- ugens lyse idé

Her vil du hver uge finde en ny, spændende idé, du kan bruge i undervisningen eller lege med hjemme.
Hvis din skole har licens til
Ahorn Science Univers, kan du se og downloade tidligere udgivne tips ved at klikke her.

Uge 1, 2000

Naturvidenskaben og mulden under vore fødder

Poesi, kærlighed og varme forventer vi at læse om i romaner og digte. Hvad vedkommer det naturvidenskaben - her er vi konkrete og saglige med formler og tal, regler og love. Eller....?

Tor Nørretranders hører til de få mennesker, der formår at beskrive de vanskeligste naturvidenskabelige teorier, så man synes, man næsten forstår dem. Men ikke nok med det, han forener også naturvidenskab med poesi og filosofi, og hans menneske- og livssyn er optimistisk: Vi er besværet værd.
Han er usentimental, ligefrem og direkte og skriver et smukt og varieret, formelfrit dansk. Kort sagt: Ham under jeg enhver at stifte bekendtskab med.

Der er bøger nok at tage fat på. En af mine julegaver i år var Frem i tiden.

I Frem i tiden vender Nørretranders tidens og menneskehedens store problemer med udgangspunkt i den simple hverdagbetragtning: Før vi får gæster rydder vi op.
Får vi evt.gæster fra rummet, hvor trænger vi da til en oprydning på vor klode?
Det nytter at gøre noget - du kan selv bidrage til oprydningen, alle kan!
Mærk verden - kunne bruges som fællestitel for stort set alt det, jeg har læst af Nørretranders: Det cetrale for mennesker er i bogstaveligste forstand at mærke hinanden, sanse jorden, livet og tingene.
Flere gange vender han selv tilbage til udsagnet, og han giver det forskellige betydninger og leger med det: Sæt et mærke, dit spor, i verden - vær opmærksom på dine medmennesker (mærk værtinden) osv.
Med Tor Nørretranders i baghånden er man godt rustet til at tage fat på den side af naturfagene, der drejer sig om det naturvidenskabelige verdensbillede. Og mange af de store elever - specielt måske dem, der ellers ikke er forelsket i fysik - vil glæde sig over det dybt menneskelige aspekt af det, de ellers finder teknisk, koldt og uvedkommnede.

Med ønsket om at livet og mennesket må gå frem for systemer og teknikker

- god start på det nye årtusind!

 

 

Besøg Ahorn Undervisning!

Har du kommentarer - eller andre lyse ideer - så send os en e-mail: ahorn@ahorn.dk