Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 3, 1999
Et par udrangerede engangslightere - de søm kan han da umuligt koge suppe på, vil du nok mene.

Han kan bare ikke dy sig for at prøve - lad os se lidt nærmere på dem!

En skruetrækker og måske en lup vil gøre godt under de følgende operationer!

Pas på med gasbeholderen - det er en ren bombe, som kan eksplodere, hvis man opererer i den! At kikke udløser ikke bomben.

De to lightere er af forskellig type. Brændstofbeholderne virker ens, men den måde gnisten dannes på er vidt forskellig ved de to
Den gule er af den "gammeldags" slags, der laver gnister efter princippet jern mod sten - den skraber derudaf, men den er ret effektiv. Tanken er til alt held gennemsigtig. Det betyder, at der er basis for at stille et par godet spørgsmål - og forsøge at besvare dem:
bulletHvordan kommer gassen ind?
bulletHvordan kommer gassen ud?
bulletHvad gavner røret?
bulletHvorfor er der et skillerum i tanken?
bulletHvorfor er gassen flydende i beholderen men luftart, når den kommer ud?

Det er oplagt at lave modelforsøg med glaskolber, rør og propper.

Den grønstribedes tændingssystem er virkelig spændende. Gnisten er her elektrisk. Det kan du tydeligt se, når den tænder: Et fint lyn slår ud mellem spidsen, der sidder på trykknappen lige under plasticen, hvor din tommeltot klemmer og så messingdysen, hvor gassen kommer ud.
Når du trykker på knappen kan du tydeligt mærke og høre, at der pludselig udløses et hårdt slag - og så ser du gnisten. Slaget forårsager altså gnisten. Skal et slag skabe elektrisk spænding, er det nok piezoelektricitet, der er tale om - vi må på jagt efter krystallen!

Hele tændingsmekanismen sidder i en lille aflang enhed lige under knappen. Du kan nemt lave gnister med denne enhed og en ledning.
Med skruetrækkeren skiller du tændingssystemet ad - det går ganske let, vold er unødvendig. Selve "knikse-mekanismen" er også ganske spændende at studere.
Enheden med tændingssystemet er kompakt og støbt ind i et plastic-hylster - det må du i gang med at skære i stykker med en hobbykniv. Knikse-mekanismen og slagværket og alle deres bestanddele dukker frem og bliver efterhånden ødelagt i jagten på krystallet, der til sidst åbenbarer sig: Et lille orange krystal på størrelse med et stort sandskorn. Måske er det faktisk sand, eller i hvert fald et kvartskrystal. Jeg ved det ikke, men måske ved du mere om det - så håber jeg, du kontakter os, så vi kan få sandheden frem.
Piezo-lighteren er et imponerende lille ingeniørværk med mange raffinerede detaljer og udviklet efter et spændende grundprincip - og alligevel koster den ikke meget over en tier!

Nå, men lidt suppe fik vi da ud af det søm!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk