Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 9, 1999
Lysstofrør er gode til at omsætte el-energien til lysenergi. Derfor bruges de også meget - men hvordan virker de? Hvorfor blinker de, før de tænder?

Vi vil undersøge deres "startmekanisme", glimtænderen (ved den røde pil).

Her har vi et armatur med lysstofrør:

To lysstofrør med hver to glødetråde, én i hver ende.

To glimtændere, én til hvert rør (rød pil).

En drosselspole (grøn pil).

Hører man til de usalige sjæle, der ikke smider noget væk, ja, så har man en gammel udtjent glimtænder liggende.
Den må have hatten af.
Under hatten gemmer sig en lille lampe - en glimlampe - i familie med dem, der blandt andet sidder som indikatorlamper i dybfrysere, komfurer og vaskemaskiner.


(den lille støjdæmpende konden-
sator sidder uden for glaskolben)

Men der må vel være noget særligt ved glimtænderen frem for glimlampen:
Det er ikke let at se noget gennem det sorte metalspejl, der har sat sig inden på glasset, så med en tang knuser vi glasset, og vi opdager to mærkeligt flade elektroder. De ligner nu ikke helt normale glimlampe-elektroder!
Vi prøver så at holde en brændende tændstik under de to elektroder:
Minsandten, elektroderne bøjer sig ind mod hinanden - det er to strimler bimetal, der udgør glimtænderens elektroder og samtidig dens kontakt.

En lidt nærmere forklaring:
(Tekst og tegninger er fra Ahorn Science CD)

I røret er der kviksølvdamp under 1/10.000 atm. tryk og lidt inaktiv gas.
Elektroderne er belagt med et stof, der let frigiver elektroner, emitterstof.

For at få gang i elektronstrømmen, skal røret startes med meget høj spænding.
Det klares af glimtænderen.
Når man tænder for lysstofrøret, sørger glimtænderen for, at der går strøm gennem rørets glødetråde (fig. 3.1), og der dannes mange elektroner.

Samtidig sørger den også for, at der et kort øjeblik kommer en meget høj spænding mellem rørets elektroder, strømmen "slår igennem" røret, og den ønskede proces går i gang. Somme tider skal glimtænderen prøve nogle gange, før det lykkes (røret blinker).
Rørets glødetråde gløder altså kun, mens røret starter.
Der er kæmpestor modstand i et lysstofrør, indtil det lige er kommet igang, så falder modstanden kraftigt. Derfor er man nødt til at sætte en strømbegrænsende modstand ind foran røret (forkoblingen). Den skal træde i funktion, når glimtænderen har gjort sit arbejde. Som modstand bruger man som regel en såkaldt drosselspole (dr). Det er en spole med en jernkerne og mange vindinger isoleret kobbertråd. Sådan en spole virker som en modstand over for vekselstrøm.

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk