Månefacts | Månens som vi ser den på himlen | Månens faser  | Månens tilsyneladende bane | Måneskema | Månens størrelse | Månelandskabet set med det blotte øje

Når vejret er klart, og fuldmånen står op i øst, mens Solen går ned i vest, oplever vi et af naturens smukkeste skuespil - og det sker jo tit!

Du er selvfølgelig allerede opmærksom på, at Månen ser forskellig ud til forskellige tider. Men ligesom de fleste andre mennesker kender du måske ikke det præcise system i, hvornår og hvorfor Månen er fuld, halv eller bare en smal segl, der vender til den ene eller anden side.

Det er meningen at jeg vil lokke dig til at kikke Månen efter i sømmene, så du kan glæde dig endnu mere over at gå en tur en dejlig måneskinsaften.

Måne-facts

Lad os begynde med et par månefacts:

Jordens radius ved polerne: 6356 km.

Månens radius ved polerne: 1735 km.

Jorden er altså næsten 4 gange så "tyk" som Månen.

 

Størrelsesforholdet mellem dem er cirka som vist her

 

Her ser du, hvor langt Jorden og Månen er fra hinanden: 60 gang Jordens radius - Månen er den lille prik langt ude til højre.
Nu forstår du måske bedre, hvorfor total solformørkelse er så sjældent: Månens skygge kan lige nøjagtigt nå Jorden, men den rammer kun, når Solen, Jorden og Månen står helt på lige linie!

 

Månens som vi ser den på himlen

Morgenhimlen den 6. april 2002 kl. 6.15, Midtjylland

Månens faser 

Den måde Månen bevæger sig på over himlen skyldes, at Jorden  drejer om sin egen akse, og samtidig med, kredser Månen rundt omkring Jorden.
Lad os nu lade være med at tænke for meget over det og i stedet se virkelig nøje på Månen.
For at finde den, er det rart at vide, hvor man skal lede. 

Vi må forstå hinanden, når vi snakker om, hvordan  Månen toner frem, så det er nødvendigt at kende et par benævnelser. Vi siger at Månen er i forskellige faser, som vi kalder:

Nymåne Tiltagende Første kvarter Fuldmåne Sidste kvarter Aftagende

 

Månens tilsyneladende bane:

Skal vi beskrive, hvor vi ser Månen, er vi også nødt til at kende verdenshjørnerne. Ude på fliserne eller græsplænen kan du lave "et kompas" (en kompasrose) ved at afmærke nord, syd, øst og vest. Så kan du hurtigt se, hvilken retning, Månen står i: 

Måske vil du gerne lave lidt nøjagtigere retningsmålinger?

Så kan du lave en rigtig kompasrose inddelt i 360 grader og et sigteapparat.

 

Det er også godt at fortælle, hvor højt, Månen står. 

Sådan laver du en højdemåler (skala til udprintning)

 

En højdemåler kan se sådan ud. På billedet måler jeg solhøjden til 20 grader.

 

Nu forstår du sikkert skemaet her, så du kan finde Månen på himlen:

Fase Månen
står op
 Østlig
himmel
 Højst på
himlen
Vestlig
himmel
Månen
går ned

Nymåne
Solopgang Morgen Middag Eftermiddag Solnedgang

Tiltagende
Lige efter solopgang Morgen Lige over middag Eftermiddag Lige efter solnedgang

Første kvarter
Middag Eftermiddag Solnedgang Aften Midnat

Fuldmåne
Solnedgang Nat (før midnat) Midnat Nat (efter midnat) Solopgang

Sidste kvarter
Midnat Nat (efter midnat) Solopgang Morgen Middag

Aftagende
Lige før solopgang Morgen Lige før middag Eftermiddag Lige før solnedgang

Måneskema
Månen skal du iagttage dagligt (hvis skyerne tillader det) igennem en hel måned. I skemaet skal du notere og indtegne dine iagttagelser.
Du skal også skrive ned, hvis du ser noget særligt.

Find Månen på himlen og skriv retning (retn.), dato og tid. Indtegn Månen ved at lave blyantskygge, hvor den er mørk.

Du kan begynde dine målinger hvilken dato, du vil - så fortsætter du bare igennem skemaet.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

Retn
Høj.
Kl.
Dato

 

Når du har skemaet fuldt af månebilleder og data, begynder du virkelig at kunne se mønsteret i Månens gang over himlen og måske at forstå den.

Her er mit første skema, hvor der manglede en rubrik til højdemåling.

Selv om det endnu ikke er udfyldt, og nogle dage glippede på grund af skyer eller glemsel, så er der alligevel mange spændende ting at kikke på:
Vi ser skiftet fra tiltagende over fuldmåne til aftagende.
Vi lægger mærke til, at måneseglen kan vende mere eller mindre skråt.
Når du måler højden får du interessant viden om forskellen mellem Månens bane under tiltagende og aftagende!

Her kan du tjekke, om dit månebillede ser ud som det skulle: 

Månens størrelse

Vi oplever ikke altid Månen som lige stor, fordi vores synsoplevelse afhænger af, hvad vi ser tingene sammen med - og Månen ser vi kun sammen med noget, når den står op og går ned. Men den er naturligvis altid lige stor.
Vi må se at skaffe os et "neutralt" eller objektivt mål for Månens størrelse, og det et den synsvinkel, vi ser den under. 

Sigteapparatet - en slags jakobsstav - der er vist herunder, er fin til måling af synsvinkler. Her kan du se, hvordan det laves.

Månen fylder en del i vores bevidsthed, så vi er tilbøjelige til at overvurdere dens størrelse. Månen fylder faktisk kun en halv grad på himlen. 
- Prøv at lade eleverne sigte mod en fodbold og se, hvor langt den skal væk, for at de ser den under en vinkel på ½ grad.
-  Lad elverne kikke på månebilledet herunder og vurdere, hvor langt de skal væk fra computeren for at se månebilledet under samme synsvinkel, som de ser Månen rigtigt.
Efterprøv med "jakobstaven".

Hvad betyder det også, at Månen fylder ½ grad: Det betyder, at vi kan lægge 360 måner ved siden af hinanden på himmelbuen lige over vore hoveder!

Du kan også have stor fornøjelse af digitalkameraet, når du skal måle synsvinkler - prøv at kikke her!

 

Månelandskabet set med det blotte øje og med kikkert

 

Du skal gå ca. tre meter fra skærmen for at se dette månebillede under samme synsvinkel som du ellers ser Månen. 
Gør det samme med kikkert - der er forskel!

 

Her er det kameraet, der ser det. Der er ikke mange detaljer at se, men vi kan da se "månehavene".

 

Bruger vi en almindelig kikkert forstørrer vi otte gange - dvs. at synsvinklen bliver 4 grader i stedet for en halv grad, og der kommer spændende detaljer frem.

 

 

Der er nok at undersøge og beskrive ved Månen, den udseende og dens bevægelse, og det er ubetinget det bedste at komme ud at se rigtigt på den og måle og notere.
Men der er også en guldgrube at finde på internettet, når du skal bore dybere. Her er fire gode links, og du kan finde mange mange flere ved at søge på fx
www.google.com.

Månelinks:

Månen

Fakta om Månen

Jorden og Månen

NASA-billeder

Er din skole medlem af Ahorn Science Univers, kan du finde meget mere dér om Månen. Bl.a. samlingen af månebilleder her.