I de fleste forslag til modeller af solsystemet tages alle planeter med, og resultatet bliver let, at overskueligheden kun bliver mindre af det. Den drukner i spadsereture for at få de fjerneste planeter med.

Her nøjes vi med Solen, Jorden, Månen og de indre planeter, og så bruger vi tiden på iagttagelser i stedet for.

Lav Solen og planeterne

- Lav Solen 1 meter i diameter, fx af et par gamle aviser, du klistrer sammen og klipper ud.

 - Lav Jorden: Da Solen er ca. 1.500.000 km i diameter, og Jorden ca. 15.000 km i diameter, får vi størrelsesforholdet  Jorden : Solen = 1 : 100. Så må du lave Jorden 1 cm i diameter.

- Lav Månen: Størrelsesforholdet Månen : Jorden er ca. 1 : 4. Lav Månen ca. 2,5 mm stor.

- Lav Venus magen til Jorden, den er nemlig næsten lige så stor.

- Lav Merkur lidt større end Månen.

-Lav Mars ½ cm i diameter 

Placér planeterne
 
Nu skal vi have planeterne placeret - fx langs et fortov. Lad to elever (eller et primitivt stativ) holde Solen lodret og de andre gå ud med planeterne. Jorden er 150.000.000 km fra Solen, så den skal 100 meter væk. Merkur skal ca. 40 meter fra Solen og Venus  ca. 70 meter. Endelig skal Mars 150 m fra Solen. 

- Jorden lægges på fliserne og Månen placeres 60 jordradier udenfor.

 Formørkelse
Nu er vi klar til at demonstrere sol- og måneformørkelse. Det bliver let at forstå, at solformørkelse er et ret sjældent fænomen, når man nu ser tingene i de rette proportioner og ved, at Månens rotationsplan omkring Jorden er lidt forskellig fra Jordens om Solen.

 Synsvinkler

Kik aldrig direkte på solen. Du kan beskadige synet ved det!!!
Kik aldrig på Solen gennem kikkert!!!

  1. Stå ved Jorden og kik på papir-solen. Synsvinklen, vi ser den rigtige sol og papir-solen under, er den samme, fordi vi har bevaret forholdet mellem Solens størrelse og dens afstand fra Jorden. 
  2. Hvis I har et stykke svejseglas eller et andet solfilter med - og solen ellers er fremme - kan I hurtigt med strakt arm og tommel- og pegefinger undersøg, om det passer.
  3. Kik også på de andre planeter gennem kikkert. Med det blotte øje ser du dem bare som en prik, men med kikkert kan du se dem som en skive.  
  4. Hold også Månen ca. 30 cm fra øjet og kik på papir-solen. Så skulle den netop kunne dække papir-solen: Fra Jorden ser vi Solen og Månen under samme synsvinkel - de ser lige store ud.
  5. Lad en elev holde Merkur op. De andre kan da se, hvor lille den ser ud set fra Jorden (eller rettere: de kan ikke se den). Noget tilsvarende gælder Venus - synsvinklen til disse to ret nære planeter er meget meget lille. Når vi alligevel kan se planeterne om natten og omkring solop- og nedgang, skyldes det lysrefleksionen. Den kan vi se, selv om synsvinklen reelt er nul, ligesom lyset fra stjernerne, der heller ikke har nogen udstrækning på vores nethinde, men bare er en lysplet.

Solsystemets udstrækning
Pluto skulle placeres næsten fire kilometer væk, hvis vi skulle have den med. Da den er halv så stor som Merkur, kan vi sagtens forstå, at den blev ret sent opdaget - for slet ikke at snakke om dens måne, der er endnu mindre.