Vedvarende energi

Hvad er vedvarende energi? | Direkte solenergi | Fra sol til varme | Lagring af varmeenergi | Fra sol til elektricitet | Solenergiens betydning i fremtiden | Varmepumper | Geotermisk energi (geotermi) | Geotermisk energi i Danmark? | Biomasse | Biogas | Vedvarende energi i 1996 | Vindenergi | Biomassen | Solenergi | Varmepumpeanlæg | Vandkraftanlæg | Vedvarende energi i fremtiden | Ideer til videre undersøgelser og projekter | Solkomfur | Projektforslag

Hvad er vedvarende energi?

Med undtagelse af atomenergi stammer al anden brugbar energi i sidste instans fra solen. Kul, olie, gas, træ, vind, vandfald, alt sammen leverer indirekte former for solenergi.

Vi kalder det vedvarende energi, når vi omsætter solens strålingsenergi direkte til varme eller elektricitet, og når vi anvender biobrændsel, dvs. solenergi lageret i træ, gødning eller andre "korttidslagre".

Vi kalder det lagerenergi, når solenergien har ligget gemt dybt nede i undergrunden i kul, olie eller gasforekomster i årtusinder.

Direkte solenergi

Solens lys omdannes til varme, når den rammer en mørk flade. Er fladen helt sort, omdannes al lysenergi til varme. Rammer lyset i stedet nogle såkaldte solceller, omdannes en del af lysenergien i stedet til strøm. Det er de to måder, solenergi direkte kan udnyttes på.

Fra sol til varme

Mens jeg skriver dette, sidder jeg i en hytte opvarmet af solenergi. Udenfor skinner solen, men temperaturen er kun 5°C, og her inde er den 20°C. Den opvarmningsmetode, jeg har anvendt i hytten kalder vi passiv solvarme, fordi systemet kører af sig selv uden pumper eller anden mekanik.

Hele hytten er bygget af træ og isoleret med 20 cm mineraluld. Udvendig er facaden mod øst og gavlen mod syd beklædt med drivhusglas i stedet for med træ. Bag glasset er der en luftspalte på 2 cm og bagved igen en sortmalet træfiberplade.

 
Forneden er der åben ud til luften uden for hytten, og foroven er der en spalte indenfor. Når solen varmer luften op, stiger den til vejrs og ind i hytten - så simpelt er det.

Glasset har jeg køb hos en gartner, der har fjernet et gammelt drivhus, så det har været billigere at beklæde huset med glas på de to sider end med træ - og så vælter den gratis varme ind!

Systemet kunne gøres mere effektivt ved at sætte et rør langs med spalten inde i hytten og en luftpumpe på, så man kunne suge den solvarme luft ind i rummet.

På den måde kunne man både styre varmen bedre og få mere ud af den, end når den selv blot strømmer op og ind.
Når man bruger elektriske pumper er det ikke længere passiv solvarme. Man skal altså bruge lidt energi ude fra (strøm) for at få drive systemet - det er nu aktivt.

Metoden fra hytten er baseret på opvarmning af luft. De fleste solfangere, man ser på hustagene er baseret på vand med frostvæske i.

 

Væskesolfanger

  1. Synligt lys, IR og UV stråling fra solen
  2. Et eller to lag glas til at holde varmen inde i solfangeren
  3. Matsort flade med væskefyldet rør (vand + frostvæske)
  4. Isolering
  5. Kasse
  6. Rør til og fra lagertank (varmtvandsbeholder)
  7. Vandpumpe (cirkulationspumpe)
  8. Varmeveksler - rørspiral hvor solfangerens meget varme vand afgiver varme til lagertanken
  9. Varmtvandsbeholder. Herfra kan vandet bruges direkte, eller der kan være en spiral mere, hvor brugsvande løber igennem. Den store vandmængde gør, at man fra gode solskinsdage kan gemme varmeenergi til et par dages gråvejr
  10. Varmt vand tappes

Det er den slags solfangere, man oftest ser på hustage. Som regel er der kun 5-6 m2 solfanger, hvilket netop er nok til at forsyne huset med varmt brugsvand (vand til den varme hane) en stor del af året.

Lagring af varmeenergi

Det er svært at lagre varmeenergi over en længere periode. Det må lagres i en form for højisoleret beholder, der indeholder et materiale/stof, der kan optage meget varme (har stor varmekapacitet), eller eventuelt som kemisk energi i et kemikalium, der let kan omdannes under hhv. optagning og afgivelse af varme. Det sidste er endnu meget lidt brugt, men man kan dog få puder med sådanne kemikalier.

I praksis bruges ofte store vandtanke til opbevaring af varme. Vand har meget stor varmekapacitet, er billigt og er nemt at "flytte" (pumpe rundt i et rørsystem). Der skal dog meget store tanke til for virkelig at kunne gemme store energimængder på den måde.

Eksempel: En beholder med 1 m3 vand, der opvarmes fra 40°C til 90°C, altså i alt 50°C, har fået tilført 58 kWh energi. Det er ikke nok til at varme et almindeligt parcelhus op ét koldt vinterdøgn. Skal man have lagertank til f.eks. én uge, må man altså regne med, at den skal rumme mindst 10 m3 vand - og det er en stor beholder!

Sten eller sand har også en pæn varmekapacitet og er billig, så det kan også bruges, især hvis man vil lave et nyt hus og planlægge det, så det udnytter solens energi optimalt. Man kan f.eks. lave et sten-varmelager under hele huset og så blæse solopvarmet luft ned gennem stenlageret. Et stenlager har den fordel, at den kan danne et solidt fundament for et hus og ligge der i årevis uden vandtankens risiko for fugtskader og utætheder.

Eksempel: Sten kan optage og gemme ca. halvt så meget varme pr. m3 som vand. Et lille parcelhus kunne let bygges over et stenlager på 200 m3 sten. Opvarmes hele lageret til en temperaturstigning på 50°C, er energimængden vokset med 6000 kWh, hvilket er energi nok til måneders varmeforbrug.

Det er imidlertid ikke helt problemfrit at "fylde og tappe" et stenlager for energi, der skal meget pumpekraft til.

I disse år eksperimenteres en del med væskesolfangere, hvor varmeslanger lægges ned i et tykt sandlag under gulvet.

Den mest smarte måde at lagre solenergi på er vel nok naturens egen kemiske lagring, nemlig i planterne. Ved hjælp af fotosyntesen bruges solens energi til at lave kulhydrater (sukkerstof) ud af CO2 og H2O. En træstamme består stort set af kulhydrat (af typen: cellulose). Når vi brænder den henter vi igen energien ud i form af varme, og cellulosen bliver atter til CO2 og H2O.

En mark med planter kan man altså betragte som en kæmpe solfanger, og plantematerialet, om det er cellulose, olie eller andet, som solenergilager.

Fra sol til elektricitet

Sollys kan omdannes direkte til elektrisk strøm, det sker i solcellen. Materialet solceller laves af er billigt, det er nemlig sand. Men fremstillingsprocessen er endnu ret kostbar, så strøm fra solceller er omkring seks gange dyrere pr. kWh end strøm fra elværket. Derfor har det endnu ikke vundet særlig stor udbredelse, især ikke i Danmark, hvor solen ikke afgiver de samme energimængder som i de tropiske og subtropiske egne. Der kan den til gengæld få stor betydning i de nærmeste år.

Vi bruger mest solceller til specielle formål, fx til lommeregnere og elforsyning af satellitter. I rummet uden for jorden er der ingen atmosfære og skyer til at dæmpe sollysets energi, så her kan solceller give stort udbytte, og så er man fri for at skifte batterier på satellitterne.

I områder uden strøm, fx i øde norske fjelde, ser man sommerhuse med elforsyning fra solceller.

Solenergiens betydning i fremtiden

Solen tilfører årligt hele Danmark 150.000 PJ (peta Joule), og det er ca. 180 gange så meget energi, som det totale energiforbrug i Danmark. Der er altså noget at tage af! Hvis man virkelig satser på solenergi kunne al energi til boligopvarmning (140 PJ) komme derfra.

 

Varmepumper

Varmepumpen flytter varmeenergi fra højre til venstre
i billedet gennem den isolerende væg

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er en maskine, der "flytter" varmeenergi fra et sted til et andet. I et køleskab og en fryser er der en varmepumpe, der flytter varmeenergi inde fra køleskabet og ud i køkkenet. I køleskabet bliver der koldt og i køkkenet lidt varmere. Forestil dig, at vi bygger et køleskab ind i muren på et hus, så bagsiden er inde i huset. Vi piller lågen af køleskabet og tænder for det. Nu flytter køleskabet varme fra luften uden for ind i huset. Sådan virker et varmepumpeanlæg, der skal varme et hus op - en slags omvendt køleskab.

Et rigtigt varmepumpeanlæg kan hente sin varmeenergi forskellige steder fra, f.eks.

bulletluften udendørs
bulletfra en stald ("staldvarme")
bulletfra slanger med vand gravet ned i jorden ("jordvarme")
bulletfra en brønd
bulletfra spildevand

Bygger vi et hus på den varme side, udnytter
vi varmepumpen til rumopvarmning

Bygger vi et isoleret skab omkring
den kolde side, har vi et køleskab

Apparatet, der "pumper" eller flytter varmen er som regel en elektrisk kompressor. Der bruges altså el-energi for at flytte varmeenergien. Varmeudbyttet er 2-3 gange så stort, som forbruget af el-energi.

Den energi, selve kompressoren bruger bliver også til varme, så vil man bruge varmepumpen til et køleskab, er det med at placere kompressoren uden for selve skabet (kikker du bag på et køleskab, kan du se den for neden). Modsat, selvfølgelig, hvis du vil opvarme huset med en varmepumpe. Så kan du udnytte den varme kompressoren afgiver, når den kører, til at give varme i f.eks. baggangen.

På næste tegning er vist et lidt mere nuanceret billede af et varmepumpeanlæg til opvarmning af et hus.

1-2-3 udgør tilsammen selve varmepumpen (kunne placeres i huset for at udnytte spildvarmen fra kompressoren). Varmen flyttes i pilens retning.

1: kompressor
2: fordamper
3: kondensator
4: varmeoptagersystem
5: varmeafgiversystem
6: varmtvandsbeholder
7: radiator

Ved at bruge varmepumpesystemet sammen med et solvarmeanlæg eller for den sags skyld sammen med andre varmekilder, kan man "tappe" mere energi ud af varmekilden. Et solvarmepanel på et tag, hvor vandet i systemet er 50°C taber f.eks. meget mere af sin energi til omgivelserne, end et, hvor temperaturen er f.eks. 10°C, fordi det er tappet for varme af en varmepumpe.

Geotermisk energi (geotermi)

Hvad er geotermisk energi?

Geo betyder jord, så geotermisk energi kommer altså fra jorden. Den har været her, så længe jorden har eksisteret.

Under jordens tynde skorpe ligger kappen, der består af varme og flydende stenmasser, magma. Jordskorpen flyder faktisk på denne magmakappe.

Magma kommer til syne som lava, når vulkaner er i udbrud.

For hver hundrede meter, man borer ned gennem skorpen, stiger temperaturen med omkring 3°C. Det kan dog variere meget fra sted til sted.

Geotermisk energi i Danmark?

I nogle områder af verden, som fx Island, kan man uden videre udnytte geotermisk energi. Her kommer det skoldhede grundvand gennem revner i klipperne helt op til overfladen, hvor man så kan bruge det til opvarmning af huse, drivhuse mv.

I Danmark er adgang til geotermisk energi straks meget vanskeligere. Her skal vi ned i 3 km's dybde for at hente 100° varmt vand op. Det vand, man tager op, kan man trække varmeenergi ud af til fjernvarme og så sende det noget koldere vand retur ned i tilsvarende dybde et par kilometer derfra.

 

I et givet område kan man kun trække varme op i begrænset periode af ca. 15-30 år. Så er undergrunden i området kølet så meget ned, at det ikke kan betale sig at hente vandet op mere. Det vil så vare op til flere hundrede år, før varmen fra jordens indre igen har varmet det samme område op til samme temperatur.

Det geotermiske anlæg i Thisted

Indtil nu har vi i Danmark kun ét geotermisk anlæg med en effekt på 3,5 MW (en stor mølle er på 0,6 MW). Det ligger i Thisted og er bygget sammen med et kraftvarmeværk.

I huset forrest i billedet gemmer selve produktionsboringen, hvor det 46 ° varme vand hentes op fra undergrunden i 1250 m’s dybde.

Det går via varmeveksler videre til den større bygning, hvor varmepumpen sørger for at øge temperaturen til ca. 60°.

Via en ny varmeveksler overføres varmeenergien til fjernvarmenettet og dermed forbrugernes huse.
I baggrunden ses skorstenen fra Thisted Kraftvarmeværk, der i samarbejde med det geotermiske anlæg også leverer varme til fjernvarmenettet.

På dette billede ses stedet, hvor det nedkølede vand sendes retur til undergrunden.

For at få mest mulig energi ud af det varme vand fra jorden, kan man trække ekstra varme ud med varmepumper. Det gør man også i Thisted. Her bruger man en særlig type, en absorptionsvarmepumpe. Den drives med varme i stedet for med strøm eller dieselmotorer. Det gør den meget billigere i drift.

Et udvalg under energiministeriet har beregnet, at det vil være teknisk og økonomisk forsvarligt at hente 23 PJ (23 peta Joule eller 23· 1012 kJ). Det svarer til ca. ¼ af landets nuværende fjernvarmeforbrug.

Geotermisk energi kan altså blive af stor betydning for Danmarks energiforsyning inden for en overskuelig fremtid.

Biomasse

Vi bruger ordet biomasse om det organiske stof, der indgår i det naturlige stofkredsløb med solen som energikilde. Man kan inddele biomassen i to hovedtyper:

bulletRestprodukter fra landbrug, skovbrug, industri og husholdninger (halm, husdyrgødning, overskudstræ, affaldstræ, brændbart affald, organisk affald fra husholdninger og industri).
bulletEnergiafgrøder, dvs. afgrøder, der sås eller plantes specielt til energiforsyning (raps, elefantgræs, energikorn, pil, energiskov).

I dag er det stort set kun restprodukter, der anvendes, men i fremtiden vil der sikkert komme flere og flere arealer med energiafgrøder.

I private huse bruges mest biomasse i form af træ i brændeovne og fastbrændselsfyr (til centralvarme).

Mange gårde har halmfyr, så de kan fyre med halmen fra egne marker.

De øvrige restprodukter brændes op i store ovne på fjernvarmeværker og lignende steder.

Biomasse kan enten brændes direkte eller man kan afgasse den, det vil sige udvinde gas af den. Afgasning bruger man fortrinsvis i forbindelse med husdyrgødning og slam fra rensningsanlæg i de såkaldte biogasanlæg. Gas er et godt brændstof til motorer, så til et biogasanlæg er som regel knyttet et lille elværk bestående af en gasmotor og en generator.

Halm

10,6

PJ/år
Træ

18,3

PJ/år
Biogas

1,6

PJ/år
Affald

20,0

PJ/år
I alt

50,5

PJ/år
I 1994 fordelte anvendelsen af biobrændsel (biomasse) sig som vis i tabellenpå de forskellige typer.

Folk med forstand på de dele anser det for realistisk, at man kan få omkring tre gang så meget energi af biomasse.

Biogas

På bunden af søer og sumpe aflejres døde planter og dyr. Er vandet stillestående, tilføres der ingen ilt til det organiske materiale dér, og der er nogle typer bakterier, der kun kan arbejde (leve og formere sig), hvor der ingen ilt er tilstede (anaerobe bakterier). De "spiser" det organiske materiale, og som affald kommer der blandt andet "sumpgas" (= biogas eller kemisk: metan, CH4). Går man langs sumpens kant eller roder med en pind i sumpen, bobler sumpgassen op, og man kan samle den op i en omvendt flaske, som i begyndelsen er fyldt med vand.

Inde i vores tarme dannes på tilsvarende måde også biogas, som kan lukkes ud efter trang og behov.

På lossepladser overdækkes store mængder af organisk affald med jord, så dér dannes også biogas. Mange steder (bl.a. i Viborg) udnyttes denne biogas ved, at man laver en række huller (boringer) i affaldsbunden, så gassen kan sive hen i dem og blive pumpet op og trække en gasmotor, der igen trækker en generator. På den måde udnyttes gassen til el-produktion, ellers ville den blot langsomt trænge op og forurene luften.

Kunne man ikke systematisk "afgasse" husdyrgødning, halm, slam fra rensningsanlæg og andet organisk affald? Jo, det gør man netop i biogasanlæg.

I princippet er det uhyre simpelt: I forgæringstanken A afgasses møget, gassen ledes over i gasklokken B, som bare hæver sig, jo mere gas, der kommer i. Derfra ledes gassen over i en gasmotor C, der trækker en generator D, og stømmen kommer ud af kablet E.

 

 

Når gødningen mv. er afgasset, kan man sprede den ud som markgødning, og det viser sig, at den har bevaret sin gødningsværdi (kvælstof, fosfor osv.). Samtidig er den næsten lugtfri og mange små snyltere er døde og kan således ikke "smitte" længere.

Skal et biogasanlæg virkelig være godt og yde noget, er det faktisk ret kompliceret og dyrt at lave og holde i orden.

Rundt om i landet har en del gårde selv lavet biogasanlæg til deres egen gødning, og andre steder har man lavet fællesanlæg, hvor flere landmænd leverer gylle.

Vedvarende energi i de sidste 3 år

Danmark slipper meget CO2 ud i atmosfæren, fordi vi får det meste af vores energi fra forbrænding af kul, olie og gas . I de fleste andre industrilande har man A-kraft eller vandkraft til at supplere olie, gas og kul med.

Vedvarende energi giver ingen forøgelse af CO2 mængden i luften. Godt nok afgives der CO2, når biobrændsel brændes af, men ikke mere end det selv optog, da det voksede op, så der er balance.

I 1999 var 9% (62 PJ/år)af den energi, vi lavede i Danmark, vedvarende energi. Biomassen (træ, halm, affald o.l.) udgjorde ca. de 7,2%. Der laves altså kun 1,8% med solvarme og vind- og vandkraft.

Vindenergi 1999

Der blæser en god vind i Danmark, og vi har ca. 5.000 vindmøller, der er tilsluttet el-nettet.

Tilsammen laver de ca. 5.700 mio. kWh på et år. Det svarer til forbruget i 1.400.000 parcelhuse uden elradiatorer.

En del af den totale energien bruger vi som strøm. Vindmøllerne bidrog med ca. 10% af den samlede el-produktion i 1999.

Biomassen

Biomasse er halm, gylle, træflis, træ og organisk affald fra husholdninger og industri. Biomassen kan bruges enten til forbrænding eller til at lave biogas af. Tilsammen dækker de som nævnt 7,2% af vores samlede energiforbrug, og den største del udgøres af halm og træ.

Der er omkring 300.000-400.000 brændeovne, 75.000 brændekedler (til centralvarme) og 7.000 halmfyr. Tilsammen bidrager de med omkring 65% af den vedvarende energi.

Afbrænding af affald udgør ca. 30% af den samlede vedvarende energi. Afbrændingen foregår på fjernvarmeværker og kraftvarmeværker.

Der er omkring 120 biogasanlæg i drift. De udnytter husdyrgødning, slam fra renseanlæg og affald fra lossepladser. Biogas bidrager med ca. 3% af den vedvarende energi.

Solenergi

Ved udgangen af 1999 var der 25.000 solvarmeanlæg i Danmark, i alt over 240.000 m2 solfanger. De bruges først og fremmest til opvarmning af brugsvand og til en vis grad til at hjælpe ved opvarmning af huset og til svømmebad.

En solfanger på omkring 5 m2 dækker en families varmtvandsbehov i sommerperioden, og den sparer 400-500 liter olie.

Foruden egentlige solvarmeanlæg er der efterhånden mange passive "solvarmeanlæg", for det meste glasbygninger (udestuer) langs med muren.

Solcelleanlæg, der producerer strøm til lysnettet, er der ved udgangen af 1999 ca. 35 af i Danmark med en samlet effekt på ca. 1MW, og det bliver ca. 20cm2 pr. dansker. De er endnu for dyre til at blive rigtig populære, så deres bidrag til den samlede energiproduktion er forsvindende lille. Her kan du se en liste over alle solcelleanlæg i Danmark.

Varmepumpeanlæg

Der er omkring 34.000 varmepumpeanlæg i Danmark. De fleste er til almindelige parcelhuse, men de bruges også i nogle etageejendomme og i landbrug og industri.

Vandkraftanlæg

Det flade Danmark er ikke særlig velegnet til vandkraft, men der produceres dog 28 mio. kWh pr. år. Det svarer til strømforbruget i omkring 7000 parcelhuse, der ikke har elradiatorer.

Vedvarende energi i fremtiden

 

Vind 6956 Tj
Træ 21013 Tj
Halm 13351 Tj
Affald 27631 Tj
Andet 6116 Tj

Vedvarende energiproduktion 1997

Det samlede energiforbrug i Danmark til alle formål (opvarmning, el, transport mv.) udgør i dag 775 PJ/år, heraf stammer de 8% eller 62 PJ/år fra vedvarende energikilder.

Energikilde

Udnyttelse i
1994 PJ/år

Mulig udnyt-
telse PJ/år

Vindenergi 5 70
Solenergi 5 100
Biomasse 50 150
Bølgeenergi 0 50
Geotermisk energi 0 100
I alt 60 470
Satser vi på det, kan vi imidlertid få den andel langt højere op. Til venstre er der en oversigt over realistisk mulige udnyttelse af vedvarende energi i Danmark (tallene er meget runde).

Selv om vi får en stigning i det samlede energiforbrug, vil vi altså med en normal udvikling af den nuværende teknologi kunne få mere end halvdelen af det samlede energiforbrug dækket af vedvarende energi inden for en overskuelig årrække.

 

Ideer til videre undersøgelser og projekter

Solkomfur

Du kan bygge et simpelt, men brugbart solkomfur af papkasser.

 

 

Du får brug for:

bulletTo papkasser. Størrelsen betyder ikke så meget, men den inderste bør ikke være under 40 x 40 cm. Den yderste skal være noget større. Mellem den yderste og den inderste skal der være en luftspalte på mindst 1,5 cm (der behøver naturligvis ikke være lige bred luftspalte hele vejen rundt). Papkasserne bør ikke være for dybe. Det bedste er, at de ikke er højre end det er nødvendigt til det højeste kogegrej. 15 - 20 cm måske. Den inderste kasse kalder vi i og den yderste y.
bulletEt stykke pap, der er 7-8 cm større end y hele vejen rundt. Det er til låg.
bulletEn rulle ALU-folie.
bulletSort karton
bulletLim.
bulletEt stykke glas af størrelse som y, eller en stegepose af samme størrelse (to lag stegefolie virker lige så godt som glas og er noget nemmere at arbejde med)

Opskrift:

Selve ovnen

1. Luk flapperne på y

2. Sæt i ovenpå

3. Tegn omridset af i på flapperne

4. Skær langs stregen

5. Bestem nu, hvor dybt dit komfur skal være

6. Skær så passende langt ned i i’s hjørner (flapperne bliver større)

7. Lim alufolie indvendig på begge kasser (både på bund og sider), også indvendigt på resten af flapperne på y

8. Put så meget sammenkrøllet avispapir i bunden af y, at flapperne på i netop rører y’s kant

9. Lim i’s flapper for oven på y (det kan være en idé at skære noget af dem).

Låget

1. Læg pappladen på og tegn omridset af y

2. Skær ud og fold kanterne, så låget kommer til at passe til y

3. Sær passende hul til glasset (lidt mindre end glasset)

4. Gør glasset fast eller lim en uåbnet stegepose på - de to lag plast gør et ud for glas. Stegeposen skal limes sammen, så vil den puste sig op, når komfuret bliver varmt. Det forhindrer for meget kondensvand.

5. Papstykket, du skar ud kan bruges til reflektor, når der limes alufolie på

Under brug

bulletLæg et stykke sort karton i bunden af i (skal dække hele bunden)
bulletSørg for mest muligt sollys kommer ned i solkomfuret ved at stille både komfuret og reflektoren hensigtsmæssigt.
bulletSkal du bage brød, må du lægge en stor flad sten i solkomfuret og stille det et par timer i middagssolen, før du lægger dejen på den varme sten.

Forbedringer

bulletKlæb alufolie på papplader og placer dem i hulrummet mellem y og i
bulletDen udvendige kasse kunne være en flamingokasse i stedet for en papkasse eller du kunne sætte flamingo i "hulmuren"
bulletLav bedre reflektorer (større og langs alle sider)

Projektforslag

bulletLav en parabol på mindst én meter i diameter og beklæd den med folie. Du kan bruge regneark med diagramtegning til "spanterne". Stil den op i solen og placér en pølse i fokus og lav andre eksperimenter med opvarmning med parabol.
bulletUdvikl selv en solovn - du kan hugge ideer fra opskriften oven over.
bulletLav en alternativ energiplan for din kommune. Der må kun bruges vedvarende energi til alle formål.
bulletUndersøg brændværdien i forskellige solenergi-lagermaterialer (træ, olie mv.)
bulletLav et gammelt køleskab om til "varmeskab" ved at fjerne lågen og i stedet bygge et isoleret "hus" på køleskabets bagside.
bulletSøg oplysninger om det geotermiske anlæg i Thisted.
bulletSøg oplysninger om "Solbyen Brædstrup"
bulletSøg oplysninger om "Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi"
bulletLav diaserie eller multimedie-show om vedvarende energi i jeres lokalområde