Universet

 

Stjernefødsel (Foto: NASA)

En hurtig oversigt over fænomener i det ydre rum

En galakse som vores egen mælkevej består af milliarder af stjerner og i universet er der milliarder af galakser. Mængden af stjerner er enorm!

Her er det galaksen Messier 81 fra NASAs fotoarkiver

 

Vores egen sol er bare én af universets utallige stjerner. Fordi den er nær ved os, lyser den så kraftigt, at den ikke  ligner de andre stjerner.
Hver stjerne er en kæmpe fusions-reaktor, hvor hydrogen-kerner smelter sammen og afgiver gigantiske energimængder.!

 

Stjerner fødes af skyer af gas i rummet, nebulae.
Gaspartiklerne klumper sig sammen på grund af tyngdekraften, og når partiklerne kollapser på grund af trykket, udvikles en enorm varmeenergi. Nu har vi forstadiet til en stjerne.

Når temperaturen bliver høj nok, begynder en kernereaktion (fusion), og vi har en sol som vores egen!
(Foto: NASA)

 

En stjerne lever ikke evigt. Når den, som vores sol, har skinnet i 10.000.000.000 år, er det ved at være slut med brændstof, og den vil vokse voldsomt og blive til en rød kæmpe. Solen vil til den tid vokse helt ud til Mars' bane og lyse rødt i nogle millioner år for så at kollapse og blive til en lille hvid dværg, der til gengæld bliver ret massiv med en massefylde på 1 ton pr. cm3! Den hvide dværg afkøles over milliarder af år og bliver til en sort dværg. (Foto: NASA)

 

I stjernebilledet Orion er en af stjernerne en rød kæmpe, den hedder Betelgeuse.

Under Orions bælte (de tre stjerner i midten) er en "fødeklinik" for stjerner - Oriontågen (foto herunder - NASA)

 

Foto: Ahorn I nogle døende stjerner bliver store mængder af  materiale presset så hårdt sammen, at det kun fylder få kilometer i diameter. Hvis stjernens masse er stor nok "kvadres" endog neutronerne sammen. Gravitationskraften fra sådan en "sol" kan blive så stor, at selv lyset ikke kan slippe væk, og når noget ikke lyser, er det sort. Vi kalder derfor sådan en kollapset kæmpestjerne for et sort hul. Se billedet til venstre :-)

 

Når vi ikke kan se  sorte huller, hvordan kan vi så vide, at de overhovedet findes?
Jo, to stjerner kan "danse med hinanden" - et stjernepar, der gør dét, kalder vi binære stjerner. I nogle tilfælde danser en synlig stjerne tydeligvis med en partner, der bare er usynlig - det er et sort hul. Og på deres måde at kredse på, kan vi beregne det sorte huls masse og placering i forhold til partneren.

Binære stjerner, der drejer om fælles tyngdepunkt. Den lille kan være en hvid dværg eller et sort hul.

Animation: NASA