Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade de 170 tidligere udgivne tips

Uge 10, 2002

Farvefiltre ved skærmen

I uge 9 eksperimenterede vi med røde og grønne farvefiltre og farvekridt. Tilsvarende eksperimenter kan du også lave ved pc'en, og samtidig kan du udnytte de grafiske programmers indbyggede filtre.

 
 

Jeg har malet et billede i Paint-programmet, og jeg har et rødt og et grønt farvefilter i dias-udgave.

 

 

 

 

Min tegning består af røde, grønne, blå og gule streger og felter.

 

 

 

 

Gennem det grønne filter ser de blå og røde streger (næsten) sorte ud, og de grønne og gule fremtræder blot som en anelse mørkere end baggrunden.

 

 

 

Set gennem det røde filter forsvinder rødt og gult næsten, og grønt og blåt fremtræder som sort.

Her er billedet hentet ind i PaintShopPro, og jeg er gået ind i Image-menuen og herunder Channels og Split.
Så får jeg tre gråtonebilleder: Én der repræsenterer rødt, én grønt og den sidste blåt (her har jeg kun vist rødt og grønt plus originalen). Det er den elektroniske måde at skille farverne på.

 

Prøv tilsvarende at studere dette billede af en gassky i rummet fra NASAs fotoarkiver - dels gennem de rigtige farvefiltre og dels ved at skille ad farverne i et grafik-program.

Hvis du ser på NASAs hjemmeside, vil du opdage, at rumforskere faktisk i høj grad bruger farvefiltre for at adskille og studere detaljer! På den måde opdager de nye ting i billederne og kan fortolke dem langt bedre.

 

Her har du NASAs adresse: http://nssdc.gsfc.nasa.gov/photo_gallery/photogallery-astro-nebula.html

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk