Det er ofte noget ubekvemt at komme på virksomhedsbesøg - så er det heldigt, at skolen også er en virksomhed med masser af maskiner og apparater, der skriger efter at blive kikket efter i sømmene.

 

Fra Opfindelsernes Sejrsgang, red. Børge Houmann, o. 1930

Skolen kan nok ikke præstere sådan en dejlig kombineret klippe- og stansemaskine, men...

...vi har da noget, der tenderer:

vores hullemaskine eller "locher", som fagfolk i industrien nok ville sige. 

Locheren er blot et specialtilfælde af en stansemaskine.

Stansemaskinen presser metalplader ned i en stanse - en form - ved hjælp af et tilsvarende formet stempel og laver på den måde "buler" i pladen, som fx til en ske. 

Den kan også udstanse tingene: hugge dem ud med et skarpkantet stempel, der passer nøjagtigt ned i en skarpkantet cylinder.

 

Det sidste er jo, hvad vores hullemaskine gør. Og om end den er nok som simpel, så er der dog en del at kikke på:
bulletKraftforstærkning
bulletFjedre
bulletStempel og cylinder
Opgaven kunne lyde:

Iagttag og beskriv hullemaskinens opbygning og lav en skematisk tegning over, hvordan den virker.

 

Eller blot: 

Undersøg og forklar hullemaskinen. Så er opgaven helt åben, og alt efter lyst og formåen kan eleverne inddrage digitalkamera, lave modeller eller måske får en gruppe lyst til at udvide med et besøg på et metalværksted, hvor der stanses.

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk