Astronomi 1

       
Omkring den stjerne, vi kalder Solen, kredser en masse støv, "sten" og planeter.

Det hele kalder vi solsystemet, og det vil vi kikke nærmere på.

På rejse gennem solsystemet

       
Solsystemet består af de 9 planeter, utallige asteroider og uanede mængder
af støv og gas. På billedet er vist størrelses-forholdet mellem himmel-legemerne.

    Fra venstre på billedet har vi:
  • Solen
  • Merkur
  • Venus
  • Jorden
  • Mars
  • Asteroide-bæltet
  • Jupiter
  • Saturn med ringen
  • Uranus
  • Neptun
  • Pluto
       
På billedet er planet-banerne vist i nogenlunde størelses-forhold.

Mars-banen og Jorden og de indre planeter er forstørret op, så de også kan skelnes.

   
       

Smålegemer i solsystemet

       
    Asteroider

I asteroide-bæltet er der omkring 1 million asteroider.

Asteroider er klippeblokke i alle størrelser fra store sten til "klumper" på et par hundrede kilometer i diameter.

Nogle asteroider har måner, som asteroiden Ida her på billedet.

Kometer

En komet er en slags stor, beskidt snebold, når den er langt fra Solen.

Når kometen nærmer sig Solen, bliver de yderste lag opvarmet, og små-partikler rives løs fra kometen - der danne en hale, der er mange millioner kilometer lang.

   
       

Planeterne

       
    Merkur:

Merkur er på størrelse med Månen.

Den har ingen atmosfære, og da den er tæt på Solen, er den meget varm.

       
Venus:

Venus er på størrelse med Jorden.

Den har en atmosfære af kuldioxid (CO2) og svovldioxid (SO2).

Atmosfæren holder på varmen, og på Venus' overflade er fra 400 til 700 grader kelvin (nok til at smelte bly).

  Detalje fra Venus' overflade.

       
    Jorden:

Jorden er den tredje planet fra Solen i solsystemet.

Her er liv, fordi forholdene for det er gunstige:
Vi har flydende vand, "fornuftige" temperaturer og en "god" atmosfære.

Jorden kredser én gang omkring Solen på et år.

Den hælder i forhold til rotations-planen - det giver sommer og vinter.

Den roterer én omgang pr. døgn om sin egen akse.

Jorden har én måne, Månen.

       
Mars:

Mars kaldes også den røde planet, fordi dens overflade i høj grad består af jernholdigt, rødt sand.

Forholdene på Mars er sådan, at der måske er eller har været liv. Det forskes der meget i. Bl.a. har Mars Pathfinder, en fjernstyret robot, givet værdifulde oplysninger om Mars' overflade.

Mars har to måner.

   
       

Io

  Jupiter:

Jupiter er den største planet i solsystemet, men den består af gas, så dens massefylde er 4-5 gang mindre en Jordens.

Jupiter har 16 kendte måner, én af dem er Io, hvor man har registreret vulkan-udbrud.

       
Saturn:

Saturn er kendt for sine flotte ringe, der består af sten og frosne gasarter.

Den har mindst masse-fylde af alle planeter: 0,7 g/cm3

Saturn har 17 måner - på billedet kan vi se to af dem.

   
       
    Uranus:

Uranus består mest af gasarter.

Den har 15 måner

Neptun:

Neptun blev ligesom Pluto opdaget ved afvigelser i andre planeters baner - man beregnede sig frem til dem, før man vidste, de var der.

Neptun har otte kendte måner.

   
       
    Pluto:

Den sidste og mindste planet i solsystemet er Pluto. Den er meget langt væk og derfor svær at observere.

Pluto har én måne, der ses sammen med Pluto på billedet.

       

Afstande i rummet

       
I astronomien regner vi sjældent med kilometer, da afstandene i rummet er alt for store til det.

I sol-systemet bruges enheden 1 AE (1 astronomisk enhed) - det svarer til afstanden fra Jorden til Solen.

1 AE = 149.600.000 km (ca. 150.000.000 km)

Når vi kommer uden for solsystemet, bruger vi enheden 1 lysår - det er den afstand lyset tilbage-lægger på ét år.

1 lysår = 9.460.000.000.000 km.

     
Eksempler på størrelser og afstande i vores solsystem:      
Planet Radius(km) Afst. fra Solen (AE) Omløbstid  
Merkur 2.439 0,387 88 døgn
Venus 6.052 0,723 225 døgn
Jorden 6.378 1 365 døgn
Mars 3.397 1,524 1,88 år
Jupiter 71.398 5,203 11,86 år
Saturn 60.000 9,529 29,46 år
Uranus 26.320 19,190 84,00 år
Neptun 24.300 30,090 169,79 år
Pluto 1.150 39,340 247,70 år
       

Solen

       


Solen med soludbrud: flare

    Solen er en stjerne og centrum i vores solsystem.

Den består af gas.

Solen har en diameter på 1,4 millioner km og er 150.000.000 km (1 AE) væk fra Jorden.

Af og til sender solen 100.000 km lange flammer ud fra overfladen. De kaldes flare og er blandt andet årsag til nordlys.

På grund af sit stærke lys, er Solen svær at studere. Det går bedst, når Månen skygger for den (solformørkelse).

       

Månen

       
Månen bevæger sig i en bane på ca. 380.000 km fra Jorden, og den er 3.476 km i diameter.

Tyngdekraften er ca. 1/6 af den ved Jordens overflade.

Den har ingen atmosfære, så meteoritter, der falder ned på den laver kratere, der aldrig regner eller blæser væk. De største kratere er flere hundrede kilometer i diameter.

Månen er skyld i tidevand (ebbe og flod) på Jorden.

   
  Månen bruger godt 27 dage på en tur om Jorden. For os ser det ud som om, den ændrer udseende i løbet af perioden.

Den gennemgår forskellige faser.

       

Solformørkelse og måneformørkelse

       
    Ved solformørkelse skygger Månen for Solen. Månen bevæger sig ind foran Solen og kaster en skygge, der rammer Jorden.

Når Månen er tættest på Jorden, kan den skygge helt for solen, og vi får fuldstændig solformørkelse i et lille område på Jorden.

Fuldstændig solformørkelse forekommer ret sjældent.

Ved måneformørkelse rammer Jordens skygge Månen.

       

Årstider og daglængde

       
Jordens omdrejnings-akse hælder i forhold til banen omkring Solen.

Det er årsagen til årstidernes skiften og ændringerne i dagenes længde.

Årets korteste dag er knap 7 timer og den længste ca. 17 timer.