Her finder du links til tidligere udgivne lyse ideer

 

Uge 43 1998 Laserpegepinden som erstatning for dyr He-Ne-laser. Eksempel med lysbrydning og fuldstændig refleksion (bl.a. i vandstråle)
Uge 44 1998 Mekanisk modualtion af laserlys (lyd sendes via laserlys) - computerens højtaler som forstærker
Uge 45 1998 Elektronisk modulation af laserlys - musik fra radioen sendes via laserlys
Uge 46 1998 Polarisering af lys - polaroid-solbriller i trafikken
Uge 47 1998 Computer og digitalkamera i fysikundervisningen
Uge 48 1998 Modellervoks til små molekylmodeller
Uge 49 1998 Balloner i stedet for "stænger" til elektrostatiske forsøg
Uge 50 1998 Flamingo har fremragende egenskaber til forsøg med statisk elektricitet
Uge 51 1998 Den gamle fysikbog fra 1898 - lige før den moderne fysiks gennembrud
Uge 52 1998 Vand på enhver fysiklærers mølle - eksempler på vands interessante egenskaber og forslag til undersøgelser af vand.
Uge 1 1999 Fysik i hverdagen - der er nok at tage fat på! Eksempler på almindelige ting med spændende "indmad", hvor man kan studere laser, piezo-elektricitet, radioaktivitet mm.
Uge 2 1999 Røgalarm-fysik. Hvordan virker røgalarmen? Radioaktive "præparater" i loftet!
Uge 3 1999 Engangslighter-fysik. Lighter med piezo-tænding skilles ad og undersøges.
Uge 4 1999 Lygtemænd med posten. Når man åbner kuverter, kommer der blå lysglimt, luminescens, når klisteret trækkes ud og svupper tilbage.
Uge 5 1999 Med et digitalkamera kan man fotografere gennem kikkert og lup og direkte måle forstørrelsen af objektet.
Uge 6 1999 Den simpleste kikkert kan laves af én lup og et lille stykke alu-folie. En parallel til camera obscura - nålehuls-kameraet
Uge 7 1999 En gammel computer skriger på at blive skilt ad. Det giver et fint overblik over dens bestanddele og afmystificerer fx begrebet harddisk, som bliver noget håndgribeligt, man kan forholde sig til.
Uge 8 1999 Det digitale kamera er fremragende til at illustrere vores stereosyn med.
Uge 9 1999 Hvordan virker lysstofrør, og hvordan tændes de - vi ser på indmaden i en glimtænder.
Uge 10 1999 Mikroskopet i fysik/kemi. Mikroskopet bruges ikke meget i fysik og kemi - måske for lidt?
Uge 11 1999 Gyroskopet - kræver det en forklaring? Gyroskopet og snurretoppen er spændende at lege med og kikke på, men kræfterne omkring dem er svære at beskrive - er det nødvendigt?
Uge 12 1999 Verdens simpleste motor - lavet af to papirclips og ca. 60 cm lakisoleret kobbertråd.
Uge 13 1999 På en guitar kan man direkte "se og måle toner".
Uge 14 1999 Det er nemt at iagttage solpletaktivitet og dermed påvise, at solens overflade er i aktivitet, og at solen roterer om sin akse.
Uge 15 1999 Glødende interesse
Vamekapacitet - den mængde energi, der skal til........
For de fleste - og især unge mennesker - er sådanne fysiske begreber og definitioner dødens pølse.
Vi må imidlertid med løftet pegefinger forlange, at de lærer disse vigtige fysiske grundbegreber - eller kan vi klare det uden pegefingeren?
Uge 16 1999 Hvad en fedtplet kan føre til
En fedtplet på et stykke hvidt papir ser mørk ud, når du lyser på papiret - men den ser lys ud, når du holder papiret op mod lyset!
Hvad sker der, hvis du holder papiret op mod lyset og samtidig lader en lampe skinne på papiret fra den modsatte side?
Uge 17 1999 Måling af solens effekt
Vor store livgivende lampe på himlen svarer til nogle 100 W's-pærer! Med vores fotometer fra uge 16 vil vi måle solens effekt i watt.
Uge 18 1999 Lyset forstyrres
Lys-interferens er ikke bare noget, man fremkalder i laboratoriet for at bevise lysets bølgenatur - har man øjnene med sig, kan man se det igen og igen.
Uge 19 1999 Et glimt fra fortiden
Et par gamle blitzpærer fra rodekassen forlanger opmærksomhed - i deres velmagtsdage betød de en mindre revolution inden for fotograferingen, nu er de afløst af den elektroniske blitz.
Uge 20 1999 Smart drivhusvanding.
Om brug af regnvand og hævert til drivhusvanding. Skulle man som gammel, garvet fysiklærer få storhedsvanvid og tro, at man forstår det hele, så kan man hurtigt blive sat til vægs af en lille hverdagsiagttagelse.
Uge 21 1999 Kondensatoren har det hele:
En interessant historie, stor praktisk anvendelighed, spændende effekter - og så kan den være særdeles farlig!
Uge 22 1999 Spænding, strøm og kondensatorer.
Det er altid interessant at undersøge ekstremer - i eksperiment såvel som idé. Hvad er fx en stor kondensator?
Uge 23 1999 Enkelt hygrometer.
To nipsenåle, et sugerør og et langt hår er et godt udgangspunkt for udvikling af et hygrometer.
Uge 24 1999 Ionisering af luft.
De fornemmeste forsøg er på samme tid enkle og illustrative. Denne lille demonstration af luftionisering er et sådant eksempel.
Uge 25 1999 Kjøbt hos P. Israelsen, Viborg, for 16 kr.
Det er spændende at pille en gammel ting ned fra vægudstillingen for nærmere studium - her kikker vi på bedstefars barometer.
Uge 26 1999 Høreprøve.
Ved logaritmisk interval-indsnævring kan du finde frekvensen for din øvre høregrænse både hurtigt og nøjagtigt.
Uge 27 1999
Sommerglæder.
Eleverne skal vel ikke have lektier for i ferien, men små udfordringer skader ikke, og mange vil med lyst tage dem op
Uge 28 1999 Strobo-effekt for plankeværkskikkere
Når du står ved et plankeværk lavet af lodrette brædder, som er sat næsten helt sammen, ser du en massiv, ugennemsigtig flade - den topløse skønhed kan dyrke solen i fred. Men hvad hun ikke er opmærksom på: Når du går kvikt langs med plankeværket, kan du let se lige ind i haven. - Eller måske véd hun det faktisk godt?
Uge 29 1999 Parablen
Er der nogen steder, mødet matematik og fysik bliver anskueligt, må det vist være i andengradsligningen og dens billede, parablen - og materialiseret i parabolen.
Uge 30 1999 Fibermaterialer
Hvad siger du til et svinghjul eller en skudsikker vest i fiberarmeret plast?
På Risø forskes der i dag inden for mange områder, blandet andet i kompositter - eller fibermaterialer.
Uge 31 1999 Fibermaterialer i haven
I haven har du nok de fineste fibermaterialer, man kan tænke sig: Bambus og træ. Begge dele har uanede anvendelsesmuligheder og er fornybare og genanvendelige produkter - ofte lige til at skære af og bruge.
Uge 32 1999 Solformørkelse - undgå øjnskader
Den har været på planen i umindelige tider, og på onsdag kommer den: Den totale solformørkelse, der glider ned over Europa fra Irland til Bulgarien og videre mod Indien.
I Danmark får vi en ca. 75% solformørkelse, og vi er mange, der håber på klart vejr - men husk: Kik ikke direkte på solen gennem solbriller eller hjemmelavede "sodfiltre" - du risikerer at beskadige øjnene. Du kan i stedetl skabe et indirekte billede på en skærm.
Uge 33 1999 Fysikrapport med lyd
Det har jeg vist glemt at nævne: Et digitalkamera er et fremragende "fysikapparat".
Men har du nu ikke ét, er du så afskåret fra at lave fysikrapporter til computerens Internet-browser i lighed med denne artikel (htm-filer)? Nej, den digitale måde at lave rapporter på giver dig også utraditionelle muligheder for at "rapportere lyd".
Uge 34 1999
Frit fald med lyd
Computerens lydkort med tilhørende mikrofon og program kan bruges til mangt og meget. Har du ydermere et par kagedåser og en lille kugle, kan du på fem minutter måle faldtiden i kuglens frie fald fra forskellige højder.
Uge 35 1999 Krumtappen - den geniale krafttransformator
Hvem skulle tro, at noget i dag så selvfølgeligt som en krumtap kunne betyde en revolution?
Men at transformere en cirkel-bevægelse til en lineær bevægelse og omvendt udvider vore handlemuligheder enormt.
Krumtappen er et eksempel på, at én ret simpel opfindelse kan katalysere et væld af nye opfindelser.
Uge 36 1999
Kilens kraft
Vore forfædre forstod at udnytte de enorme kræfter, en kile kan præstere. "Tordenkilen" kunne være en kile, mejsel, økse eller en kniv.
Kilen er et eksempel på hvordan et uhyre enkelt redskab kan fælde, flække og forme store egetræer eller kampesten.
Uge 37 1999 Når kraften går af undervisningen
Kræfter har ført en skyggetilværelse i de sidste års fysikundervisning. Hvor før lodder og trisser var en selvfølge, er de øjensynligt nu kommet på museum - på sin vis besynderligt, for aldrig tidliger har vi omgivet os med så mange mekanismer, apparater og maskiner, hvor de regulære mekaniske kræfter spiller en afgørende rolle for forståelsen af dem.
Uge 38 1999
Forskruede betragtninger
Hvilket snurrigt hoved, der har opfundet gevindet, er uvist, men en svækling har hun været. Hovedet har har hun brugt i stedet for armkræfterne - hun skulle have oplevet konsekvenserne frem til år 2001: Alle sammenspændte emner og boltede broer hænger der endnu - her er ingen sammenbrud på grund af år 2000-problematikken.
Uge 39 1999
Donkraften - simpel og magtfuld
I uge 38 glemte vi en vigtig kraftforstærker - men jeg blev mindet om det forleden, da der kom et stykke grus i Puntoens bremser: Det er naturligvis donkraften.
Det er da imponerende, at man snurrer lidt med sin pegefinger - og løfter en bil! Et barn på to år kan gøre det!
Uge 40 1999
Skruen som bevægelses-transformer
Har du brug for en præcist styret lineær bevægelse, kan motor og skrue være løsningen.
Uge 41 1999
Mikrometerskruen
- skruen som præcisions-instrument
Med en god mikrometerskrue kan jeg måle med 1/100 mm's nøjagtighed. Denne hjemmegjorte model er knapt så raffineret. Til gengæld er den hurtigt lavet - og har man først gjort det, fatter og husker man princippet.
Uge 42 1999
Digitalkameraet som måleinstrument
Skal man måle store afstande eller store genstande, må man som regel ty til trigonometri. Men i stedet for at stå med en masse målepinde og lodsnore i terrænet, er det bekvemmere at bruge sit digitalkamera (sic!).
Uge 43 1999
Måling af synsvinkel med digitalkamera
Gang på gang støder man på klageråbet: "De vindmøller forpester vores liv med deres blinken, når solen skinner bag dem". Hvor stor en del af livet kan man få et indtryk af ved hjælp af digitalkameraet og et par ræsonnementer.
Uge 44 1999
Praktisk højdemåler
Der er flere typer af højdemålere, bl.a. de købte, som er dyre og undervisningsmæssigt fattigere end de hjemmegjorte. Denne model har de fordele, at den er let og gratis at lave, og at du umiddelbart kan aflæse højden på højdemåleren ude i terrænnet.
Uge 45 1999
Fysik er også oplevelse
Det er ikke oplevelser - og slet ikke æstetik, de fleste forbinder med fysik. Men hvorfor ikke alliere sig med billedkunstlæreren, når talen falder på lys og skygge.
Uge 46 1999
Når pumpen støjer og ryster
Et besøg på en virksomhed giver nye inputs til undervisningen, og velkendte fænomener belyses fra andre vinkler. På Grundfos laver man pumper - mange pumper - og de må hverken støje eller ryste.
Uge 47 1999
At skille ad er ikke blot at smadre
Det er afgjort en uvurderlig aktivitet at skille trivielle ting ad - fx lighteren her. Det fører til forståelse - ikke bare af lighteren - men også vigtige fysiske fænomener. Og forståelsen bliver endnu større, hvis de adskilte stumper er intakte, så lighteren kan samles og fungere igen. Stumperne kan også sættes op i et "eksploderet billede".
Uge 48 1999 Knap og snor
En knap og en snor gemmer mere fysik, end du tror
Uge 49 1999 Nissen klarer pynten
Så har pyntenisserne igen været på spil...Men vi skal komme efter dem - selv julepynt kan der nemlig listes fysik ud af.
Uge 50 1999
Fysikkens stjerne
Fysik fører som regel en tilbaggetrukket tilværelse og har ikke en høj stjerne hos et flertal af kolleger og elever - men vil vi, kan vi lave om på det!
Uge 51 1999 Helikopteren og luftige forsøg
Det lille stykke helikopter-legetøj fra femkronerskassen gemmer en god portion fysik - og så er det først og fremmest sjovt at lege med - om du er fem år eller halvtreds.
Uge 52 1999 Knald i låget
Noget af det første man hører drenge sige, når de skal begynde på fysik i skolen er: Skal vi ikke lave krudt?
Krudt hører med til drengedrømme, og mange slipper aldrig disse drømme.
 
Uge 1 2000 Naturvidenskaben og mulden under vore fødder
Poesi, kærlighed og varme forventer vi at læse om i romaner og digte. Hvad vedkommer det naturvidenskaben - her er vi konkrete og saglige med formler og tal, regler og love. Eller....?
Uge 2 2000 Krystal-geometri
I Krystallerne mødes fysik, matematik og skulptur, og ved at lege med modellervoks, tandstikker og måske et digitalkamera ;-) får du indsigt i krystallernes struktur og overraskende rumgeometriske oplevelser.
Uge 3 2000 Med månemandens briller
Næste gang du går en tur på Månen, kik da på den blå Jord, og du vil staks se, at den er noget særligt.
Uge 4 2000 Brændende sukkerknald
Det er ikke helt let at antænde en sukkerknald - men ganske spændende at eksperimentere med!
Uge 5 2000 Raketbåd
Der er mange måder at vise raket-effekten på, men en af de mere spændende er den harmløse, men effektive raketbåd.
Uge 6 2000

Knald i låget
En filmdåse, lidt hårlak og en lighter - og du har et kanongodt forsøg!

Uge 7 2000

Modstand i frossen pære
Under normale forhold falder modstanden i en metaltråd med temperaturen. Det gør den også i en 60 W's pære - og det kan der komme interessant fysik ud af

Uge 8 2000

Et glimt fra urtiden
Se dig omkring og bemærk så, hvordan vi omgiver os med ure af alle slags. I modsætnig til hvad de fleste antager, er det faktisk ganske let at få et kik ind i det moderne "pendul": kvartskrystallen. Du skal blot lade dine destruktive kræfter tage over.

Uge 9 2000

Det havde den ikke regnet med
En lommeregner må lade livet - skidt, den havde allerede opgivet ævret. Som mange af de apparater, vi omgiver os med i dag, er også lommeregneren et fantastisk ingeniør-værk og i fysisk henseende uhyre interessant.

Uge 10 2000

Surt show - den fjerde tilstand
Et stykke syltet asie kan blive et lysende eksempel på den fjerde stoftilstand: Plasma

Uge 11 2000

Elektrosvejsning
Med et par kondensatorer kan du lave gode forsøg med svejsning på clips-niveau

Uge 12 2000

Små lys i mørket
Overalt i den danske aften - såmænd om dagen med - tindre indendørs-stjernerne, millioner af lysdioder, der indikerer, at det hele virker omkring os.

Uge 13 2000 Lysdioder formidler Mozart
Den centrale komponent i cd-afspilleren er laserlys-dioden - men for at komme ind til dén, må vi skille hele den mekaniske del af cd-afspilleren ad - en lille verden af forfinet teknik og raffineret elektronik!
 
Uge 14 2000

Rytme og modellervoks
Mennesker elsker gentagelsen, rytmen, men får vi for meget af den keder vi os. Et modellervokspendul byder både på gentagelse og kaos.

Uge 15 2000

Dominoeffekt
En stor dynge Legoklodser kan sætte gang i diskussionen: Hvad er bølger, signaler, impulser, kædereaktioner, elektrisk strøm, udbredelseshastighed contra partikelhastighed?

Uge 16 2000

Opdrift og modellervoks
Vi kan vel ikke takke Archimedes for, at en stålkutter med en gennemsnitsmassefylde på måske 4-5g/cm3 kan flyde på vandet - men i det mindste for en forklaring på, at det kan foregå.

Uge 17 2000

Flaske eller dåse
Blandt de store problemer, vi kæmper med i Danmark, er spørgsmålet, om vi skal indføre dåser til øl og sodavand, eller vi skal beholde vort genbrugsflaske-system.

Uge 18 2000

Håndgjorte hologrammer
Det er ganske imponerende at besøge holografimuseer, hvor 3D billeder rækker ud mod dig. Men på få minutter kan du lave et hologram med en passer i en plexiglasplade - knapt så imponerende, måske, men nok så interessant.

Uge 19 2000

Elektroforet - den uudtømmelige ladningskilde
Et elektrofór er fascinerende, fordi du tilsyneladende kan blive ved med at "hive ladninger ud af det". Det overraskende er, at du i virkeligheden henter ladningerne fra jorden..

Uge 20 2000

Gnidningsløs elektricitet
Du kender det til bevidstløshed: Du rykker et stykke tape af dispenseren og så "suger" det sig til fingrene eller bordet og bliver krøllet. Er det mon gnidnings-elektricitet?

 
Uge 21 2000

Tidens tandhjul
Det gamle mekaniske ur giver stof til mange fysiktimer, hvis du åbner ur og øjne

 
Uge 22 2000  Når det bare lyder af noget
Lyden er en ekstra dimension i opgaver og rapporter. På Internettet kan du hente den gratis lydoptager/-afspiller, Qualcomm PureVoice. Den "pakker lyden ned", så den fylder ca. 1/10 af en tilsvarende wav-fil, som er den almindeligste type lydfil.
Uge 23 2000 Halveringstid for millionærer
Når du har leget med regnearket ½ time, er du dus med begrebet halveringstid
Uge 24 2000 Krystaller i det små
De fleste har nok dyrket krystaller og glædet sig over de smukke resultater.
Det er også spændende - og uhyre let - at studere hele processen, mens krystallerne vokser.
Uge 25 2000  EXPO2000 - en sanse-explosion
Vi nærmer os ferien, turenes tid. Hvorfor ikke slå et slag omkring Hannover og bruge en dag på verdensudstillingen, EXPO2000. Der er usalige mængder af fysik, teknik, visioner og inspiration at hente.
Uge 26 2000
 Automatik uden elektronik
Selv om jeg synes, elektronik er spændende, er det helt befriende ind imellem at studere ikke-elektronisk automatik - fx vindues-åbneren på drivhuset.
Uge 27 2000  De lyse nætters telte
Telte og drivhuse er lettilgængelige eksempler på konstruktioner, der er værd at undersøge nærmere.
Uge 28 2000 En cykel er ikke bare en cykel
Og dog er det forbavsende få ændringer, der har bidt sig fast. Det er som om cyklen har fundet noget, der nærmer sig en idealform. Du kan studere det nærmere på cykelmuseet i Ålestrup. Det er virkelig et besøg værd!
Uge 29 2000

Design og fysik
Moderne design er fuld af fysik og matematik, og selv i simple produkter er der basis for mange undersøgelser og betragtninger.

Uge 31 2000 Drypvander til drivhus
Automatik er andet end elektronik - det kan også være sindrigt kontruerede vandingsanlæg til drivhuse. Den slags håndfast automatik er ofte nemmere at forstå til bunds, end chips-baserede kredsløb - og somme tider nok så anvendelige.
Uge 32 2000

Fysik imens du bobler
Sæbebobler er først og fremmest sjove at lege med, men der er også masser af fysik i dem - og ikke bare for nybegyndere.

Uge 33 2000

Bilen har det
Hvad med at få en gammel bil hen på skolen i nogle måneder og lade fysikholdet skille ad og udforske? Bilen byder på umådelige mængder af fysik og kemi - der er rigeligt til et års alsidig fysikundervisning.

Uge 34 2000

Bernoulli og støvsugeren
Sæt støvsugeren til at blæse, og du kan hurtigt eftervise Bernoullis effekt: Trykket i et strømmen fluidum (væske eller luft) falder med strømhastigheden.

Uge 35 2000

Bernoulli og Concorden
Det er svært at slippe Bernoulli, når du først mærker suget - men det er også svært at acceptere, at B-effekten alene bærer en Concorde.

Uge 36 2000 Usynlig IR-service
Det er ikke til at se det, men bare det virker, er det vel også nok. Masser af steder lader vi infrarødt lys gøre os livet nemmere.
Uge 37 2000 Infrarøde glimt
Det er lidt svært at forholde sig til usynligt lys, men fjernbetjeningen samt nogle materialer fra rodebunken og et kvarters eksperimenter gør det noget nemmere.
Uge 38 2000 Varmestråling
IR-stråling kalder vi ofte varmestråler. Er det nu en heldig benævnelse - måske varmer også andre slags "stråler".
Uge 39 2000 Strålende forsøg
Der er mange måder at lave det samme forsøg på - også dét med vandstrålen som lysleder.
Uge 40 2000

Nye dimensioner
Modellervoks er prima, når fornemmelsen af sammenhængen mellem lineær målestoksforhold og rumfang skal klargøres.

Uge 41 2000

Splinten og bjælken
Hvorfor kan et insekt ikke være på størrelse med en ko? Med modellervoks er det nemt at illustrere sammenhængen mellem styrke, dimensionering og skalering.

Uge 42 2000

Gammel kending i nyt perspektiv
Det ser ret imponerende ud, når vi sætter støvsugeren til at blæse, og bordtennisbolden "svæver på luftsøjlen". Vi er straks parat med en Bernouille-forklaring, men måske skulle vi prøve finde forklaringen på en anden måde?

Uge 43 2000

Kunstigt tyngdefelt i sodavandsflaske
Det kan være svært at forholde sig til tyngdekraft, tyngdeacceleration

Uge 44 2000

Akustiske farver
Fotograferer vi Jorden fra nogle kilometers højde, får vi et rimeligt landkort.
Det er anderledes vanskeligt at tage et billede af havbunden. Der er ingen lys, og vandet er ikke helt klart.
Måske kunne vi så "fonografere" det?

Uge 45 2000

Ege uden agern
Et godt gammelt stilemne er "hjulets historie", og hjulet har da også båret en stor del af vor kultur fra oldtiden til i dag. Men hjul med eger er en ret ny opfindelse: 1874, England, Starley.

Uge 46 2000

Håndstøvsugerens luftvej
Der er masser af fysik i det lille vidunder til at fjerne krummer fra tæpper og sofa med - så tag det med i skole for en nærmere analyse.

Uge 47 2000

Støvsugerens energiforsyning
Du får meget at vide om strøm og spænding, hvis du studerer håndstøvsugerens el-forsyning fra stikkontakt til motor.

Uge 48 2000

Den lader som ingenting
Men et ladeapparat er også en billig strømforsyningskube, der indbyder til små ind- eller udvortes ændringer for at blive en rigtig god strømkilde.

Uge 49 2000

Regulérbare spændinger
Når ladeapparatet skal tjene som strømforsyning, er det praktisk at vi kan hente variabel spænding ud - det er der flere veje til.

Uge 50 2000

Strøm fra bilbatteri
Når Puntoen alligevel skal have nyt batteri, kan vi lige så godt eksperimentere med det gamle - det kan stadigvæk. Ekstremt billigt - ret godt!

Uge 51 2000

Gem dine adaptere, lov mig det!
Batterier - opladelige eller engangs - kan ofte erstattes af  kasserede adaptere, og fra dem kan du få både jævn- og vekselspænding.

Uge 52 2000

De små opladelige
De populære opladelige Ni-MH eller Ni-Cd batterier er lette og nemme at håndtere og de kan bruges overalt, uafhængigt af stikkontakter.

Uge 1 2001

Eruptioner
Julen er de levende lys' fest - og hvem kan dy sig for at lege med ilden. Lysestumperne fra jul kan du bruge til at eksperimentere lidt med.

Uge 2 2001

Ionerne på vandring
Når du forkobrer, bruger du ofte en kobbersalt-elektrolyt. Men ion-vandring er mere overbevisende, hvis du fx bruger bordsalt-elektrolyt. Og endnu bedre, hvis du bruger en meget tynd kobberelektrode som anode.

Uge 3 2001

Rønbjerg-guld
Metalglans hører metaller til ligesom en række andre interessante egenskaber gør det - det ved vi da. Men kan vi nu stole på vore sanser og vor viden?

Uge 4 2001

Hvorfor vender de ryggen til fysikken
De unger gider ikke fysik-kemi - de vælger det fra, så snart muligheden byder sig. Her må ligge en udfordring til os om at få disse to "hårde" naturfag blødgjort. 

Uge 5 2001

Det er pærelet
De fleste har stor respekt for almindelige el-pærer. Det er noget med "implosioner" og splinter i øjne og fingre. Men du kan roligt skille en ad - og så kan resterne endda bruges!

Uge 6 2001

Passiv måling - aktive elever 
Det er næsten selvfølgelig, at et måleinstrument nu om dage skal indbefatte et batteri - altså indeholde et aktivt elektronisk kredsløb. En gang imellem kan man få et anfald af batteriallergi og få lyst til at lave noget uden - endda noget elektrisk!

Uge 7 2001

Drejespole live
Lad eleverne lave amperemeter og voltmeter med et gammelt vu-meter. Produktet er anvendeligt og gratis, og processen er givtig.

Uge 8 2001

VU-voltmeter
Måske var det en idé at sætte et simpelt voltmeter på den hjemmelavede strømforsyning - og det koster kun besværet, og det er ikke stort!

Uge 9 2001

Selvgjort testgrej
Når gamle elektriske apparater skal skilles ad, eller nye skal laves, så er en gennemgangstester næsten en nødvendighed - og den er let lavet.

Uge 10 2001

Byg byggesæt
Du kan købe forskellige typer elektroniske byggesæt. Men gevinsten ved at lade eleverne lave et byggesæt selv er ikke bare økonomisk.

Uge 11 2001

Elektronisk byggesæt II
Tips i forbindelse med fremstilling af byggesæt-moduler til el-undervisningen. 

Uge 12 2001

IR-sensorer
Du kan nok på forhånd opgive at forstå fuldt ud, hvordan mere komplicerede elektroniske ting fungerer, men du kan vælge at gå på opdagelse i dem og forstå på et niveau, der passer til din viden - tilsvarende kan børnene. Og det bliver sjovere for hver gang!

Uge 13 2001

Stansning
Det er ofte noget ubekvemt at komme på virksomhedsbesøg - så er det heldigt, at skolen også er en virksomhed med masser af maskiner og apparater, der skriger efter at blive kikket efter i sømmene.

Uge 14 2001

FI-afbryder
Vores gamle FI-afbryder - fejlstrømsrelæet - blev for mange år siden udskiftet til en HFI- afbryder. Lad os kikke nærmere på den gamle og på, hvorfor den blev vraget.

Uge 15 2001

Billedanalyse i fysik
Det er ikke kun i billedkundskab, du har brug for systematisk billedanalyse. I mange tilfælde er videnskabsmænd afskåret fra at iagttage tingene direkte ved selvsyn. Så må de få mest muligt ud af billeder.

Uge 16 2001

Historisk perspektiv i fysikken
Historisk fysik kan du læse dig til, men du kan også tage udgangspunkt i nutidens verden og trække spændende linier bagud.

Uge 17 2001

Reklamer, tak
Ind ad brevsprækken vælter tilbud - tekniske og elektriske vidunderapparater faldbydes, men papirfrådset kan også bruges konstruktivt.

Uge 18 2001

Sving i rullegardinerne
I et bambusrullegardin til under 100 kr. er der omkring 375 tynde bambuspinde. Hver elev kan få sine pinde og lave små eksperimenter med svingninger - og så kan pindene også bruges til meget andet.

Uge 19 2001 Dragefysik
Mange store opdagelser er blevet gjort i forbindelse med leg, fornøjelser og usystematisk eksperimenteren. De dårlige erfaringer har affødt radikale ændringer af eksperiment eller produkt, og de gode har ført til raffinering - leg med drager udgør ingen undtagelse.
Uge 20 2001

Hvordan virker...
Hjemmesiderne, hvor eksperter besvarer allehånde tekniske spørgsmål, er vældigt populære. Hvorfor ikke følge populariteten op på fysikholdet?

Uge 21 2001

Vekselretter
Det er en rutinesag at ensrette vekselstrøm, men der er lidt hokuspokus i at vekselrette jævnstrøm - sådan kan det gøres: 

Uge 22 2001

Små dragerI uge 19 kikkede vi på drager, og et af spørgsmålene var: Hvor lille kan en velfungerende drage være? Der ligger en god udfordring i at lave en "videnskabelig" undersøgelse af dette spørgsmål. Den vil afgjort afføde nye interessante spørgsmål.

Uge 23 2001

Varmluftsballon
Det er lidt fascinerende at få en varmluftsballon til at stige til vejrs - og så er der godt med matematik og fysik indbygget i eksperimentet.

Uge 24 2001

Naturlære
Engang hed fysik-kemi naturlære, men faget blev i fysiklokalet med auditoriebordene, forsøgsbordene og de gamle standard-apparater i skabene. Heldigvis kom det igen til at hedde fysik-kemi, så vi med god samvittighed kan blive i lokalet! 
Men en naturtur kunne måske alligevel nok sætte et par fysik-kemi-tanker i gang!

Uge 25 2001

Sølv og bagepulver
Der er mange forskellige måder at rense sølvtøj på. Af forhåndenværende midler er der ketchup, tandpasta og ikke mindst bagepulver + sølvpapir.

Uge 32 2001

Fase og 0
Ved vekselstrøm er der jo ikke + og - , så hvorfor er det egentlig, at de to huller i en stikkontakt ikke er "lige gode" ?  Langtfra alle fysikbøger skaber klarhed over det spørgsmål - det vil vi prøve! 

Uge 33 2001

200 A-generator
Når jeg skal vise magnetfeltet omkring en el-ledning, kan det være svært af få et helt tydeligt billede med den traditionelle 5-10 amperes ledning, så jeg har lavet mig en "200 A-generator"

Uge 34 2001

Vandladningsapparat
Der findes et hav af "elektriser-maskiner". En af de mere originale er Kelvins, hvor ladningerne flyttes ved hjælp af vanddråber!

Uge 35 2001 Et løft til fysikken
I alle undervisningssammenhænge er der to kardinalpunkter: Hvad skal jeg undervise i, og hvordan gør jeg det bedst.
Uge 36 2001

Kemikalier hos købmanden
Når vi skal handle kemikalier til fysik/kemi og natur/teknik er vi tilbøjelige til at slå op i kataloger fra de traditionelle fysikfirmaer og bestille dem dér.
Langt de fleste kemikalier kan vi imidlertid få i de lokale forretninger - og måske var det en pædagogisk gevinst at prøve det!

Uge 37 2001

Naturalie-plancher
Det er godt at lære med venstre finger i en bog og tegne plancher på store kartonstykker. Men det er bedre at skille rigtige ting ad - og måske lave en planche af stumperne.

Uge 38 2001

Neodym-magneter
Et par neodym-magneter til 8$ pr. styk er investeringen værd. Magnetfeltet omkring dem er så kraftigt, at du med en af dem direkte kan mærke den elektromagnetiske induktive bremseeffekt over en aluminimsplade!

Uge 39 2001

Diamagnetisme
Med en neodym-magnet kan du direkte se diamagnetisk effekt - de fleste af os har ellers hidtil nok kun læst om det fænomen.

Uge 40 2001

Clips som fedtmolekyler
Med neodym-magneten kan du illustrere molekylbindinger og simulere fedtmolekyler.

Uge 41 2001

Magnetisering med Nd-magneter
Neodym-magneter er så kraftige, at de ikke blot kan magnetisere almindelige stålemner lynhurtigt, de kan og let magnetisere eksisterende magneter, så de bliver stærkere eller får modsat polaritet!

Uge 42 2001

Sortering af mulden under dine fødder
De fleste har rystet en flaske jord/vand-blanding for at se den efterfølgende lagdeling under bundfældningen. 
Det giver et overraskende resultat at tape en neodym-magnet på et glas med en tilsvarende opslæmning!

Uge 43 2001

Magnetisk vandrensning
Hovedformålet med at købe mine neodym-magneter var at afprøve den magnetiske vandrensningsteknik, man jævnligt bliver præsenteret for i annoncer og forretninger. Det må komme an på en prøve.

Uge 44 2001

Energiske overvejelser
Energi er et noget abstrakt begreb, og det bliver bestemt ikke nemmere, når vi skal forklare, hvordan den overføres -  elektrisk energioverførsel volder da især hovedbrud. Men vi gør et forsøg.

Uge 45 2001

Spænding i undervisningen
Det er ikke altid helt let at klargøre de elektriske begreber. Som nu spænding, spændingsforskel, spændingsfald eller elektrisk potentiale. Måske har vi i for høj grad glemt de basale definitioner og ikke brugt de gode metaforer for at fremme forståelsen?

Uge 46 2001

Snæversyn
Når kommer ned i en forholdsvis beskeden havdybde, er der helt mørkt. Hvor dybt skal man mon grave et hul i jorden med en diameter på én meter før der bliver totalt mørkt på bunden?

Uge 47 2001

Takt uden tone
Hvis du påvirker et tungt pendul med en ganske ringe kraft på rette tid, kan du få den til at gøre store udsving.

Uge 48 2001

Kæmpeglimlampen
Den lille neon-glimlampe er god til påvisning af høje spændinger, men lysstofrøret, som alle kender i forvejen, er mere imponerende.

Uge 49 2001

Det kolde lys og det varme
Luminescens og lys fra glødende legemer er gjort af samme "stof", nemlig fotoner, men lyset fremkaldes på to vidt forskellige måder.

Uge 50 2001

Lysmønstre
Mønstre er oppe i tidens naturvidenskab - og de har altid betaget mennesker. Vi ser en smuk eller spændende helhed skabt af små enheder, der normalt ikke interesserer os. Lad os engang studere råglas nærmere!

Uge 51 2001

Cd-spektroskop
Vi har alle sammen et simpelt spektroskop inden for rækkevidde: En cd.
Når lyset reflekteres fra cd'en med dens mange tætte spor, interfererer det, og vi får et spektrum svarende til det, vi kan lave med et optisk gitter.

Uge 52 2001

En skorsten fældes
Hvordan er det nu en stor skorsten falder, når den bliver fældet: Bliver den hængende sammen eller knækker den - og i givet fald hvor og hvordan knækker den så?

Uge 1  2002

Teknisk evolution
De traditionelle eksempler på teknisk evolution er cyklen og bilen. Philips el-barbermaskinen er et tredje og mere håndtérbart eksempel. 

Uge 2  2002

Gnist og glimt
Hvis en glimtænder kan tænde et lysstofrør, må den også kunne tænde en almindelig pære. I september 1999 studerede vi glimtænder og lysstofrør - lad os supplere med et par gode eksperimenter.

Uge 3  2002

Ion-brikker at flytte med
For mange elever er det vigtigt at have noget konkret mellem fingrene, når modeller og teorier skal forstås. Ion-modeller koster et par kopier!

Uge 4  2002

Stabilitet
Tyngdepunkt og stabilitet er spændende at lege med og at undersøge nærmere. 
I det gamle leksikon har jeg fortrinlige byggeklodser, og med  digitalkameraet som hjælpemiddel kan jeg let analysere mine eksperimenter.

Uge 5  2002

Jyllands tyngdepunkt
10 km vest for Viborg ved hovedvej 16 står en sten på det punkt (eller et af de punkter), der officielt er Jyllands midtpunkt. Skal de nu også have den ære i Fjends kommune? 
Det må vi efterprøve!

Uge 6  2002

Det første stjernebillede
De første gange, man rigtig ser på stjernehimlen, er det svært at orientere sig, og de mange fine stjernekort, der findes gøre det ikke meget nemmere for nybegyndere - det gør Karlsvognen.

Uge 7  2002

Måling af afstande til nære stjerner
Parallakse-forskydning forekommer mange lidt abstrakt. På et kvarter kan vi lave en model af stjernehimlen, der illustrerer princippet tydeligt.

Uge 8  2002

Stjerner i 3D
Hvordan ser stjernebillederne ud, hvis vi ser dem fra et helt andet sted i verdensrummet? Der findes mange fortrinlige måder at lave rummelige modeller på - her er den, jeg synes er bedst.

Uge 9  2002

Lys gennem farvefiltre
Støv de gamle farvefiltre af og brug dem i en sjov og givtig tilgang til forståelse af lys og farver.

Uge 10  2002

Farvefiltre ved skærmen
I uge 9 eksperimenterede vi med røde og grønne farvefiltre og farvekridt. Tilsvarende eksperimenter kan du også lave ved pc'en, og samtidig kan du udnytte de grafiske programmers indbyggede filtre.

Uge 11  2002

Verden i nyt lys
Et diffraktionsgitter bader bogstavelig talt verden i nyt lys. Når du ser igennem det, spaltes det hvide lys i sine farvede bestanddele - men resultatet er ikke altid helt nemt at tolke!

Uge 12  2002 Stjernernes stregkode
Inden for naturvidenskaben er der næppe noget smukkere end lysets spektrum. I bogstavelig forstand er de lysende klare farver i regnbuer, dugdråber og bag prismet smukke, men smukt er også dét spektret kan afsløre af egenskaber ved de største såvel som de mindste objekter i universet.
Uge 13  2002

Skanning
Skanning bruges efterhånden rigtig mange steder: Radarskanning til at lave højdekort over landskaber, ekkolodning til skanning af søen for fisk eller af havbunden, ultralydsskanning af gravide kvinder osv.
Den efterfølgende model er illustrativ og sjov at lege med.

Uge 14  2002

3D-skanning
I sidste uge lavede vi en skanning i ét enkelt snit, en to-dimesional skanning af et landskab. Rigtig sjovt og mere realistisk bliver det, når landskabet er i tre dimensioner.

Uge 15  2002

I en polariseret verden
Polariseret lys er et interessant fænomen at stifte nærmere bekendtskab med. Du kan finde mange dagligdags eksempler, som er nemme at efterprøve, og du kan dykke dybt ned i de mange aspekter, det byder på i tekniske og videnskabelige sammenhænge. 

Uge 16  2002

Simpelt instrument til måling af synsvinkel
Når du skal "måle Månen" - altså finde den synsvinkel, du ser Månen under - er denne metode enkel og let at forstå.

Uge 17  2002

Måling af synsvinkel med digitalkameraet
Børnene vil i fremtiden ofte komme ud for at analysere billedmateriale på computerskærmen. Med et digitalkamera og vores simple sigteapparat fra sidste uge, kan de selv tage billeder og analysere dem på deres computer.

Uge 18  2002

Model af solsystemet
Fælles for mange opskrifter på modeller af solsystemet er, at de gerne vil have det hele med: Fra lille Pluto i sin store bane til Merkur og Solen - og det hele helst i de rigtige proportioner. Det er næsten håbløst, derfor nøjes 7. klasse her med Solen - Merkur - Venus - Jorden og Månen.

Uge 19  2002

Orion i perspektiv
I uge 8 studerede vi en bordversion af en særdeles illustrativ Orion-model. Den samme model kan forstørres op til plankeværksversion og bliver så endnu bedre - alle kan se med.

Uge 20  2002

Refleksioner ved morgenkaffen
De nære ting, ting fra hverdagen - det er dem, der fanger eleverne, det er dér, vi skal sætte ind - sådan har parolen længe lydt.

Uge 21  2002

Skannerens øje
Hvordan "ser" en skanner. Vi aflurer lidt af hemmeligheden bag farve-skanneren.

 

Uge 1 2007

Glasmusik
Hører du til dem der vanskeligt kan dy sig for at spille på de halvtomme vinglas, så gør det i dag, før nytårsopvasken, om hovedet ellers kan holde til det.

 

Uge 2 2007

Model af skydelære
På et kvarter har du en simpel, men anvendelig skydelære.

 

Uge 3 2007

Skydelærens geniale decimalskala
Sidste uge lavede vi en simpel skydelære. Den rigtige måler med 0,1 millimeters nøjagtighed - hvordan mon det virker?

 

Uge 4 2007

Molekylbyggesæt med Paint
I sidste uge så vi, hvordan Paint kunne bruges for at forstå sydelærens skala. Men det simple program kan bruges til meget andet i naturfagene - fx til at bygge enkle molekyler.

 

Uge 5 2007

Ledningsindikator - gennemgangstester
- lad og bare kalde det en LED-indikator

Store ord, måske, men apparatet er simpelt og særdeles anvendelig i alle naturfagene. Du har tit brug for hurtigt at vide, om et materiale eller en opløsning er elektrisk ledende

 

Uge 6 2007

Primitiv skalmeje
Skalmejen er oboens og klarinettens forgænger fra middelalderen. Den version vi laver her står ikke mål med nogen af dem, men den viser princippet rigtig godt.

 

Uge 7 2007

Nye toner
Nu står den på skalmeje-eksperimenter. Det er imponerende, hvilken lyd, man få ud af nogle få sugerør! 

 

Uge 8 2007

Lydens hastighed
Det er rart at få lov til at slå på tromme og bruge mobiltelefonen - og styrer du det rigtigt, er det både sjovt og lærerigt

 

Uge 9 2007 Barkaner
Denne udgave af Ugens Lyse Idé kommer et par dage for tidligt, men det er nu, at mulighederne for at studere snefygning er ideel i store dele af landet. Og om det er frostsne eller sand der fyger kommer stort set ud på et, så det er samtidig en god lejlighed til at lave ørkenstudier.

 

Uge 10 2007

Moiré-mønstre
I nogle silkeagtige stoffer dukker ofte overraskende mønstre op - moiré-mønstre. Det er et interferens-fænomen, som vi kan møde mange andre steder - og eksperimentere med.

 

Uge 11 2007

Moiré-mønstre - andet end legI sidste uge legede vi med moiré-mønstre - her vil vi lave yderligere undersøgelser af fænomenet.

 

Uge 12 2007

Energiske forsøg på klarhed
Varme, temperatur, effekt, energi...
Det kan være svært at styre begreberne og holde dem adskilte. Mange eksperimenter, tankeeksperimenter og samtaler skaber efterhånden større klarhed. Et udgangspunkt kunne være denne uges lyse ide.