Lyd 1

       

Svingende ting laver lyd

       
  En genstand, der svinger, sætter også luften i svingninger.

 

 

 

Disse svingninger går gennem luften og når vores ører.

Vi kan høre en lyd, hvis svingningerne ikke for langsomme (under ca. 20 svingninger pr. sekund) eller for hurtige (over 20.000 sv./s).

 

    Der er tre ting, vi skal være opmærksomme på ved lyd:

tonehøjden (fx en dyb bas eller en høj diskant)

lydstyrken (svag eller kraftig lyd - fx hvisken og råben)

lydkvaliteten (fx en ren tone, en treklang, støj)

       

Ekko

       
Når lyden rammer noget hårdt, bliver den kastet tilbage, og vi hører ekko.

I luften bevæger lyden sig med ca. 340 m/s.

   

 

    I det praktiske liv bruger vi ekko for at måle afstanden til havbunden eller til en stime fisk.

Det kalder vi ekko-lodning.

I vand bevæger lyden sig med ca. 1500 m/s.

 

I naturen er den opfindelse gammel!

Blandt andre udnytter flagermusene ekko-lodning.

   

 

    Ekko kan også være generende.

I en tom stue runger det, når man taler.

Med bløde møbler, gulvtæpper og og lignende opsuges og brydes lyden og efter-klangen (ekkoet) dæmpes.

       

Resonans

       
Blæser man på kanten af en plade, kommer der sus eller støj.

Blæser man på kanten af en flaske, forstærkes en bestemt tone - det er princippet i et flaskeorgel og en fløjte

 

Tonen og flasken "passer sammen" - det kalder vi resonans.