Magnetisme 1

 

       
Masser af steder bruger vi magneter i apparater, maskiner og teknik.

 

   
En magnet har en nordpol og en sydpol.

Den tiltrækker ting af jern.

Et jernsøm bliver til magneter, når det rører en magnet.

   

 

 

    Med en kompasnål kan vi vise, at to nordpoler frastøder hinanden - det gør to sydpoler også.

Det samme kan vises med to magneter.

 

 

Ved at banke på et stålstykke, der står skråt i nord/syd-retningen kan vi lave en (svag) magnet.

En bedre magnet kan vi lave ved at stryge stålstykket (fx en nedstrygerklinge) med en god magnet.

 

    Inde i et stykke stål er der bitte små magneter i hobetal.

Er stålet umagnetisk, ligger de hulter til bulter.

I magnetsik stål er de ordnet.

 

Derfor:

Hvis vi knækker en magnet får vi to magneter med hver en nordpol og en sydpol - ikke en sydpol i det ene stykke og en nordpol i det andet.

   

 

    En magnet kan vi gøre umagnetisk ved banke på den eller ved at ophede den til glødning.
       

Kompasset

       
Inde i Jorden er en kæmpemagnet.

En lille magnetisk nål vil derfor rette sig ind efter jord-magneten, og vi har et kompas.

 
       

Elektro-magnetisme

       
Laver vi en spole af isoleret kobbertråd omkring et søm og sætter strøm til, bliver sømmet til en magnet - en elektro-magnet.    

 

 

Spolen skaber magnetismen, og jern-kernens småmagneter ordner sig.

Men i jern går de små magneter hurtigt i uorden igen, når vi afbryder strømmen.

Vi kan altså "tænde og slukke" magneten.

   
 

 

  Det udnytter vi i

...magnet-kraner

...dørklokker  
       
...måle-apparater

  ...og mange, mange andre steder.
       
       

Induktion

 

  Ved at sende strøm ind en en spole af kobbertråd kan vi lave en elektro-magnet.

Omvendt:

Ved at bevæge en magnet ind og ud af en spole kan vi frembringe el!

Det kaldes induktion.

I en dynamo bliver strømmen lavet på den måde.

Det gør den også på el-kraftværker, i biler, tog osv.

   

 

 

 

  Den stærkeste strøm kan vi få ved at bruge en kraftig magnet og dreje den hurtigt foran en spole med jernkerne.
  I stedet for at bevæge en magnet, kan vi på enden af jernkernen vikle en spole og hurtigt tænde og slukke for strømmen til den.
Så opstår der strøm i den anden spole, og en pære kan lyse.
 

 

Her er kæmpe store dynamoer, generatorer, på Elmuseet i Tange.

Engang lavede de strøm til store dele af Midt-jylland.

De laver stadig støm, men nu kan de kun forsyne et lille område.

 

 

 

 

    På skolen er der sikkert et induktions-apparat, hvor vi udnytter ideen med de to spoler.

Den laver 5-6 V om til mange tusinde volt.

  Det kan tændspolen i en bil også.  

 

 

Vi udnytter det også i en transformer (transformator). Den kan omsætte 230 V fra stikkontakten til lav spænding, måske 3 V eller 12 V.

I en adaptor til et apparat sidder der fx en transformer.

Adaptoren på billedet hører til det kamera, det er taget med.

    Fra elværket sendes strømmen ud med 60.000 volt

I denne transformer laves 60.000 volt om til 10.000 volt

       
Her er transformere, der skal lave 10.000 volt om til 400 volt og 230 volt, som vi bruger i huse og virksomheder.

Fra elværket er man i færd med at sætte en ny transformer op.