Stjerneskud

- Birgitte Arnvig -

Links

 

Ved juletid ser de fleste Disney Juleshow, som slutter af med Jesper Fårekyllings sang, Når du ser et stjerneskud..... Ja så må du ønske. Og fortæller du ingen om dit ønske, vil det gå i opfyldelse.

I gamle dage troede man, at et stjerneskud var en stjerne der faldt ned fra himlen, i dag er man meget klogere.

 

Det er resterne fra kometer- meteoritter, der har passeret forbi vores del af solsystemet. I løbet af året bevæger Jorden sig ind i disse rester, som da falder ind i Jordens atmosfære og brænder op som små ildkugler på himlen. Kometstumperne er i de fleste tilfælde ikke større end sandkorn. Det er imponerende, at de kan lyse så meget op på himlen.

Astronomerne har fundet ud af, at kometrester fortsætter i de samme baner som kometerne. Det er faktisk, derfor man har sluttet, at de stammer fra kometerne.

Når der er rigtig mange stjerneskud på himlen, ser det ud som om de kommer fra det samme punkt. Det er meget flot og imponerende at se!

 

Nedenfor er der en liste med datoer over, hvornår der kommer stjerneskud. Så gælder det bare om at have ønskerne parat.

 

Navn: Quadrantiderne.

Dato: l. - 6. januar.

Højdepunkt: d. 3. januar.

På himlen: Til venstre for Store Karlsvogns stang.Over bjørnevogterens hoved.

Antal stjerneskud/timen: ca. 80 lange.

Navn: Lyriderne.

Dato: 19. - 24. april.

Højdepunkt: d. 22. april.

Ses på himlen: Til højre for Lyren

Antal stjerneskud/timen: ca. 15 hurtige.

Navn: Aquariderne og Draconiderne.

Dato: 27. - 30. juni.

Højdepunkt: d. 29. juni.

Sted på himlen: Til venstre for Store Karlsvogns stang.Over Bjørnevogterens hoved.

Antal stjerneskud/timen: ca. 8 lange.

Aquariderne består af 2 stjerneskudssværme: Eta-Aquariderne i starten af maj, og Delta-Aquariderne i slutningen af juni. Begge stammer fra Halleys komet, ligesom Orioniderne. Draconiderne optræder også i slutningen af juni - og omkring 9. oktober dog med års mellemrum.

Navn: Persiderne eller Laurentii tårer.

Dato: 27. juli ~ 17. august.

højdepunkt: d. 12. august.

Sted på himlen: Perseus hoved.

Antal stjerneskud/timen: ca. 75.

Disse stjerneskud er opkaldt efter helgen Sankt Laurentius, da de falder ved Skt. Laurentius dag d. 10 august.

Navn: Orioniderne

Dato: 18. - 22. oktober.

Højdepunkt: d. 22. oktober.

Sted på himlen: Orion.

Antal stjerneskud/timen: ca. 20.

Orioniderne er sammen med Aquariderne en af de to meteorsværme, der kommer fra resterne af Hallyes komet.

Navn: Leoniderne

Dato: 12. - 19 november

Højdepunkt: d. 17. november

Sted på himlen: Løven, deraf navnet Leo. Sværmen er resterne af en komet fra 1866.

Antal stjerneskud/timen: ca. 10 hurtige, korte.

Hvert 33. år optræder disse stjerneskud i særlig stor mængde. Næste gang bliver i 1999. Sidste gang i 1966 kom der 2000 stjerneskud i minuttet.

Navn: Bieliderne eller Andromediderne.

Dato: 26. oktober ~ 25. november

Højdepunkt: 25. november.

Sted på himlen: Andromeda.

Antal stjerneskud/timen: ca. 12.

Bieliderne stammer fra opdagelsen af Bilelas komet i 1826.

Navn: Geminiderne.

Dato: 7. - 15. december.

Højdepunkt: d. 13 december.

Sted på himlen: Tvillingernes hoveder.

Antal stjerneskud/timen: ca. 60 hurtige.

Geminiderne består også af 2 meteorsværme. De optræder omkring d. 19. oktober og d. 11. - 13. oktober. De sættes ikke i forbindelse med nogen kendt komet.