- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 3, 2000

Med månemandens briller

Næste gang du går en tur på Månen, kik da på den blå Jord, og du vil staks se, at den er noget særligt

NASA's fotoarkiv. Fra Apollo 11, taget den 16. juli 1969

En spændende indfaldsvinkel til miljø-undervisningen er det at starte med at betragte Jorden set fra Månen.
Det giver anledning til en god samtale om forskellene på den golde satellit og den gæve Moder Jord.
Med udgangspunkt i samtalen kan eleverne så gnave sig ind på Jorden og dens miljø ud fra forskellige lyster og forudsætniger - her er et par eksempler på angrebssvinkler:
bulletDen poetiske - i digte, billeder eller multimedie-præsentation (hjemmesider?). Billeder i hobetal kan lovligt hentes på Internettet (fx her: http://images.jsc.nasa.gov eller her: http://nssdc.gsfc.nasa.gov/photo_gallery/photogallery.html )
bulletDen astronomiske - Se på billeder fra andre af solsystemets planeter og satelitter. Sammenlign med billeder af Jorden set fra rummet. Hvordan står Jorden sig umiddelbart i sammenligningen.
Hvad er betingelserne for liv (atmosfære, passende temperatur, vand)?
bulletGaia-teorien. Hvilke resutater fører livet til? Jorden kan betragtes som én stor organisme, hvor livet spille en (den) afgørende rolle for de fleste processer og kredsløb - også de traditionelle geologiske fænomener. Internettet bugner med gaia-stof, og på www.ahorn.dk er der en letlæst og kortfattet dansk beskrivelse af teorien - her.
bulletZoom! Forestil dig på det viste billede at zoome ind på Jorden. Hvad vil du opleve? Hvilke "lag" vil du passere? Er der liv? Hvilke livsformer?
Zoom videre fra jordoverfladen (eller havoverfladen og ind til jordens centrum).

Uanset den valgte indfaldsvinkel vil efterfølgende samtaler føre til værdifulde betragtninger om miljø, liv og biosfære.

besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk