Sådan bruger du et amperemeter

Tilknyttet materiale: Elektrisk Strøm 1 | Elektriske Ugens Lyse Idé | El- strøm 1 Lærervejledning | Strøm på mikrobølgeovnen | Strøm på lyskilder | Elektricitet og magnetisme

Vi vil undersøge et amperemeter nærmere, så du bedre forstår, hvordan det skal bruges og sluttes til.

Et amperemeter skal måle strømmen - strømmen af elektroner, der løber rundt i systemet. Derfor skal strømmen også igennem amperemeteret:

Den ledning, strømmen løber i, skal vi faktisk "skære over" og sætte enderne i amperemeterets 0 og + bøsninger, så strømmen bliver tvunget til at komme en tur gennem amperemeteret og blive målt.

I diagrammet her kan du forestille dig, at vi kan måle strømmen mange forskellige steder ved at klipper ledningerne over ved de skrå streger og sætte amperemeteret ind dér.

 

 

Her har vi sat det ind ét af stederne, og så måler vi hvor stærk strøm, der går igennem netop dette sted.

Ethvert måleinstrument skal helst være "som en flue på væggen". Det bedste er altså at det overhovedet ikke forstyrrer det kredsløb, det skal måle i. Når vi sætter amperemeteret ind i kredsløbet, skal det helst bare være som et stykke ledning, det vil sige næsten uden modstand ligesom ledning. Sådan er det også, der er næsten ingen modstand inde i et amperemeter. Det er også forklaringen på, at du aldrig må sætte amperemeteret direkte til en strømkilde. Så kortslutter du jo, og der vil løbe en meget stærk strøm i amperemeteret, som sandsynligvis vil gå i stykker.

Der er mange typer af amperemetre, men den, der er vist her er ret almindelig i fysiklokaler, så den vil vi gennemgå - lad os starte med det, vi kan se:
bulletMåleskalaen
Skalaen går fra 0 - 5 og er inddelt i tiende-dele. Afstanden mellem to streger svarer altså til 1/10 af en enhed, så du skal i hver fald kunne aflæse med en halv stregs nøjagtighed altså 1/20 eller 0,05
bulletTilslutnings-bøsningerne
Den sorte bøsning helt til venstre skal tilsluttes minus-siden i et kredsløb, og så skal du vælge en af de røde til at gå til plus-siden. Hvis du vælger den røde længst til venstre, kan apparatet måle op til 5 ampere (5A) - mellem to streger er der så 0,1A.
Den røde yderst til højre giver det fineste måleområde. Fuldt udslag svarer nu kun til 0,05A - mellem to streger er der altså 0,001A.
bulletOmskifteren
Hvis du skal måle vekselstrøm, skal knappen op på bølgestregen, og ved jævnstrøm skal den ned på =.
Et par gode arbejdsregler, når har med amperemetre at gøre:
  1. Slut aldrig et amperemeter direkte til en strømkilde - så overbelaster du begge dele.
  2. Når du sætter et amperemeter ind i et kredsløb dér, hvor du vil måle strømmen, bør du starte med at bruge det høje måle-område. Så kan du skifte til et mere følsomt måle-område, hvis viseren næsten ikke giver noget udslag. På den måde risikerer du ikke så let at overbelaste amperemeteret.
  3. Husk at vælge, om du skal måle jævnstrøm eller vekselstrøm!