Elektriske strøm 1

Lærervejledning

Fingrene i fedtefadet

Det er vigtigt i den indledende ellære at begrænse teorien og lade eleverne selv få fingre i apparater mv.

Skil ad!

At skille ad tiltaler de fleste børn (og barnlige sjæle). Det er en fremragende måde at lære elektriske/elektroniske komponenter at kende på:

De skal genkendes, kategoriseres, sammenlignes og om muligt afprøves i fysiklokalet. Måske skal de enkelte komponenter også skilles ad eller smadres og undersøges nærmere. For mange vil der ligge noget af en oplevelse i at smadre en IC og opdage, hvor lidt fx en "computerhjerne" (CPU) fylder, når man betænker, hvad den kan.

Hvor kan man skaffe sig tingene?

bulletPå den lokale genbrugsplads kan man finde alt, hvad hjertet begærer af elektriske/elektroniske apparater.
bulletElektrikeren vil sikkert gerne gemme kasserede apparater og stumper som varmelegemer, kontakter mv. og glæde en taknemmelig fysiklærer og hendes videbegærlige unger.
bulletEleverne (og lærerne) kan over en periode medtage kasseret eludstyr hjemmefra.

Hvad kræves af værktøj og udstyr?

Man må have gruppesæt bestående af

bulletet par almindelig skruetrækkere
bulletet par stjerneskruetrækkere
bulleten skævbider
bulleten solid fladtang el.
bulleten lille svensknøgle

I fællesamlingen må være

bulletknibetang
bulletmini-nedstryger
bulletet par loddekolber
bulleten tinsuger el.
bullethammer
bulletlille stålbørste
bulletet mini-skruetrækkersæt
bulleten stor svensknøgle
bulleten lille mejsel
bulleten fil

Der bliver sikkert behov for andet værktøj og nogle simple hjælpemidler. Man må efterhånden opbygge sig en lille samling til dette formålet og tilpasse den lokale forhold.

Endelig kan man måske spare en del værktøj ved et samarbejde med sløjd/metalsløjd-værkstedet.

Risici og miljøforhold

Den enkelte lærer må naturligvis vurdere, om det grej, der bliver bragt til fysiklokalet kan være farligt. Det kan fx dreje sig om

bullet"gammel strøm" i kondensatorer
bulletglas (lamper, billedrør mv.)
bulletindhold af farlige/forurenende kemikalier (kviksølv)

I nogle tilfælde kan beskyttelsesbriller være nødvendige.

Det må naturligvis omhyggeligt forklares, at det er forbundet med livsfare at slutte gamle apparater til stikkontakten. Kun fysiklæreren må arbejde med spænding over 40V.

Ved bortskaffelse af ikke-bevaringsværdige stumper må man være opmærksom på de almindelige regler for affaldssortering (fx batterier og elektrolytkondensatorer i problemaffaldskassen).

Som regel er der beskedne miløproblemer og lille risiko ved at skille el-udstyr ad. Fagfolk vil nok være behjælpelige med gode råd i den henseende.

Gå bare i gang!

Som det ses er der ingen undskyldning for at springe denne "forskningsfase" over. Det er billigt (~gratis), nemt, sjovt og uhyre givtigt at opleve og afprøve rigtige komponenter og apparater i stedet for blot at se de verdensfjerne (oldnordiske?) fysikapparater.

Det kunne måske også give nogle elever blod på tanden til at lege med noget lignende derhjemme.

Lav selv!

Med lakisoleret kobbertråd, dioder, transistorer, højtalere, solceller, dynamoer og andre ting hentet under slagtning af gammelt eludstyr, kan man lave næsten ethvert elapparat og -forsøg, man kan forestille sig i denne fase.

Nogle brætstumper og rundhovedede skruer samt kobbertråd kan erstatte de fleste bananstik og krokodillenæb, og et bundt elektronik-prøveledninger vil gøre det ud for resten.

Lav forsøg med standard fysikudstyr

På det indledende trin står forsøg lavet med skolens fysikapparter nederst på ønskesedlen. Men naturligvis kan de bruges, indtil man får hul på de ægte varer.

Nogle fænomener kan med fordel efterprøves med standardudstyr, fx sammenhængen mellem vindingstal og spænding i transformatorer.