BEAM robotter

Normalt er robotter meget komplicerede: Halve eller hele computere, hydraulik osv. Med BEAM robotten er det helt anderledes, her gælder tre grundregler:
  1. Brug mindst mulig elektronik
  2. Anvend genbrugskomponeneter fra gamle radioer, lommeregnere ol.
  3. Anvend solenergi om muligt

BEAM robotter er billige (i gennemsnit under 100 kr), robuste, effektive og bruger ikke batterier

BEAM står for Biologisk, Elektronisk, Æstetisk, Mekanisk:

bulletBiologisk fordi robotterne er inspireret af naturen og livet (bevægelighed, solenergi)
bulletElektronisk fordi der anvendes en smule elektronik
bulletÆstetisk fordi de både skal virke godt og være smukke
bulletMekanisk fordi fiks mekanik er vigtig i BEAM robotter

Når man skal lave BEAM robotter er det fornuftigt at starte i det små. Det kunne være en ide først at lave en "solmotor", så en "solvogn" og en "solspiser".

Solmotor

Solmotoren er en motor, der giver sig til at køre, når den har fået nok at spise, dvs. lys nok. Den opsamler lysets energi som elektricitet i en kondensator og giver det fra sig, når der er nok til at trække en motor.

Der skal bruges følgende stumper:
bulletM En motor fra en gammel legetøjsbil eller lignende
bulletC En elektrolytkondensator ("lyt") på mellem 2.200m F og 47.000m F
bulletR Modstand på mellem 1,8 kohm og 15 kohm . Jo mindre modstand, des større startkraft på motoren, men også større spild i transistoren
bulletQ1 En NPN transistor, BC547 eller lignende
bulletQ2 En PNP transistor, BC557 eller lignende
bulletD En signal switching diode som 1N4728 til 1N4731 eller en blink- lysdiode (flashing LED)
bulletS Solcelle (-r) fra gamle lommeregnere eller lignende

BEAM-diagram

Virkemåde:

Solcellen fylder (når der er lys) konstant elektroner på C, indtil spændingen på C når triggerspændingen for D. Der bliver så åbnet for Q2, som igen åbner for Q1, og kondensatorens ladning bliver sendt gennem M.

Den lille solmotor er let at lave og få til at virke, og den kan leve og klare sig selv i mange år - en meget simpel BEAM robot!

Ideer til eksperimenter med solmotoren:

bulletHvis man lader C have en stor kapacitet (mange Farad), kan den lades op gennem en hel dag og så få en blink-lysdiode til at begynde at blinke, når det bliver mørkt. Det kræver nogen justering at få den til at starte netop når det bliver mørkt.
bulletMotoren kan man erstatte med en lille magnet, der kan få noget til at ske.
bulletGå på jagt efter en meget effektiv lille motor, der kan køre på lav spænding. Det vil betyde, at man kan lade den starte før kondensatoren er fuldt opladet, og derfor udnyttes anlægget bedre.
Solvogn

Solvognen er blot en solmotor monteret på en lille let vogn, der så vil køre et lille stykke, hver gang solmotoren er mæt. Vognen kan laves af kasseret legetøj og kræver desuden blot fingerfærdighed og fantasi.

Solspiser (photovore)

Solspiseren er i princippet blot to solvogne sat sammen til én tohjulet vogn, hvor hvert hjul tækkes af sin solmotor. Denne konstruktion giver en overraskende effekt: Vognen vil enten søge hen mod lyset eller flygte bort fra det. Den kommer altså til at opføre sig som en selvstændig organisme, der spiser sol og som enten higer efter eller flygter fra solen (lyset) - en rigtig "levende" robot.

Hvordan kan det gå til at solspiseren selv kan søge mod (eller væk fra) lyset?

Det hænger sammen med, at hvis det ene hjul på et tohjulet køretøj drejer mere end det andet, vil vognen dreje.

 
På billedet kan du se, at solcelle S1 får mere lys end S2, så vil hjulet H1 køre oftere end H2, og solspiseren vil dreje væk fra lyset, den har fotofobi.

På fig.2 er det modsat, fordi de to solceller styrer de modsatte hjul, solspiseren er fototrop ligesom grønne planter.

Princippet er enkelt og genialt. Har du lyst til at lave en photovore, kan du kikke nærmere på vores homepage. Der er links til ideer, billeder og "opskrifter" på forskellige typer af solspisere.

Lyssky og lyssøgende