- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips.

bullet

Bestil adgang til arkivet med de 121 tidligere udgivne tips allerede i dag

Uge 9, 2001

Selvgjort testgrej

Når gamle elektriske apparater skal skilles ad, eller nye skal laves, så er en gennemgangstester næsten en nødvendighed - og den er let lavet.

Jeg har lavet mig et lille fikst testapparat, der kan klare flere funktioner - det er yderst anvendeligt og sjovt at lave, men det tager lang tid.

Skal du have eleverne med på spøgen, må du nok diske op med en enkel opskrift.

Navnet fortæller os, at en gennemgangstester bruges til at undersøge, om der går strøm fra ét punkt, A,  til et andet, B.

I sin simpleste form har vi en gennemgangstester her, men det kræver typisk mindst 25mA for at få en pære til at lyse, og en del elektronik kan ikke tåle testapparatets kraftige strøm.

Det råder vi bod på ved at bruge en transistor. Når vi forbinder A med B, vil pæren lyse, men strømmen fra A til B er måske 0,5mA, fordi en ganske svag strøm på transistorens basis 'forstærkes' mere end 100 gange.

Dette lille testapparat til et par kroner er fortrinligt til almindelige eksperimenter både i skolen og hjemme. Erstatter du pæren med en hyler, kan du have øjnene ved dit eksperiment - til gengæld er det mindre hyggeligt, hvis 10 elever tester samtidigt :-)

Besøg Ahorn Undervisning!
Bestil adgang til Ugens Lyse Idé-arkiv.
Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail:
ahorn@ahorn.dk