Stjernebilleder

- Birgitte Arnvig -

Links

 

 

Astronomi og astrologi bliver tit forvekslet med hinanden - det samme gør stjernebilleder og stjernetegn også.

Astronomi er læren om himmellegemerne og verdensrummet. En af de ældste videnskaber i verden. Den handler om alle de ting, der foregår ude i universet: om Solens bevægelse rundt om Jorden, når Månen aftager og tiltager, solformørkelse eller måneformørkelse, en komet, der kommer til syne i vores del af solsystemet, en stjerne, der er eksploderet og blevet til en supernova eller et sort hul i universet, der opsluger alt omkring sig. Det kan også være læren om universets udvidelse - og meget, meget mere. Astronomi, der har eksisteret som videnskab i over 5000 år, er videnskaben om universet.

Astrologi er stjernetyderkunst. Man forsøger at forudsige et menneskes skæbne ved at lave et horoskop ud fra det tidspunkt og sted et menneske er født. Nogle tror på det, og andre gør ikke. Astrologi opstod i Babylon for over 3000 år siden. Dengang var astrologi og astronomi nært beslægtede. I begge tilfælde var observationerne altafgørende for forudsigelserne.

Stjernebilleder er de formationer af stjerner, vi ser på himlen, der findes i alt 88. Vi ser stjernerne, som stod de stille på himlen, men de bevæger sig med store hastigheder. Uden specielle måleinstrumenter kan vi ikke se det, fordi de befinder sig meget langt væk fra os. Kun ved at sammenligne med gamle optegnelser, ville vi kunne se det. I gamle dage kaldte man stjernerne for fix-stjerner ( = "faste stjerner"), fordi de i modsætning til planeter, sol, måne, kometer og meteoritter ser ud til at stå stille og danne de samme mønstre (stjernebilleder) år efter år.

Der er 88 stjernebilleder. Du kender sikkert nogle af dem, f.eks. Karlsvognen, Storebjørn, Lillebjørn og Orion. Der er også Stenbukken, Fisken, Skytten, Løven, Vædderen osv.

Alle stjernebillederne har en historie bag sig. De fleste er opstået fra den græske mytologi og gamle sagn.

Stjernetegnene bruges i astrologien og er kun de stjernebilleder, som Solen passerer i løbet af et år.

Hvert stjernetegn er tildelt forskellige egenskaber. Et menneskes egenskaber afhænger altså ikke bare af arv og miljø, men også af hvilket tidspunkt, og hvor man er født, hvis man skal følge astrologien!

Vi skal imidlertid hverken snakke om astrologi, horoskoper eller stjernetegn men om stjernebilleder. Dem findes der mange af, og vi vil kun nævne nogle få her. Du får oplysninger om stjernerne, så du kan tegne dem og selv finde dem på nattehimlen.

I meget gamle dage troede man, at himlen bestod af kupler, der drejede rundt, fordi stjernerne ser ud til at flytte sig om natten, og det gør de jo, fordi Jorden drejer rundt. Derfor har vi nat og dag på Jorden, og ligesom Solen står op i øst, står Månen og stjernerne op i øst, og de går alle sammen ned i Vest.

På nattens stjernehimmel kan vi hele året se alle de stjerner, der er oven over os. Dem, der er i horisonten, kan vi kun se på forskellige tidspunkter i løbet af året.Jorden hælder lidt ind mod Solen, derfor kan vi se nogle stjerner om vinteren og andre om sommeren (det kan dog være svært at se stjernerne om sommeren, på grund af de lyse nætter).

De stjerner vi f.eks. kan se juleaften, må så være de stjerner, der ligger bag ved Solen et halvt år senere, nemlig sankthansaften.

Om dagen kan man ikke se andre stjerner end Solen, for dens lys er for skarpt og "overdøver" stjernernes svage lys.

Karlsvognen

Karlsvognen er faktisk to stjernebilleder. Det ene er Store Karlsvogn og den anden er Lille Karlsvogn. I gammel nordisk tid hed de Karlavogn og Kvennavogn - mandsvognen og kvindevognen. Med tiden er de så blevet til Store og Lille Karlsvogn. Grækerne så de to stjernebilleder som Bjørne. Også den betegnelse bruger vi i dag, nemlig Store Bjørn og Lille Bjørn.

Karlsvognen består af syv stjerner og er en del af stjernebilledet Store Bjørn. De tre stjerner, der danner Karlsvognens stang er Bjørnens hale. Lille Bjørn befinder sig tæt på Store Bjørn.

 

en klareste stjerne i Lille Bjørn er Polarstjernen, også kaldet Nordstjernen, fordi Jordens omdrejningsakse altid peger direkte ud mod den. Nordstjernen kan du finde ved at forlænge stykket mellem de to bagerste stjerner i Store Karlsvogn fem gange.

 

Astronomerne kan godt lide at anvende græske bogstaver til at betegne stjerner med.

I nedenstående tabel vil du finde de syv stjerner, der tilsammen danner stjernebilledet Store Karlsvogn.

Prøv at indtegne de 7 punkter i et koordinatsystem, og du vil måske genkende Karlsvognen. Husk at skrive de græske bogstaver på de stjerner du afsætter på papiret.

Stjerne græsk bogstav x  y
Dubhe a  (alfa)  121  77
Merak b  (beta)  130  55
Phekda g   (gamma)  100 35
Kaffa d  (delta)  85  48

Alioth e 

(epsilon)  61  44
Mizar z  (zeta)  41  41
Benetnash h  (eta)  20  20

  Stjernerne skal forbindes i samme rækkefølge, som de er nævnt her. Dog skal der være en streg mellem alpha og delta, så rækkefølgen bliver sådan her: alfa - beta - gamma - delta - alfa.Derefter:
delta - epsilon - zeta - eta.

Mizar er ikke nogen almindelig stjerne, den er en dobbeltstjerne. Dvs. to stjerner, der er meget tæt på hinanden. De drejer rundt om hinanden. Hvilket ville svare til, at vi havde to sole i stedet for en. I stjernebillede Orion er der tre dobbeltstjerner.

 

Sagnet om Store Bjørn

Det er en sørgelig historie. Kallisto var en smuk ung pige, der var en af gudindens Artemis' nymfer, hvilket var en meget stor ære. Artemis var gudinde for naturen, de vilde dyr og levede i kyskhed. Ligeledes skulle nymferne aflægge ed på, altid at forblive jomfruer, og leve i kyskhed som Artemis.

Kallisto bliver hurtig en af Artemisí yndlinge. En dag, da nymferne er i bad, ser de, at Kallisto venter barn. Forargelsen og vreden er stor.

Da Kallisto nedkommer, giver Artemis barnet væk og jager Kallisto ud i skoven. Her bliver hun forvandlet til en stor bjørn og lever i skoven som et vilddyr.

Der går mange år. En dag ser hun en ung mand i skoven. Hun opdager straks, at det er hendes søn og bliver utrolig glad. Med udbredte arme løber hun ham i møde, men sønnen ser en stor farlig bjørn komme hen imod sig. Han hæver sin jagtdolk og slår bjørnen ihjel, og den falder om ved hans fødder.

 

Så tragisk var den skønne jomfru Kallisto skæbne.

 

Orion

Orion er et af de stjernebilleder, vi kun ser i vinterhalvåret. Det ligger nede i horisonten (synslinien ved jordoverfladen).

 

 

 

Da Jordens omdrejningsakse hælder 23,5° , vil de stjerner, som vi kan se lige ved jordoverfladen, horisonten, nogle gange være oppe over horisonten, hvor vi kan se dem, andre gange neden under horisonten.

I vinterhalvåret er Orion oppe over horisonten. Det består af 8 stjerner. Sammen med de to mest lysende stjerner fra Store Hund og Lille Hund udgør de tilsammen Vinter-trekanten.

Orions bælte består af tre stjerner, Delta, Epsilon og Zeta. De ligger lige over en gaståge - Oriontågen. Den kan ses med det blotte øje som en svag grønlig tågeplet, omkring den midterste stjerne i Orions sværd (ikke bæltet!) - Det er "stjernen" under den midterste stjerne i bæltet.

I Oriontågen findes bl.a. en samling stjerner, hvoraf de 4 lysstærkeste stjerner danner den berømte trapez i Orion-stjernebilledet. Disse stjerner er ikke mere end få hundrede tusinde år. Sammenlignet med Solen der er 5 milliarder år, er de fire stjerner unge, i hvert fald målt med astronomisk tidsskala.

Stjerne græsk bogstav x y
Betelgeuse a (alfa)  128  120
Rigel (beta)  173  49
Bellatrix g  (gamma)  161  115
Mintaka d  (delta)  154  85
Alnilam e  (epsilon)  149  81
Alnitak z  (zeta)  144  78
Saiph k  (kappa)  136  43
Heka l  (lambda)  150  132

Stjernerne forbindes i nævnte rækkefølge alfa - lambda - gamma-delta - beta -kappa- zeta. Dernæst zeta - epsilon - delta, der danner Orions bælte.

Under epsilon (Alnilam) findes den "stjerne", hvor du kan se Oriontågen som en svag lysegrøn tåget plet.

 

Vintertrekanten

Vil du prøve at finde Vintertrekanten, kan du indtegne disse to koordinater for hhv. Prokyon i Lille Hund og Sirius i Store Hund. Sammen med Betelgeuse i Orionbilledet. Sirius er i øvrigt den mest lysstærke stjerne på nattehimlen.

Stjerne  græsk bogstav  x  y
Prokyon (Lille Hund) a  (alfa)  10  111
Sirius (Store Hund) a  (alfa)  71  10
Betelgeuse (Orion) a  (alfa)  128  120

Sagnet om Orion

Orion var en stor jæger, der kunne nedlægge selv det største bytte i skoven. På grund af hans sværd og bue måtte dyrene lade livet i de store skove.

En dag mødte han en konge, der havde 7 vidunderlige døtre, så vidunderlige at Orion straks forelskede sig i dem alle. Men det passede ikke kongen at skulle have en jæger til svigersøn, så han afviste Orions bejleri.

Orion gav ikke sådan op, han ville have sin vilje. Han var jo alverdens største jæger. Han kunne nedlægge et hvilket som helst bytte. Og koste, hvad det ville, skulle en af prinsesserne nok blive hans.

En mørk nat bortførte han den ene af prinsesserne. Kongen opdagede det straks og satte efter ham. Her fandt kongen Orion sovende i armen på prinsessen.

Som straf lod kongen øjnene stikke ud på Orion, og efterlod ham alene i skoven. Orion famlede sig i blinde rundt, indtil han en dag kom til guden Hefajstos. Med Hefajstosí hjælp, fik Orion sit syn tilbage. Ved den yderste kyst, hvor Solen står op, ramte strålerne Orions Øjne - og han kunne se.

Nu tog Orion tilbage til det sted, hvor de syv søstre boede. Men skoven var ikke den samme mere, og døtrene var væk. Til gengæld var der syv hvide duer, der fløj hvileløst rundt. Hver gang Orion prøvede at sigte efter dem, fløj de væk.

Orion fulgte efter dem, men fik aldrig fat i dem. Nu vidste Orion at duerne var fortryllede. Det var de syv døtre. Til tider syntes han, at pigen var hos ham. Men det lykkedes aldrig Orion at forene sig med de syv duer.

Så den dag i dag vil man kunne se Orion på himlen prøve at fange de syv duer. Men han må for evigt nøjedes med at kigge på dem, for han kan ikke nå dem.

Til højre for stjernebilledet Orion, er der netop 7 stjerner i en lille klump. Dette stjernebillede - hvis det ikke er de 7 duer - er Pleiaderne, også kaldt Syvstjernen på dansk.

 

Sagnet om Andromeda, Cassiopeia og Perseus

Dronning Cassiopeia var en meget smuk og forfængelig dronning. Hun havde en datter Andromeda, der var lige så smuk. Dronning Cassiopeia undlod ikke at fortælle, at ingen var så smuk som de to. Ikke engang havnymferne kunne måle sig med dem, og de var ellers meget berømte for deres skønhed.

En dag kom det havguden Poseidon for øre, og han blev så rasende at han sendte det store havuhyre Hvalfisken mod Cassiopeias land. Hvalfisken hærgede hele landet og marker blev ødelagt af flodbølger.

Indbyggerne begyndte at ofre til Poseidon, men lige meget hjalp det. Hvalfisken blev ved med at skabe skræk og rædsel. Til sidst krævede folket at prinsesse Andromeda skulle ofres. så Poseidon kunne blive mild og god igen. Dronningen var magtesløs. Andromeda blev lænket til havets bred og nu ventede man kun på, at Hvalfisken skulle komme og fortære hende.

Et andet sted i verdenen levede på samme tid en meget smuk mor. Kongen i dette land ville gerne have hende som elskerinde. Men hendes søn Perseus gjorde alt for at beskytte sin mors dyd mod den onde konge.

En dag var der gilde på slottet og Perseus var også indbudt. Snakken faldt på de tre søstre, der levede ved verdens ende.

De var så ufatteligt grimme, at folk stivnede af skræk og rædsel, når de så dem, og man blev forvandlet til stenstøtter ved bare et enkelt øjekast fra dem. Grimmest var dog Medusa, hvis hår var fuld af levende slanger.

Perseus var ung og overmodig og sagde, at han godt kunne skille Medusas grimme hoved fra hendes krop. Inden han fik set sig om, tog kongen ham på ordet, og Perseus måtte af sted for at få Medusas hoved.

Guderne synes imidlertid, at han var meget modig. De udstyrede ham med tre ting, som senere skulle vise sig uundværlige. Et par sko med vinger, et spejlblankt skjold og en solid vadsæk.

Efter en lang og farefuld rejse, nærmede han sig det land, hvor de tre søstre levede. Efterhånden som Persues kom tættere på, så han den ene stenstøtte efter den anden. Det var forsteninger af alle dem, der var kommet for at se søstrene.

Perseus holdt sit spejlblanke skjold op foran sig således, at det spejlede Medusas ansigt. På den måde undgik han at møde hendes dræbende blik, og han huggede hovedet af hende. Blodet fra Medusa begyndte at boble og syde. Og op af blodet steg den vingede hest Pegasus. Perseus red af sted hjemad på Pegasus.

På vejen ser han en smuk kvinde lænket til havets bred. Det er Andromeda. Perseus forelsker sig dybt i Andromeda, som jo skal ofres til Hvalfisken. Perseus trækker Medusas hoved op af sækken, da Hvalfisken kommer op fra havets dyb. Den forvandles til en kæmpe stenstøtte. Andromeda er reddet, og der bliver stort bryllup på slottet.

Perseus tager tilbage til sin mor. Imens har den onde konge udnyttet hans fravær og taget moderen til elskerinde. Perseus lægger vadsækken med Medusa hoved for kongens fødder, og fortæller, at deri ligger Medusas afhuggede hoved, men det tror kongen ikke på. Han kræver, at Perseus skal åbne vadsækken, så alle kan se, hvilken tåbe Perseus er. I det samme Persues åbner vadsækken, bliver kongen forvandlet til sten. Der blev fest i hele landet og Perseus blev udnævnt til konge.

 

 

Cassiopeia

Cassiopeia var en forfængelig dronning, der optræder i et gammelt græsk sagn, som er omtalt tidligere.

Stjernebilledet Cassiopeia består af fem lysstærke stjerner som tilsammen danner et W. Cassiopeia og Karlsvognen befinder sig næsten lige langt fra Nordstjernen.

I 1572 fandt Thyco Brahe en ny stjerne. Det viste sig at være en supernova. Den havde koordinater x = 66 og y = 56. En supernova er ikke en ny stjerne. men en gammel stjerne der er udbrændt og eksploderer, hvis den er stor nok. Ved eksplosionen frigøres en masse energi, der gør, at den lyser op på himlen.

Stjerne  græsk bogstav  y
Schedir a  (alfa)  60  20
Caph b  (beta)  77  35
Cih g  (gamma)  49  39
Ksora eller Rucha d  (delta)  33  37
Segin e  (epsilon)  20  54

Prøv at indtegne de feh m stjerner i et koordinatsystem. De skal forbindes i rækkefølge, så de ligner et stort W.

Andromeda

De næste fire stjerner udgør Andromeda. Indtegn punkterne i et koordinatsystem. Stjernebilledet findes under Cassiopeia på nattehimlen

Stjerne  græske bogstav  y
Sirrah a  (alfa)  116  46
Mirach b  (beta)  76  68
Almanak g  (gamma)  46  92
...... d  (delta)  95  52

Andromeda-galaksen

Du kan finde Andromeda-galaksen mellem stjernebillederne Cassiopeia og Andromeda. Ved at kigge sydøst fra alfa-stjernen i Cassiopeia - og nord for betastjernen, Mirach, i Andromeda. Lige over Mirach er der to små stjerner, og lige over den Øverste til højre for de to findes Andromeda-galaksen.

 

For at den kan ses, skal det være en meget klar stjernenat, gerne i efteråret. Dit syn er stærkest, lige ved siden af der, hvor du kigger. Derfor må du "lede" efter den ved at holde øje med, hvad der foregår ved siden af, det sted du kigger.

Galaksen ligner mest en ulden vattot. Tænk dig at den lille vattot består af 100 milliarder stjerner, det er helt ufatteligt!

Øvelse & Eksempel:

 

Find en genstand, der er Solen. Find en ny genstand, der skal være Jorden en kop eller lignende, men noget hvor du kan kende forskel på siderne.

Den ene side skal være nat og den anden dag. Vend dagsiden ind mod Solen. Forestil dig nu, at der hele vejen rundt bagved både Solen og Jorden er stjerner.

Om natten kan du se stjernerne, lige der hvor du er, men om dagen kan du ikke se de stjerner, der ligger lige bag ved Solen, fordi Solen skinner, men du ved, de er der.

Bevæg koppen en halv omgang rundt om Solen og lad dagsiden vende ind mod Solen. Nu kan du godt se de stjerner, du ikke kunne se før, men til gengæld kan du ikke se de stjerner fra før.

Selvom Solen i virkeligheden ikke bevæger sig, taler vi alligevel om Solens bane, og Solen, der går gennem alle disse stjernebilleder i løbet af et år.