- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.

bullet

Hvis din skole har licens til Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips.

bullet

Bestil adgang til arkivet med de 114 tidligere udgivne tips allerede i dag

Uge 2, 2001

Ionerne på vandring

Når du forkobrer, bruger du ofte en kobbersalt-elektrolyt. Men ion-vandring er mere overbevisende, hvis du fx bruger bordsalt-elektrolyt. Og endnu bedre, hvis du bruger en meget tynd kobberelektrode som anode.

Almindeligvis starter du en forkobring med en stor tyk kobber-anode, og sådan er den også, når forkobringen er forbi.

Hvis du bruger en stump printplade eller et stykke tyndt kobberfolie, kan du virkelig påvise, at pladens materiale bliver flytte ved elektrolysen.

Bruger du kobbersulfat eller et andet kobbersalt til din elektrolyt, vil eleverne med rette kunne spørge: Jamen kommer kobberet på katoden ikke bare fra saltet.

Prøv i stedet bordsalt-elektrolyt. Resultatet bliver ikke så fint (p.g. af H2-udvikling ved katoden), men til gengæld virkelig overbevisende. Hvis din katode bliver forkobret, må det komme fra anoden - der er ingen kobber-ioner i elektrolytten fra begyndelsen.

Ved mit eksperiment brugte jeg en hjemmelavet batteri-lader som strømforsyning. Det er en konstantstrømsgenerator, der giver 50mA, men du kan naturligvis bruge en vilkårlig jævnspændingskilde, blot du sørger for, at strømmen ikke bliver for kraftig. Bliver den dét vil håbet om et kobberlag på katoden blive mindre.

Mine elektroder: En stump printplade med en sprittus-
cirkel på og en 2-krone. 

Begge er grundigt renset med flydende skurepulver (ståluld er også fint til det brug).

En 6V, 0,05A lampe er rart at have i kredsen til at indikere, at der går strøm.

Som du ser er saltvandet helt klart.

Efter ½ time: grønligt grumset vand, ir-grøn stribe på kobberpladen lige i overfladen.
Efter tre kvarterer: mønten begynder at "tage farve".

Efter 1 time: vandet begynder at blive grumse-brunt, I vandskorpen bliver mønten forkobret, kobberpladen er meget irret. 

Nederst i glassets kegleformede bund ligger irgrønt bundfald, og ovenpå brunligt.

Efter 1½ time: lampen holder op med at lyse,
og anode og katode ser ud som på billedet.

 Printpladens kobberlag (den 
del, der var under væsken) er 
væk undtagen enkelte pletter 
og dér hvor sprittussen har 
tegnet.

Mønten er forsigtigt poleret med køkkenrulle, og en kobber-rand kommer tydeligt frem.

Da vi har brugt NaCl-elektrolyt, må kobberet være kommet fra printpladen (der kan dog rejses en lille tvivl, fordi mønt-legeringen indeholder kobber - jeg burde i stedet have brugt en kul-katode, men mønten er lidt sjovere. Den kan jeg tage med og vise andre).

Du kan slutte af med at vise, at kobbers flammefarver er flot grøn (opvarm en kobbergenstand i gasflamme). Dernæst kan du tilsvarende påvise kobber i bundfaldet.

Når du følger forsøget over de 1-2 timer, er der et væld af iøjnefaldende (og lugtbare) ændringer og processer - nogle lettere at forklare kemisk end andre. Men den elementære kendsgerning: Kobber kan ad elektrisk vej flyttes fra printplade til h.h.v. mønt og bundfald står tilbage - og den behøver efter min mening heller ikke at drukne i detail-forklaringer.