Solen    - hvordan virker den

Solens opbygning | Solfakta | Fænomener på Solen

 

 

 

 

 

Det er sådan, vi oplever Solen:

Solnedgang, interferens i træernes løv, Solen bag skyerne, Solen fra en klar himmel. Den er altid den samme gamle, varme sol.

Men faktisk er Solen særdeles "levende" - fra minut til minut sker der noget på den!

 

Illustration: NASA

Solens opbygning
  1. Inderst er kernen (core), der er 15 mill. grader varm. Her produceres energien.
  2. Derefter strålingszonen (radiative zone) - igennem dette lag transporteres energien fra kernen som stråling.
  3. Yderst er konvektionszonen, hvor energien transporteres ud til overfalden som varme-strømninger i gasserne dér.  
  4. Endelig er der den synlige del:
    Fotosfæren, kromosfæren og alleryderst koronaen. 

 

Sol-fakta
Solen roterer om sin egen akse på 25,38 dage. 

Solen er en gennemsnitsstjerne med en diameter på 1,4 millioner kilometer eller 110 gange Jordens diameter!

Solen består af 92,1% hydrogen (H), 7,8% helium (He), og de sidste 0,1% er små mængder af tungere atomer (C, O, N, Ne, Si, Mg, Fe) - disse tal gælder forholdet mellem antal atomer. Målt i masse udgør hydrogen ca. 75%. 

Solens masse er 332946 gange Jordens masse, og dens massefylde er 1,4 g/cm3.

I Solens kerne (Core) er temperaturen ca. 15 millioner grader, og dér foregår en konstant fusions-proces, hvor H-kerner smelter sammen to og to til He-kerner. I dette "fusions-kraftværk" udvikles de enorme energimængder, Solen udsender i form af varme og lys.

På grund af de høje temperaturer består Solen af plasma - en fjerde tilstandsform (de tre andre: fast, væske, gas), hvor stoffet er på ion-form, fordi nogle af elektronerne fra elektronskallerne har forladt atomerne. Vi kender også plasma fra lyn og gnister, hvor temperaturen er meget høj.

Det tager energien omkring 170.000 år (!) at komme fra kernen og ud til overfladen. Det skyldes, at den bliver forsinket ved at "vælte rundt" inde i den tætte plasma, Solen består af. 

På overfladen er Solen ca. 5.500 grader varm, og det er den temperatur giver det hvide sollys, vi kender.

Når du klikker på billedet til højre, vil du se, at Solens overflade er "kornet" af de hede bobler, der stiger op fra dets dyb.

sun5.jpg (68199 byte)

Foto: NASA

Solens effekt (energiproduktion pr. sekund) er 380 trillioner Megawatt.

Tyngdekraften ved Solens overflade er 28 gange Jordens.

Solens middelafstand fra Jorden er 149,6 mill. km og den er nærmest Jorden omkring 2. januar.

Solens nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri, er 4,3 lysår ~ 40.000.000.000.000 km borte!

wpe2.gif (354223 byte)

Fænomener på Solen
Solens korona består af 2 millioner grader varm, gasagtig plasma, og den strækker sig flere millioner kilometer uden for overfladen. Og Solen er ikke bare en død kugle, der sker hele tiden noget. Et kraftigt og meget varierende magnetfelt omkring den giver koronaen "liv" og skaber ind imellem store udbrud af plasma, de såkaldte flare, som du kan se på billedet til venstre (klik på det for at forstørre det ).

Nogle af udbruddene er så kraftige, at plasmaet bliver slynget langt ud i rummet, og somme tider stryger noget af det ind i Jordens magnetfelt og giver nordlys eller sydlys.
Foto: NASA
Vi kan ikke se direkte på Solen, men hvis vi projicerer et billede af Solen på et lærred eller en lys væg, kan vi se mørke, uregelmæssige pletter, solpletter. Det er steder, hvor lokale magnetfelter undertrykker de varme opstigende bobler. Hvor dét sker, er der mindre varme og dermed mindre lys og stederne ser forholdsvis mørke ud. Solpletterne bevæger sig hen over Solens overflade, når denne roterer, men de udvikler og ændrer sig også undervejs.
Antallet af solpletter varierer  meget, og med 11 års mellemrum når antallet et maksimum.

Foto: NASA