uv-lys

 

 

Vi kalder elektromagnetisk stråling med bølgelængder i mellem 10-15 nm og 400 nm for ultraviolet lys eller uv-stråling (elektromagnetisk stråling). Naturlig uv-stråling kommer stort set alt sammen fra solen, mens den laves kunstigt med særlige lysstofrør eller såkaldte lysbuer, som fx dem, der opstår, når man elektrosvejser.

Her er et "sortlysrør", som tit bruges på diskoteker for at få spændende lyseffekter og måske for at se et "usynligt stempel" på håndleddet. Det er et uv-rør. Sørg for at have beskyttelsesbriller på, hvis du eksperimenterer med det. Det havde jeg ikke første gang - jeg fik "svejseøjne". Det kan give varige skader, hvis du er meget uforsigtig - og du mærker det ikke, mens du arbejder med lyset, først nogle timer efter ! 

Uv-stråling - især den kortbølgede del - er i større mængder skadelig for levende organismer. Det udnytter man til at dræbe bakterier, virus og svampe på overfladen af materialer, der skal være sterile. Men vore hudceller eller øjets celler kan også let beskadiges af strålingen. En smed, der svejser uden svejsebriller eller -skærm, kender begrebet "sand i øjnene" eller "svejseøjne", når han har fået for meget uv-lys. De fleste har også prøvet at få hudens celler ødelagt af uv-lys fra solen, og man kan købe creme med forskellige "uv-filtre" eller "solfaktorer", så man kan dyrke solbadning uden for stor risiko for solskoldning. 

Efter UV-strålingens virkninger inddeles den i følgende kategorier:

UVA: 380 nm - 320 nm - den nære uv-stråling er den vi kender fra uv-rør og lamper som på billedet herover. Det er også den, vi får fra Solen. De andre når ikke gennem atmosfæren.
UVB: 320 nm - 280 nm
UVC: 280 nm - 185 nm
UVD: 185 nm - 10 nm

 

Ozonlaget i jordens atmosfære beskytter os mod for meget uv-stråling fra solen, her bliver langt det meste filtreret fra. Hvis ikke det lag var der, ville det meste af det liv, vi kender, blive udslettet.
Det værdifulde ozonlag kan ødelægges af forurening med undslupne luftarter fra industri, landbrug og almindelige forbrugsvarer. Man taler da om, at "huller i ozonlaget" vokser, og man kan måle den forøgede uv-stråling.

uv-strålingen er dog ikke bare skadelig. Ved påvirkning med passende mængder dannes de vigtige D-vitaminer i dyrs og menneskers hud, så "for lidt og for meget fordærver alting".

 

Mange materialer og stoffer opfører sig anderledes, når de belyses med uv-stråling, end når de belyses med synligt lys. Visse mineraler, kemikalier, naturlige olier, vitaminer og farvestoffer udsender synligt lys ("bliver selvlysende"), når de bestråles med uv-lys - det kaldes fluorescens. 

Lasse på fem år har lavet en flot perlemosaik til mig, og den hænger på min skrivebordslampe. Jeg opdagede en dag, at den var "selvlysende" - når jeg slukkede kontorlampen, og det var helt mørkt, lyste den stadigvæk.

Jeg ville fotografere den selvlysende figur, men den var for lyssvag til mit digitalkamera.

 Forleden prøvede jeg så at fotografere den i uv-lys, og jeg skal love for, at den nu lyste nok! Som du kan se af billedet var der meget mørkt i lokalet - uv-røret var eneste lyskilde - men mosaikken lyste, vel at mærke den del, der var fluorescerende.

 

 

 

 

Det skal være svært at forfalske pengesedler, så der er lavet en række ting, som ikke uden videre kan kopieres: En indbygget metaltråd, vandmærker, et hologram (3D-billede) og et billede, der er trykt med fluorescerende tryksværte...

 

...Når vi belyser sedlen med uv-lys, dukker der pludselig en løve op oven i kvindeportrættet - det er ikke nemt at kopiere!
I bankerne har de en lille uv-lampe, som de kan bruge til at tjekke, om det usynlige billede kommer frem i uv-lys.

 

Atomerne i et fluorescerende stof opsuger uv-strålinges energi og afgiver den efterhånden igen i form af synligt lys. Det er fx sådanne fluoriserende stoffer, der er malet indvendigt på lysstofrør (lysstofrør). En stor del af det lys, der dannes i et lysstofrør er netop uv-lys, men stofferne på glasset "omformer" det så at sige til synligt lys.
Klart vinduesglas er næsten ugennemsigtigt for uv-lys, især den kortbølgede del. Det er altså en sej proces at blive solbrun, når man sidder bag glas. En særlig type glas, kvartsglas, er helt gennemsigtigt for størstedelen af uv-strålingen. Det bruger man naturligvis til de lysstofrør, der skal levere uv-lys, mens man i almindelig lysstofrør netop skal undgå, at uv-lys slipper ud, så dér bruger man almindeligt glas.

I astronomi bruges uv-følere (uv-detektorer) på satellitter uden for jordens bremsende ozonlag til at udforske stjernernes uv-stråling (farvefiltre).