Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 7, 1999

En gammel afdanket computer skriger på at blive skilt ad

Først når man selv har haft fingrene i apparatet, forstår man rigtigt, hvad det består af.
Detaljeringsgraden for undersøgelserne bestemmer man (læreren, eleven, gruppen) selv.

Hold netstikket væk under processen!

Når bare låget er pillet af, har man et godt overblik over hovedkomponenterne:

A: Strømforsyningen
B: Diskettedrevet
C: Harddisken
D: Bundkortet eller motherboardet
E: En ekstra com-port (kommunikations-enhed)

Denne første oversigt er på alle måder let fordøje.

Fotoet til venstre svarer til tegningen ovenfor.

Til højre ses det hele forfra. Spalten til diskdrevet ses nederst tv for midten.

Strømforsyning med køleventilator.
Her kan man også zoome ind på enkeltdelene:
Transformer, spændingsstabilisator, kondensatorer osv.

Strømforsyningen lukket.

Strømforsyningen åbnet.
Man (læreren!!!) kan også måle spændingen på de mange ledninger. Privat kan man udmærket bruge strømforsyningen til eksperimenter, men eleverne må af sikkerhedsgrunde ikke arbejde med den på skolen.
 

Harddisken endnu lukket.

Harddisken åbnet
Indmaden i den adskilte harddisk er smuk mekanik domineret af den højpolerede disk.

I harddisken er en stepmotor og en fin mekanik til at styre tonehovedet - også et studium værd!

På bundkortet sidder "selve computeren": CPU-en
sammen med hukommelsen (RAM) og en masse andre "chips", der skal koordinere det hele.
Der kan arbejdes videre med en mængde delprocesser: Ensretning, op- og afladning af kondensatorer, transistorforstærkning .......
Mon ikke et par timer med "åben computer" kan være lige så givtige som to timer med gode gamle morsenøgler, spagetti og gamle selen-ensrettere. Man kan ikke gøre sig forhåbning om at forstå alle detaljer i en computer - det behøver imidlertid ikke at forhindre os i at give indblik og skabe oversigt - det kan forhindre "fremmegjorthed" i forhold til det væld af legetøj og apparatur, vi omgiver os med hele tiden.

Skil ad!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk