Her finder du links til tidligere udgivne lyse ideer

Ordnet efter emner
Astronomi | Atom- og kernefysik | Elektricitet og magnetisme | Lyd | Lys | Mekanik | 
Stof og varme | Kemi | Energi | Kommunikation | Laboratoriet | Andet

Ordnet kronologisk
1998 | 1999 | 2000 | 2001 | 2002 | 2007 | 2008 | 2009

Uge 14 1999 Det er nemt at iagttage solpletaktivitet
Uge 32 1999 Solformørkelse - undgå øjenskader
Uge 44 1999 Praktisk højdemåler
Uge 6  2002 Det første stjernebillede
Uge 07  2002 Måling af afstande til nære stjerner
Uge 08  2002 Stjerner i 3D
Uge 16  2002 Simpelt instrument til måling af synsvinkel
Uge 17  2002 Måling af synsvinkel med digitalkameraet
Uge 18  2002 Model af solsystemet
Uge 19  2002 Orion i perspektiv
Uge 45, 2008 Planeternes masse
Uge 04, 2009 Nærmeste Sol

Uge 02 1999 Røgalarm-fysik
Uge 23 2000 Halveringstid for millionærer
Uge 48, 2008 Resonans i rotation

Uge 49 1998 Balloner i stedet for "stænger" til elektrostatiske forsøg
Uge 50 1998 Flamingo har fremragende egenskaber til forsøg med statisk elektricitet
Uge 03 1999 Engangslighter-fysik
Uge 9 1999 Hvordan virker lysstofrør
Uge 12 1999 Verdens simpleste motor
Uge 19 1999 Et glimt fra fortiden
Uge 21 1999 Kondensatoren har det hele
Uge 22 1999 Spænding, strøm og kondensatorer
Uge 24 1999 Ionisering af luft
Uge 07 2000 Modstand i frossen pære
Uge 08 2000 Et glimt fra urtiden
Uge 09 2000 Det havde den ikke regnet med
Uge 10 2000 Surt show - den fjerde tilstand
Uge 11 2000 Elektrosvejsning
Uge 12 2000 Små lys i mørket
Uge 13 2000 Lysdioder formidler Mozart
Uge 19 2000 Elektroforet - den uudtømmelige ladningskilde
Uge 20 2000 Gnidningsløs elektricitet
Uge 47 2000 Støvsugerens energiforsyning
Uge 48 2000 Den lader som ingenting
Uge 49 2000 Regulérbare spændinger
Uge 50 2000 Strøm fra bilbatteri
Uge 51 2000 Gem dine adaptere, lov mig det!
Uge 52 2000 De små opladelige
Uge 06 2001 Passiv måling - aktive elever 
Uge 7 2001 Drejespole live
Uge 8 2001 VU-voltmeter
Uge 9 2001 Selvgjort testgrej
Uge 10 2001 Byg byggesæt
Uge 11 2001 Elektronisk byggesæt II
Uge 12 2001 IR-sensorer 
Uge 14 2001 FI-afbryder
Uge 21 2001 Vekselretter
Uge 32 2001 Fase og 0
Uge 33 2001 200 A-generator
Uge 34 2001 Vandladningsapparat
Uge 38 2001 Neodym-magneter
Uge 39 2001 Diamagnetisme
Uge 40 2001 Clips som fedtmolekyler
Uge 41 2001 Magnetisering med Nd-magneter
Uge 45 2001 Spænding i undervisningen
Uge 48 2001 Kæmpeglimlampen
Uge 02  2002 Gnist og glimt
Uge 05 2007 Ledningsindikator - gennemgangstester
Uge 39, 2007 Superfølsomt elektroskop
Uge 44, 2007 Lysdioder som fotodioder
Uge 12, 2008 Strømretningsindikator
Uge 15, 2008 Nordlys 

Uge 13 1999 På en guitar kan man direkte "se og måle toner"
Uge 26 1999 Høreprøve
Uge 44 2000 Akustiske farver
Uge 18 2001 Sving i rullegardinerne
Uge 47 2001 Takt uden tone
Uge 01 2007  Glasmusik
Uge 06 2007 Primitiv skalmeje
Uge 07 2007 Nye toner
Uge 08 2007 Lydens hastighed
Uge 49, 2007 Lydredigering
Uge 50, 2007 Tonemord
Uge 51, 2007 Svævning
Uge 46, 2008 Glasmusik II
Uge 48, 2008 Resonans i rotation
Uge 20, 2009 Resonans i ballon

Uge 43 1998 Laserpegepinden som erstatning for dyr He-Ne-laser
Uge 44 1998 Mekanisk modulation af laserlys
Uge 45 1998 Elektronisk modulation af laserlys
Uge 46 1998 Polarisering af lys
Uge 04 1999 Lygtemænd med posten
Uge 05 1999 Forstørrelse
Uge 06 1999 Den simpleste kikkert
Uge 08 1999 Stereosynv
Uge 10 1999 Mikroskopet i fysik/kemi
Uge 16 1999 Hvad en fedtplet kan føre til
Uge 17 1999 Måling af solens effekt
Uge 18 1999 Lyset forstyrres
Uge 28 1999 Strobo-effekt for plankeværkskikkere
Uge 29 1999 Parablen
Uge 45 1999 Fysik er også oplevelse
Uge 09 2000 Det havde den ikke regnet med
Uge 18 2000 Håndgjorte hologrammer
Uge 36 2000 Usynlig IR-service
Uge 37 2000 Infrarøde glimt
Uge 38 2000 Varmestråling
Uge 39 2000 Strålende forsøg
Uge 12 2001 IR-sensorer 
Uge 46 2001 Snæversyn
Uge 49 2001 Det kolde lys og det varme
Uge 50 2001 Lysmønstre
Uge 51 2001 Cd-spektroskop
Uge 09  2002 Lys gennem farvefiltre
Uge 10  2002 Farvefiltre ved skærmen
Uge 11  2002 Verden i nyt lys
Uge 12  2002 Stjernernes stregkode
Uge 15  2002 I en polariseret verden
Uge 16  2002 Simpelt instrument til måling af synsvinkel
Uge 20  2002 Refleksioner ved morgenkaffen
Uge 21  2002 Skannerens øje
Uge 10 2007 Moiré-mønstre
Uge 11 2007 Moiré-mønstre - andet end leg
Uge 13, 2007 Vi fokuserer
Uge 15, 2007 Varmestråling fra strygejern
Uge 16, 2007 Smart polariserende filter
Uge 17, 2007 I lyset af cellofan
Uge 18, 2007 Klar cellofans mange farver
Uge 19, 2007 Dobbeltbrydende cellofan
Uge 20, 2007 Glansen går af Sankt Gertrud
Uge 21, 2007 Undervandsstudier med lup
Uge 25, 2007 Lysbrydning i madolie
Uge 32, 2007 Den blå himmel polariserer lyset
Uge 33, 2007 Polariseret lys og det blotte øje
Uge 40, 2007 UV-lysdioden
Uge 41, 2007 Hvidt-lys-dioden
Uge 42, 2007 LED-spektre
Uge 43, 2007 IR-lysets bølgelængde
Uge 44, 2007 Lysdioder som fotodioder
Uge 45, 2007 Drilsk lys
Uge 47, 2007 Infrarød-glødende
Uge 48, 2007 Infrarødt fotofilter
Uge 10, 2008 Bølgebøvl
Uge 13, 2008 Additiv farveblanding
Uge 15, 2008 Nordlys
Uge 16, 2008 Laserpegepinde
Uge 21, 2008 Illustrativ lysleder
Uge 22, 2008 Selvlysende murersnor
Uge 23, 2008 Fuldstænding refleksion
Uge 24, 2008 Tyndall-effekten
Uge 26, 2008 UV-perler
Uge 32, 2008 Tyndall-effekten i atmosfæren
Uge 37, 2008 Mørke vandpletter
Uge 38, 2008 Hvad øjet ser
Uge 44, 2008 Røntgen-tape
Uge 49, 2008 Skyggesiden
Uge 50, 2008 Skønne skygger
Uge 51, 2008 Hvad øjnene ser
Uge 05, 2009 Kulbuelys
Uge 06, 2009 Lysbuen lever
Uge 07, 2009 Sparepæren
Uge 08, 2009 Laser-røntgen
Uge 25, 2009 Den regnslørede rude

Uge 11 1999 Gyroskopet - kræver det en forklaring
Uge 34 1999 Frit fald med lyd
Uge 35 1999 Krumtappen - den geniale krafttransformator
Uge 36 1999 Kilens kraft
Uge 37 1999 Når kraften går af undervisningen
Uge 38 1999 Forskruede betragtninger
Uge 39 1999 Donkraften - simpel og magtfuld
Uge 40 1999 Skruen som bevægelses-transformer
Uge 41 1999 Mikrometerskruen - skruen som præcisions-instrument
Uge 42 1999 Digitalkameraet som måleinstrument
Uge 43 1999 Måling af synsvinkel med digitalkamera
Uge 44 1999 Praktisk højdemåler
Uge 48 1999 Knap og snor
Uge 49 1999 Nissen klarer pynten
Uge 51 1999 Helikopteren og luftige forsøg
Uge 5 2000 Raketbåd
Uge 14 2000 Rytme og modellervoks
Uge 15 2000 Dominoeffekt
Uge 16 2000 Opdrift og modellervoks
Uge 17 2000 Flaske eller dåse
Uge 21 2000 Tidens tandhjul
Uge 26 2000 Automatik uden elektronik
Uge 27 2000 De lyse nætters telte
Uge 28 2000 En cykel er ikke bare en cykel
Uge 45 2000 Ege uden agern
Uge 46 2000 Håndstøvsugerens luftvej
Uge 13 2001 Stansning
Uge 15 2001 Billedanalyse i fysik
Uge 19 2001 Dragefysik
Uge 22 2001 Små drager
Uge 23 2001 Varmluftsballon
Uge 35 2001 Et løft til fysikken
Uge 47 2001 Takt uden tone
Uge 52 2001 En skorsten fældes
Uge 04  2002 Stabilitet
Uge 05  2002 Jyllands tyngdepunkt
Uge 17  2002 Måling af synsvinkel med digitalkameraet
Uge 02 2007 Model af skydelære
Uge 03 2007 Skydelærens geniale decimalskala
Uge 09 2007 Barkaner
Uge 14, 2007 Hydrometeret 
Uge 22, 2007 Overfladiske betragtninger 
Uge 23, 2007 Mærk hvad tryk er
Uge 24, 2007 Et godt eksperiment
Uge 26, 2007 Hvor er trykket?
Uge 11, 2008 Trøstetrisser
Uge 33, 2008 Sugerørsingeniør
Uge 34, 2008 Glem de rette vinkler
Uge 35, 2008 Ruller
Uge 36, 2008 Utrolige ruller
Uge 48, 2008 Resonans i rotation
Uge 09, 2009 Middelalderens kastemaskiner
Uge 10, 2009 Musefælde-energi
Uge 16, 2009 Tidevandets kræfter
Uge 19, 2009 Ping-pong-kanon
Uge 21, 2009 Med Archimedes ombord

Uge 52 1998 Vand på enhver fysiklærers mølle
Uge 15 1999 Glødende interesse
Uge 20 1999 Smart drivhusvanding
Uge 23 1999 Enkelt hygrometer
Uge 25 1999 Kjøbt hos P. Israelsen, Viborg, for 16 kr
Uge 30 1999 Fibermaterialer
Uge 31 1999 Fibermaterialer i haven
Uge 02 2000 Krystal-geometri
Uge 05 2000 Raketbåd
Uge 24 2000  Krystaller i det små
Uge 31 2000 Drypvander til drivhus
Uge 32 2000 Fysik imens du bobler
Uge 34 2000 Bernoulli og støvsugeren
Uge 35 2000 Bernoulli og Concorden 
Uge 40 2000 Nye dimensioner
Uge 41 2000 Splinten og bjælken
Uge 42 2000 Gammel kending i nyt perspektiv
Uge 43 2000 Kunstigt tyngdefelt i sodavandsflaske
Uge 24 2001 Naturlære
Uge 42 2001 Sortering af mulden under dine fødder
Uge 43 2001 Magnetisk vandrensning
Uge 12 2007 Energiske forsøg på klarhed
Uge 02, 2008 Glas er ikke bare glas
Uge 18, 2008 Osmose
Uge 19, 2008 Osmose 2
Uge 20, 2008 Diffusion
Uge 43, 2008 G-kraft på flamme

Uge 48 1998 Modellervoks til små molekylmodeller
Uge 02 2000 Krystal-geometri
Uge 04 2000 Brændende sukkerknald
Uge 06 2000 Knald i låget
Uge 10 2000 Surt show - den fjerde tilstand
Uge 01 2001 Eruptioner
Uge 02 2001 Ionerne på vandring
Uge 3 2001 Rønbjerg-guld
Uge 25 2001 Sølv og bagepulver
Uge 36 2001 Kemikalier hos købmanden
Uge 40 2001 Clips som fedtmolekyler
Uge 43 2001 Magnetisk vandrensning
Uge 03  2002 Ion-brikker at flytte med
Uge 04 2007 Molekylbyggesæt med Paint
Uge 36, 2007 Kemisk sammenbrud
Uge 37, 2007 Gør-det-selv-superbold
Uge 38, 2007 Simple gigant-molekyler
Uge 46, 2007 Nu falmer skoven...
Uge 01, 2008 Det evige kredsløb
Uge 04, 2008 Knæk og bræk
Uge 05, 2008 Frygtindgydende fedteksplosion
Uge 07, 2008 Benzinbrand
Uge 08, 2008 Støveksplosion
Uge 09, 2008 En 50'er i flammer

Uge 44 2001 Energiske overvejelser
Uge 12 2007 Energiske forsøg på klarhed
Uge 34, 2007 Når energien fortaber sig
Uge 39, 2008 Mus og matematik
Uge 40, 2008 Solen, Jorden, Månen og matematikken

Uge 43 1998 Mekanisk modulation af laserlys
Uge 45 1998 Elektronisk modulation af laserlys

Uge 47 1998 Computer og digitalkamera i fysikundervisningen
Uge 48 1998 Modellervoks til små molekylmodeller
Uge 49 1998 Balloner i stedet for "stænger" til elektrostatiske forsøg
Uge 50 1998 Flamingo har fremragende egenskaber til forsøg med statisk elektricitet
Uge 33 1999 Fysikrapport med lyd
Uge 42 1999 Digitalkameraet som måleinstrument
Uge 47 1999 At skille ad er ikke blot at smadre
Uge 22 2000 Når det bare lyder af noget
Uge 33 2000 Bilen har det
Uge 37 2001 Naturalie-plancher
Uge 13  2002 Skanning
Uge 14  2002 3D-skanning
Uge 06, 2008 Magnetomrører

Uge 51 1998 Den gamle fysikbog fra 1898 - lige før den moderne fysiks gennembrud
Uge 01 1999 Fysik i hverdagen
Uge 07 1999 En gammel computer skriger på at blive skilt ad
Uge 10 1999 Mikroskopet i fysik/kemi
Uge 27 1999 Sommerglæder
Uge 50 1999 Fysikkens stjerne
Uge 52 1999 Knald i låget
Uge 01 2000 Naturvidenskaben og mulden under vore fødder
Uge 03 2000 Med månemandens briller
Uge 25 2000 EXPO2000 - en sanse-explosion
Uge 29 2000 Design og fysikV
Uge 04 2001 Hvorfor vender de ryggen til fysikken
Uge 05 2001 Det er pærelet
Uge 16 2001 Historisk perspektiv i fysikken
Uge 17 2001 Reklamer, tak
Uge 20 2001 Hvordan virker...
Uge 01  2002 Teknisk evolution
Uge 35, 2007 Indavl i stor skala
Uge 03, 2008 Hvad er der i pakken?
Uge 14, 2008  Naturvidenskab er kultur
Uge 17, 2008 Midt i strømen
Uge 39, 2008 Mus og mamtematik
Uge 40, 2008 Solen, Jorden, Månen og matematikken
Uge 47, 2008 Filofobi
Uge 02, 2009 Julepuslerier
Uge 03, 2009 Møbius-båndet
Uge 22, 2009 Så fat det dog!

Knald i låget
En filmdåse, lidt hårlak og en lighter - og du har et kanon godt forsøg!

Modstand i frossen pære
Under normale forhold falder modstanden i en metaltråd med temperaturen. Det gør den også i en 60 W's pære - og det kan der komme interessant fysik ud af

Et glimt fra urtiden
Se dig omkring og bemærk så, hvordan vi omgiver os med ure af alle slags. I modsætning til hvad de fleste antager, er det faktisk ganske let at få et kik ind i det moderne "pendul": kvartskrystallen. Du skal blot lade dine destruktive kræfter tage over.

Det havde den ikke regnet med
En lommeregner må lade livet - skidt, den havde allerede opgivet ævred. Som mange af de apparater, vi omgiver os med i dag, er også lommeregneren et fantastisk ingeniør-værk og i fysisk henseende uhyre interessant.

Surt show - den fjerde tilstand
Et stykke syltet asie kan blive et lysende eksempel på den fjerde stoftilstand: Plasma

Elektrosvejsning
Med et par kondensatorer kan du lave gode forsøg med svejsning på clips-niveau

Små lys i mørket
Overalt i den danske aften - såmænd om dagen med - tindre indendørs-stjernerne, millioner af lysdioder, der indikerer, at det hele virker omkring os.

Rytme og modellervoks
Mennesker elsker gentagelsen, rytmen, men får vi for meget af den keder vi os. Et modellervokspendul byder både på gentagelse og kaos.

Dominoeffekt
En stor dynge Legoklodser kan sætte gang i diskussionen: Hvad er bølger, signaler, impulser, kædereaktioner, elektrisk strøm, udbredelseshastighed contra partikelhastighed?

Opdrift og modellervoks
Vi kan vel ikke takke Archimedes for, at en stålkutter med en gennemsnitsmassefylde på måske 4-5g/cm3 kan flyde på vandet - men i det mindste for en forklaring på, at det kan foregå.

Flaske eller dåse
Blandt de store problemer, vi kæmper med i Danmark, er spørgsmålet, om vi skal indføre dåser til øl og sodavand, eller vi skal beholde vort genbrugsflaske-system.

Håndgjorte hologrammer
Det er ganske imponerende at besøge holografimuseer, hvor 3D billeder rækker ud mod dig. Men på få minutter kan du lave et hologram med en passer i en plexiglasplade - knapt så imponerende, måske, men nok så interessant.

Elektroforet - den uudtømmelige ladningskilde
Et elektrofór er fascinerende, fordi du tilsyneladende kan blive ved med at "hive ladninger ud af det". Det overraskende er, at du i virkeligheden henter ladningerne fra jorden..

Design og fysik
Moderne design er fuld af fysik og matematik, og selv i simple produkter er der basis for mange undersøgelser og betragtninger.

Fysik imens du bobler
Sæbebobler er først og fremmest sjove at lege med, men der er også masser af fysik i dem - og ikke bare for nybegyndere.

Bilen har det
Hvad med at få en gammel bil hen på skolen i nogle måneder og lade fysikholdet skille ad og udforske? Bilen byder på umådelige mængder af fysik og kemi - der er rigeligt til et års alsidig fysikundervisning.

Bernoulli og støvsugeren
Sæt støvsugeren til at blæse, og du kan hurtigt eftervise Bernoullis effekt: Trykket i et strømmen fluidum (væske eller luft) falder med strømhastigheden.

Bernoulli og Concorden
Det er svært at slippe Bernoulli, når du først mærker suget - men det er også svært at acceptere, at B-effekten alene bærer en Concorde.

Nye dimensioner
Modellervoks er prima, når fornemmelsen af sammenhængen mellem lineær målestoksforhold og rumfang skal klargøres.

Splinten og bjælken
Hvorfor kan et insekt ikke være på størrelse med en ko? Med modellervoks er det nemt at illustrere sammenhængen mellem styrke, dimensionering og skalering.

Gammel kending i nyt perspektiv
Det ser ret imponerende ud, når vi sætter støvsugeren til at blæse, og bordtennisbolden "svæver på luftsøjlen". Vi er straks parat med en Bernouille-forklaring, men måske skulle vi prøve finde forklaringen på en anden måde?

Kunstigt tyngdefelt i sodavandsflaske
Det kan være svært at forholde sig til tyngdekraft, tyngdeacceleration

Akustiske farver
Fotograferer vi Jorden fra nogle kilometers højde, får vi et rimeligt landkort.
Det er anderledes vanskeligt at tage et billede af havbunden. Der er ingen lys, og vandet er ikke helt klart.
Måske kunne vi så "fonografere" det?

Ege uden agern
Et godt gammelt stilemne er "hjulets historie", og hjulet har da også båret en stor del af vor kultur fra oldtiden til i dag. Men hjul med eger er en ret ny opfindelse: 1874, England, Starley.

Håndstøvsugerens luftvej
Der er masser af fysik i det lille vidunder til at fjerne krummer fra tæpper og sofa med - så tag det med i skole for en nærmere analyse.

Støvsugerens energiforsyning
Du får meget at vide om strøm og spænding, hvis du studerer håndstøvsugerens el-forsyning fra stikkontakt til motor.

Den lader som ingenting
Men et ladeapparat er også en billig strømforsyningskube, der indbyder til små ind- eller udvortes ændringer for at blive en rigtig god strømkilde.

Regulérbare spændinger
Når ladeapparatet skal tjene som strømforsyning, er det praktisk at vi kan hente variabel spænding ud - det er der flere veje til.

Strøm fra bilbatteri
Når Puntoen alligevel skal have nyt batteri, kan vi lige så godt eksperimentere med det gamle - det kan stadigvæk. Ekstremt billigt - ret godt!

Gem dine adaptere, lov mig det!
Batterier - opladelige eller engangs - kan ofte erstattes af  kasserede adaptere, og fra dem kan du få både jævn- og vekselspænding.

De små opladelige
De populære opladelige Ni-MH eller Ni-Cd batterier er lette og nemme at håndtere og de kan bruges overalt, uafhængigt af stikkontakter.

Eruptioner
Julen er de levende lys' fest - og hvem kan dy sig for at lege med ilden. Lysestumperne fra jul kan du bruge til at eksperimentere lidt med.

Ionerne på vandring
Når du forkobrer, bruger du ofte en kobbersalt-elektrolyt. Men ion-vandring er mere overbevisende, hvis du fx bruger bordsalt-elektrolyt. Og endnu bedre, hvis du bruger en meget tynd kobberelektrode som anode.

Rønbjerg-guld
Metalglans hører metaller til ligesom en række andre interessante egenskaber gør det - det ved vi da. Men kan vi nu stole på vore sanser og vor viden?

Hvorfor vender de ryggen til fysikken
De unger gider ikke fysik-kemi - de vælger det fra, så snart muligheden byder sig. Her må ligge en udfordring til os om at få disse to "hårde" naturfag blødgjort. 

Det er pærelet
De fleste har stor respekt for almindelige el-pærer. Det er noget med "implosioner" og splinter i øjne og fingre. Men du kan roligt skille en ad - og så kan resterne endda bruges!

Passiv måling - aktive elever 
Det er næsten selvfølgelig, at et måleinstrument nu om dage skal indbefatte et batteri - altså indeholde et aktivt elektronisk kredsløb. En gang imellem kan man få et anfald af batteriallergi og få lyst til at lave noget uden - endda noget elektrisk!

Drejespole live
Lad eleverne lave amperemeter og voltmeter med et gammelt vu-meter. Produktet er anvendeligt og gratis, og processen er givtig.

VU-voltmeter
Måske var det en idé at sætte et simpelt voltmeter på den hjemmelavede strømforsyning - og det koster kun besværet, og det er ikke stort!

Selvgjort testgrej
Når gamle elektriske apparater skal skilles ad, eller nye skal laves, så er en gennemgangstester næsten en nødvendighed - og den er let lavet.

Byg byggesæt
Du kan købe forskellige typer elektroniske byggesæt. Men gevinsten ved at lade eleverne lave et byggesæt selv er ikke bare økonomisk.

Elektronisk byggesæt II
Tips i forbindelse med fremstilling af byggesæt-moduler til el-undervisningen. 

IR-sensorer
Du kan nok på forhånd opgive at forstå fuldt ud, hvordan mere komplicerede elektroniske ting fungerer, men du kan vælge at gå på opdagelse i dem og forstå på et niveau, der passer til din viden - tilsvarende kan børnene. Og det bliver sjovere for hver gang!

Stansning
Det er ofte noget ubekvemt at komme på virksomhedsbesøg - så er det heldigt, at skolen også er en virksomhed med masser af maskiner og apparater, der skriger efter at blive kikket efter i sømmene.

FI-afbryder
Vores gamle FI-afbryder - fejlstrømsrelæet - blev for mange år siden udskiftet til en HFI- afbryder. Lad os kikke nærmere på den gamle og på, hvorfor den blev vraget.

Billedanalyse i fysik
Det er ikke kun i billedkundskab, du har brug for systematisk billedanalyse. I mange tilfælde er videnskabsmænd afskåret fra at iagttage tingene direkte ved selvsyn. Så må de få mest muligt ud af billeder.

Historisk perspektiv i fysikken
Historisk fysik kan du læse dig til, men du kan også tage udgangspunkt i nutidens verden og trække spændende linier bagud.

Reklamer, tak
Ind ad brevsprækken vælter tilbud - tekniske og elektriske vidunderapparater faldbydes, men papirfrådset kan også bruges konstruktivt.

Sving i rullegardinerne
I et bambusrullegardin til under 100 kr. er der omkring 375 tynde bambuspinde. Hver elev kan få sine pinde og lave små eksperimenter med svingninger - og så kan pindene også bruges til meget andet.

Hvordan virker...
Hjemmesiderne, hvor eksperter besvarer allehånde tekniske spørgsmål, er vældigt populære. Hvorfor ikke følge populariteten op på fysikholdet?

Vekselretter
Det er en rutinesag at ensrette vekselstrøm, men der er lidt hokuspokus i at vekselrette jævnstrøm - sådan kan det gøres: 

Små dragerI uge 19 kikkede vi på drager, og et af spørgsmålene var: Hvor lille kan en velfungerende drage være? Der ligger en god udfordring i at lave en "videnskabelig" undersøgelse af dette spørgsmål. Den vil afgjort afføde nye interessante spørgsmål.

Varmluftsballon
Det er lidt fascinerende at få en varmluftsballon til at stige til vejrs - og så er der godt med matematik og fysik indbygget i eksperimentet.

Naturlære
Engang hed fysik-kemi naturlære, men faget blev i fysiklokalet med auditoriebordene, forsøgsbordene og de gamle standard-apparater i skabene. Heldigvis kom det igen til at hedde fysik-kemi, så vi med god samvittighed kan blive i lokalet! 
Men en naturtur kunne måske alligevel nok sætte et par fysik-kemi-tanker i gang!

Sølv og bagepulver
Der er mange forskellige måder at rense sølvtøj på. Af forhåndenværende midler er der ketchup, tandpasta og ikke mindst bagepulver + sølvpapir.

Fase og 0
Ved vekselstrøm er der jo ikke + og - , så hvorfor er det egentlig, at de to huller i en stikkontakt ikke er "lige gode" ?  Langtfra alle fysikbøger skaber klarhed over det spørgsmål - det vil vi prøve! 

200 A-generator
Når jeg skal vise magnetfeltet omkring en el-ledning, kan det være svært af få et helt tydeligt billede med den traditionelle 5-10 amperes ledning, så jeg har lavet mig en "200 A-generator"

Vandladningsapparat
Der findes et hav af "elektriser-maskiner". En af de mere originale er Kelvins, hvor ladningerne flyttes ved hjælp af vanddråber!

Kemikalier hos købmanden
Når vi skal handle kemikalier til fysik/kemi og natur/teknik er vi tilbøjelige til at slå op i kataloger fra de traditionelle fysikfirmaer og bestille dem dér.
Langt de fleste kemikalier kan vi imidlertid få i de lokale forretninger - og måske var det en pædagogisk gevinst at prøve det!

Naturalie-plancher
Det er godt at lære med venstre finger i en bog og tegne plancher på store kartonstykker. Men det er bedre at skille rigtige ting ad - og måske lave en planche af stumperne.

Neodym-magneter
Et par neodym-magneter til 8$ pr. styk er investeringen værd. Magnetfeltet omkring dem er så kraftigt, at du med en af dem direkte kan mærke den elektromagnetiske induktive bremseeffekt over en aluminimsplade!

Diamagnetisme
Med en neodym-magnet kan du direkte se diamagnetisk effekt - de fleste af os har ellers hidtil nok kun læst om det fænomen.

Clips som fedtmolekyler
Med neodym-magneten kan du illustrere molekylbindinger og simulere fedtmolekyler.

Magnetisering med Nd-magneter
Neodym-magneter er så kraftige, at de ikke blot kan magnetisere almindelige stålemner lynhurtigt, de kan og let magnetisere eksisterende magneter, så de bliver stærkere eller får modsat polaritet!

Sortering af mulden under dine fødder
De fleste har rystet en flaske jord/vand-blanding for at se den efterfølgende lagdeling under bundfældningen. 
Det giver et overraskende resultat at tape en neodym-magnet på et glas med en tilsvarende opslæmning!

Magnetisk vandrensning
Hovedformålet med at købe mine neodym-magneter var at afprøve den magnetiske vandrensningsteknik, man jævnligt bliver præsenteret for i annoncer og forretninger. Det må komme an på en prøve.

Energiske overvejelser
Energi er et noget abstrakt begreb, og det bliver bestemt ikke nemmere, når vi skal forklare, hvordan den overføres -  elektrisk energioverførsel volder da især hovedbrud. Men vi gør et forsøg.

Spænding i undervisningen
Det er ikke altid helt let at klargøre de elektriske begreber. Som nu spænding, spændingsforskel, spændingsfald eller elektrisk potentiale. Måske har vi i for høj grad glemt de basale definitioner og ikke brugt de gode metaforer for at fremme forståelsen?

Snæversyn
Når kommer ned i en forholdsvis beskeden havdybde, er der helt mørkt. Hvor dybt skal man mon grave et hul i jorden med en diameter på én meter før der bliver totalt mørkt på bunden?

Takt uden tone
Hvis du påvirker et tungt pendul med en ganske ringe kraft på rette tid, kan du få den til at gøre store udsving.

Kæmpeglimlampen
Den lille neon-glimlampe er god til påvisning af høje spændinger, men lysstofrøret, som alle kender i forvejen, er mere imponerende.

Det kolde lys og det varme
Luminescens og lys fra glødende legemer er gjort af samme "stof", nemlig fotoner, men lyset fremkaldes på to vidt forskellige måder.

Lysmønstre
Mønstre er oppe i tidens naturvidenskab - og de har altid betaget mennesker. Vi ser en smuk eller spændende helhed skabt af små enheder, der normalt ikke interesserer os. Lad os engang studere råglas nærmere!

Cd-spektroskop
Vi har alle sammen et simpelt spektroskop inden for rækkevidde: En cd.
Når lyset reflekteres fra cd'en med dens mange tætte spor, interfererer det, og vi får et spektrum svarende til det, vi kan lave med et optisk gitter.

En skorsten fældes
Hvordan er det nu en stor skorsten falder, når den bliver fældet: Bliver den hængende sammen eller knækker den - og i givet fald hvor og hvordan knækker den så?

Teknisk evolution
De traditionelle eksempler på teknisk evolution er cyklen og bilen. Philips el-barbermaskinen er et tredje og mere håndtérbart eksempel. 

Gnist og glimt
Hvis en glimtænder kan tænde et lysstofrør, må den også kunne tænde en almindelig pære. I september 1999 studerede vi glimtænder og lysstofrør - lad os supplere med et par gode eksperimenter.

Ion-brikker at flytte med
For mange elever er det vigtigt at have noget konkret mellem fingrene, når modeller og teorier skal forstås. Ion-modeller koster et par kopier!

Stabilitet
Tyngdepunkt og stabilitet er spændende at lege med og at undersøge nærmere. 
I det gamle leksikon har jeg fortrinlige byggeklodser, og med  digitalkameraet som hjælpemiddel kan jeg let analysere mine eksperimenter.

Jyllands tyngdepunkt
10 km vest for Viborg ved hovedvej 16 står en sten på det punkt (eller et af de punkter), der officielt er Jyllands midtpunkt. Skal de nu også have den ære i Fjends kommune? 
Det må vi efterprøve!

Det første stjernebillede
De første gange, man rigtig ser på stjernehimlen, er det svært at orientere sig, og de mange fine stjernekort, der findes gøre det ikke meget nemmere for nybegyndere - det gør Karlsvognen.

Måling af afstande til nære stjerner
Parallakse-forskydning forekommer mange lidt abstrakt. På et kvarter kan vi lave en model af stjernehimlen, der illustrerer princippet tydeligt.

Stjerner i 3D
Hvordan ser stjernebillederne ud, hvis vi ser dem fra et helt andet sted i verdensrummet? Der findes mange fortrinlige måder at lave rummelige modeller på - her er den, jeg synes er bedst.

Lys gennem farvefiltre
Støv de gamle farvefiltre af og brug dem i en sjov og givtig tilgang til forståelse af lys og farver.

Farvefiltre ved skærmen
I uge 9 eksperimenterede vi med røde og grønne farvefiltre og farvekridt. Tilsvarende eksperimenter kan du også lave ved pc'en, og samtidig kan du udnytte de grafiske programmers indbyggede filtre.

Verden i nyt lys
Et diffraktionsgitter bader bogstavelig talt verden i nyt lys. Når du ser igennem det, spaltes det hvide lys i sine farvede bestanddele - men resultatet er ikke altid helt nemt at tolke!

Skanning
Skanning bruges efterhånden rigtig mange steder: Radarskanning til at lave højdekort over landskaber, ekkolodning til skanning af søen for fisk eller af havbunden, ultralydsskanning af gravide kvinder osv.
Den efterfølgende model er illustrativ og sjov at lege med.

3D-skanning
I sidste uge lavede vi en skanning i ét enkelt snit, en to-dimesional skanning af et landskab. Rigtig sjovt og mere realistisk bliver det, når landskabet er i tre dimensioner.

I en polariseret verden
Polariseret lys er et interessant fænomen at stifte nærmere bekendtskab med. Du kan finde mange dagligdags eksempler, som er nemme at efterprøve, og du kan dykke dybt ned i de mange aspekter, det byder på i tekniske og videnskabelige sammenhænge. 

Simpelt instrument til måling af synsvinkel
Når du skal "måle Månen" - altså finde den synsvinkel, du ser Månen under - er denne metode enkel og let at forstå.

Måling af synsvinkel med digitalkameraet
Børnene vil i fremtiden ofte komme ud for at analysere billedmateriale på computerskærmen. Med et digitalkamera og vores simple sigteapparat fra sidste uge, kan de selv tage billeder og analysere dem på deres computer.

Model af solsystemet
Fælles for mange opskrifter på modeller af solsystemet er, at de gerne vil have det hele med: Fra lille Pluto i sin store bane til Merkur og Solen - og det hele helst i de rigtige proportioner. Det er næsten håbløst, derfor nøjes 7. klasse her med Solen - Merkur - Venus - Jorden og Månen.

Orion i perspektiv
I uge 8 studerede vi en bordversion af en særdeles illustrativ Orion-model. Den samme model kan forstørres op til plankeværksversion og bliver så endnu bedre - alle kan se med.

Refleksioner ved morgenkaffen
De nære ting, ting fra hverdagen - det er dem, der fanger eleverne, det er dér, vi skal sætte ind - sådan har parolen længe lydt.

Skannerens øje
Hvordan "ser" en skanner. Vi aflurer lidt af hemmeligheden bag farve-skanneren.

Glasmusik
Hører du til dem der vanskeligt kan dy sig for at spille på de halvtomme vinglas, så gør det i dag, før nytårsopvasken, om hovedet ellers kan holde til det.

Model af skydelære
På et kvarter har du en simpel, men anvendelig skydelære.

Skydelærens geniale decimalskala
Sidste uge lavede vi en simpel skydelære. Den rigtige måler med 0,1 millimeters nøjagtighed - hvordan mon det virker?

Molekylbyggesæt med Paint
I sidste uge så vi, hvordan Paint kunne bruges for at forstå sydelærens skala. Men det simple program kan bruges til meget andet i naturfagene - fx til at bygge enkle molekyler.

Ledningsindikator - gennemgangstester
- lad og bare kalde det en LED-indikator
Store ord, måske, men apparatet er simpelt og særdeles anvendelig i alle naturfagene. Du har tit brug for hurtigt at vide, om et materiale eller en opløsning er elektrisk ledende

Primitiv skalmeje
Skalmejen er oboens og klarinettens forgænger fra middelalderen. Den version vi laver her står ikke mål med nogen af dem, men den viser princippet rigtig godt.

Nye toner
Nu står den på skalmeje-eksperimenter. Det er imponerende, hvilken lyd, man få ud af nogle få sugerør! 

Lydens hastighed
Det er rart at få lov til at slå på tromme og bruge mobiltelefonen - og styrer du det rigtigt, er det både sjovt og lærerigt

Moiré-mønstre
I nogle silkeagtige stoffer dukker ofte overraskende mønstre op - moiré-mønstre. Det er et interferens-fænomen, som vi kan møde mange andre steder - og eksperimentere med.

Moiré-mønstre - andet end legI sidste uge legede vi med moiré-mønstre - her vil vi lave yderligere undersøgelser af fænomenet.

Energiske forsøg på klarhed
Varme, temperatur, effekt, energi...
Det kan være svært at styre begreberne og holde dem adskilte. Mange eksperimenter, tankeeksperimenter og samtaler skaber efterhånden større klarhed. Et udgangspunkt kunne være denne uges lyse ide.

Vi fokuserer
For 50 år siden var et godt brændglas enhver drengs drøm, men selv et billigt plastikbrændglas kunne gøre det. Det kan det stadigvæk, og det er lige så fascinerende nu som dengang.

Hydrometeret 
Hydrometre - flydevægte - er meget anvendte på virksomheder, hvor man har brug for en hurtig måling af en væskes massefylde. Det er simpelt at bruge et hygrometer, det er billigt at fremstille det - og det er let at lave en model af det. 

Varmestråling fra strygejern
Det er hurtigt og enkelt at påvise refleksion af varmestråling fra en blank overflade. Du skal bare bruge et strygejern, et stykke pap og et stykke stanniol.

Smart polariserende filter
Det kan være svært at vurdere, om noget er mørkt eller lyst, men holder vi to flader op ad hinanden, er det utroligt let at se, hvilken der er lysest - det gælder også, når vi bruger polariserende filtre. 

I lyset af cellofan
Almindelig klar cellofan drejer polariseret lys - det kan give interessante effekter.

Uge  18, 2007

Klar cellofans mange farver
Klare cellofan- og plastikmaterialer viser sig fra den kulørte side, når det polariserede lys spiller med. 

Uge 19, 2007

Dobbeltbrydende cellofan
Når vi snakker dobbeltbrydning, tænker vi som oftest på kalkspat og dets besynderlig brydningseffekt. Men cellofan giver dobbeltbrydning, når den rammes af polariseret lys, og deraf kommer det fascinerende farvespil, vi oplever, når vi leger med polariseret lys og polaroid solbriller!

Uge 20 , 2007

Glansen går af Sankt Gertrud
Hvorfor kan vi overhovedet se glas, når det er klart og gennemsigtigt. Det vil vi reflektere over og bryde hovedet med ;-)

Uge 21 , 2007

Undervandsstudier med lup
Hvis du underviser i biologi, og du beder dine elever tage snorkelen på og luppen med ned på søbunden for studere de finere detaljer dér, må du forberede dem på, at luppen skal noget længere fra objektet, end den skal oppe i luften - og forstørrelsen bliver betydeligt ringere!

Mærk hvad tryk er
Begrebet tryk er ikke helt let at forstå. Dels er det en sammensat størrelse, og dels skaber dagligdags udtryk ikke just klarhed.

Lysbrydning i madolie
Madolie har et højt brydningsindeks. Derfor kunne det være sjovt at undersøge glas og plastlup sænket ned i olien. Men hvad med en lup af vand under madolien?

Hvor er trykket?
Lufttryk kan være lidt vanskeligt at forholde sig til med de mange forskellige, traditionsbetingede måleenheder. Der må illustrative forsøg til for at skærpe iagttagelsesevne og forståelse.

Den blå himmel polariserer lyset
I uge 16 så vi, at den blå himmel vinkelret på solens retning polariserer lyset. Men hvordan ytrer det sig, når vi kikke nærmere på det?

Polariseret lys og det blotte øje
Insekter kan skelne mellem polariseret og upolariseret lys. Deres øjne er indrettet til det. Det er menneskers ikke, men en lille "fejl" i vores syn giver os alligevel muligheden!

Når energien fortaber sig
El i hverdag og samfund drejer sig om energi. Dette enkle budskab fortaber sig ofte i plusser, minusser og ledninger som spaghetti. Spørg på gaden, hvad folk lærte om "strøm" i skolen. Et typisk svar vil være: "...noget med en masse ledninger og pærer - det sagde mig ikke en disse..!

Indavl i stor skala
Hvis jeg påstår, at der overhovedet ikke har været indavl i min slægt nogensinde, ja, så kan du roligt sige, at jeg lyver.

Uge 36, 2007

Kemisk sammenbrud
Acetone er et fremragende opløsningsmiddel, og for alt i verden må du sørge for, at du ikke "spilder" acetone under dit nyetablerede, højisolerede gulv. I hvert fald hvis det er isoleret med flamingo.

Gør-det-selv-superbold
I sidste uge bragte vi polystyren på sammenbruddets rand med acetone. Nu vil vi være konstruktive og i stedet lave et polymer fra bunden.

Simple gigant-molekyler
Med ganske få og enkle elementer kan utallige slags kæmpemolekyler dannes. Vi kikker nærmere på polymerer og ser på et par ideer til illustration af begrebet.

Uge 39, 2007

Superfølsomt elektroskop
På mere end en meters afstand kan du registrere det elektriske felt, når du stryger en kam gennem håret. Og du kan samtidig bestemme, om ladningen er positiv eller negativ på kammen. 

UV-lysdioden
Lysdioden er under konstant udvikling. En af retningerne er mod lys med stadig højere frekvens. Du har nok set udviklingen - måske uden at være bevidst om det: For 20 år siden lyste de fleste dioder rødt, men i dag dominerer blåt på elektroniske apparater. 
For et par kroner kan du nu anskaffe dig en uv-lysdiode!

Hvidt-lys-dioden
Du kan købe lysdioder, der giver hvidt lys. Hvordan mon de fungerer? 
Hvis vi tager spektroskopet i brug, må vi kunne få nogle vigtige oplysninger til forståelsen af hvidt-lys-dioden.

LED-spektre
Vi har allerede set på spektre fra nogle lysdioder lysdioder (LED). Hvor "smalle" er farverne. Jeg har kikket på forskellige diode-typer gennem mit spektrometer.

IR-lysets bølgelængde
Digitalkameraer er følsomme over for IR-lys i frekvenser i nærheden af synligt lys. Det kan vi udnytte til en grov bestemmelse af IR-lysets frekvens. 

Lysdioder som fotodioder
Lysdioden virker også som en fotocelle: Lyser du på den, opstår der en spændingsforskel mellem dens ben.

Drilsk lys
Newton forskede i lys, Huygens, Goethe og mange andre lyse hoveder gjorde det samme. 
Vores egen Grundtvig stillede spørgsmålet "..Er lyset for de lærde blot?", og ind imellem kunne jeg fristes til at svare ja, for det er ved Gud yderst kompliceret, det med lys.
Nå, i Grundtvigs digt  skal det forstås billedligt, og det  tillader os alle sammen at kloge i det - og i det mindste at stille et par interessante spørgsmål.

Nu falmer skoven...
Han slap ikke for godt fra den metafor, Grundtvig, for skoven falmer bestemt ikke dette efterår. 
Lad os kikke lidt nærmere på farverne og bruge kromatografi.

Infrarød-glødende
I uge 43 så vi, at digitalkameraet er følsomt over for infrarødt lys i det området lige uden for rødt. Så må kameraet kunne se metal lige før det gløder - det må være "infrarød-glødende". Det skal afprøves på el-komfuret!

Uge 48, 2007

Infrarødt fotofilter
I sidste uge så vi, at digitalkameraet kan se infrarødt lys. Solen leverer masser af IR-lys, så vi må kunne fotografere en "IR-verden", hvis vi sætter et IR-filter foran digitalkameraet. Og det kan vi...

Lydredigering
Du kan lave spændende forskning i lyd foran din pc med et gratis lydprogram: Audacity.

Tonemord
I dyre biler, jagt-høreværn og andre steder bekæmpes støj med støj. Et lydsystem optager støjen og generer lynhurtigt lyd i modfase og udsender det. Er det lavet rigtigt, kan det dæmpe meget. Vi laver det ikke rigtigt, men kan illustrere det med vores pc-højtalere og gratis-programmet Audacity, som vi omtalte i uge 49.

Svævning
To toner med en lille forskel i frekvens skaber en interessant effekt: Svævning eller stød. For at beskrive fænomenet helt kræves en del matematik, men ved almindelig lytten og omtanke kan du næsten fornemme matematikken!

Uge 1, 2008

Det evige kredsløb
For fire år og to måneder siden lukkede jeg mit henkogningsglas med jord, lidt vand og nogle frø og frugter. 
I dag er det en lille regnskov med grønne planter, slimdyr, mider og små orme - og glasset har været hermetisk tillukket i de fire år!

Uge 3, 2008

Hvad er der i pakken?
Pakken er mest spændende, før vi åbner den. Da er der frit slaw for drømme og gisninger. Nogle gange er indholdet dog heldigvis så udfordrende, at det giver plads for nye drømme.

Knæk og bræk
Når vi i almindelighed taler kemi, er cracking en ret veldefineret proces: Store molekyler i råolie knækkes og danner mere anvendelige produkter med mindre molekyler. Enklere eksperimenter med "knækning" af molekyler i træ er mindst lige så illustrative og langt bedre på folkeskole-niveau. Lad os da også bare kalde det cracking!

Frygtindgydende fedteksplosion
For nylig hørte vi om en vaks kvinde, der forhindrede brand i en lejlighed ved at smide en gryde med brændende friturefedt ud gennem vinduet fra anden sal. Brændende fedtstof skal håndteres med omtanke - og på baggrund af en vis viden!

Magnetomrører
Efterhånden genbruger vi ikke meget fra vores kasserede computer - det hele går til skrot, og vi køber nyt.
Her kan du se, hvordan blæseren fra en cpu kan genanvendes!

Benzinbrand
Benzindampe er tungere end luft og særdeles brændbare. Det kan give problemer når jeg makker bil i garagen - men også et effektfuldt og lærerigt demo-forsøg!

StøveksplosionVi hører ret ofte om støveksplosioner. Hvad det er, kan vi lære af kaffefløde - den tørre type.

En 50'er i flammer
I gøgl gemmer sig ofte sjov og interessant kemi og fysik. Som her, hvor en 50'er står i flammer og bagefter er helt uskadt! 

Bølgebøvl
Det er dyrt og ret bøvlet at bruge bølgekar, og på folkeskoleniveau er det ganske unødvendigt. Der er nok af muligheder for at studere elementære bølgefænomener endda.

Trøstetrisser
Trisseforsøg er nok ikke in, men hvis du vil udforske kræfternes spil, er de særdeles illustrative. Rigtige trisser og snor er ikke helt let at håndtere, men det er "trøstetrisserne" - og de er næsten gratis!

Strømretningsindikator
Du kan købe en strømretningsindikator for 350 kr., og du kan selv lave den for en femmer på et kvarter

Additiv farveblanding
Sidste uges lyse ide drejede sig om min hjemmelavede strømretningsindikator. Da jeg skulle afprøve den, fik jeg pludselig et rigtig flot eksempel på additiv farveblanding på væggen.

Naturvidenskab er kultur
Vi må have naturvidenskaben på banen! En kulturcafé-aften kan godt baseres på et naturvidenskabeligt tema - om noget er vel naturvidenskab et udtryk for kultur!

Nordlys
Himlen byder på mange smukke lysoplevelser. Et af de smukkeste og mest fantastiske fænomener er nordlys - eller polarlys, som det burde hedde, da det både optræder som nordlys og sydlys.

Laserpegepinde
Diode-lasere er populære, og de kan købes i både harmløse og farlige varianter.
En kraftig laserpegepind kan bruges til at pege på stjernerne med - det er genialt, når man skal lære andre at orientere sig på stjernehimlen!

Midt i strømmen
Hvor vokser vi let fast i vaneforestillinger! Derfor er det så vigtigt at opsøge nye tanker, at få rodet op i eksisterende forestillinger og få begavede bud på sammenhængene i natur og samfund. Ellers risikerer vi at opleve de strømme og strømninger, vi er en del af, som malstrømme.
Tor Nørretranders' bog 'Civilisation 2.0' er en fremragende guide på turen mod fremtiden. Vanen tro er Nørretranders fuld af optimisme, og han efterlader læseren i troen på en bedre verden og på, at det nytter noget at engagere sig.

Osmose
I alt levende er osmose afgørende for transport af vand ud og ind af cellerne. Når vi laver agurkesalat, "udvander" vi først agurkeskiverne ved at drysse salt over dem og lade det hele stå en times tid for til sidst at vride det salte vand af, før de kommer i eddikelagen. Osmosen sørger for at "afvande" agurkeskiverne.
Vi må kunne gøre noget tilsvarende med kartoffelskiver!

Osmose 2
Der er et væld af gode osmose-eksperimenter og -undersøgelser - og lad os fortsætte med kartoflen som offer.

Diffusion
Diffusion er en passiv proces (den forløber "af sig selv"). Processen indikerer molekyler og molekylbevægelse....Og så det en uhyre vigtig proces i mange sammenhænge, blandt andet i alt levende væv.

Illustrativ lysleder
Der er mange smukke eksempler på lysledere - og på opsatser. Kombinationen kan være fantastisk!

Selvlysende murersnor
Moderne murersnor er "selvlysende", og det er rigtig smart, for så er snoren meget lettere at se. Men det har en interessant sidevirkning, når jeg lyser på snorebundtet med min grønne laser!

Fuldstænding refleksion
Digitalkamera og laserpegepind udgør et godt kompagniskab, når jeg skal undersøge lysets brydning!

Tyndall-effekten
En lille smule mælk i vand gør vandet uklart. Vand og mælk danner en kolloid opløsning, hvor meget små partikler bliver blandet op med vandet. Det giver en helt speciel lyseffekt, tyndall-effekten.

Tyndall-effekten i luften
I sidste uge så vi på tyndall-effekten i en kolbe vand med lidt mælk. I atmosfæren er der også tyndall-effket, selv om vi ikke umiddelbart kan se uklarhed i luften.

UV-perler
Hidtil har det været ret bøvlet at påvise uv-lys, men nu kan ethvert barn gøre det! Lyse hoveder har nemlig opfundet farvestoffer, der påvirkes af ultraviolet lys. 

Tyndall-effekten i atmosfæren
Det er nemt at studere tyndall-effekten direkte i atmosfæren, men det hele bliver tydeligere, når vi også laver modelforsøg i vand med lidt mælk.

Sugerørsingeniør
For ingeniøren er matematik og fysik to sider af samme sag. Men matematik behøver ikke at betyde formler. Det kan også godt være simple geometriske eksperimenter med sugerør.

Glem de rette vinkler
Vi mennesker elsker rette vinkler og bygger huse, møbler og masser af andre ting som kasser. Men i de lette konstruktioner er den rette vinkel ikke meget værd.

Ruller
De gamle ægyptere brugte ruller for at transportere kæmpe-stenene til pyramiderne, og de bruges stadig mange steder, fx i transportbåndet til kufferterne i lufthavnen.

Utrolige ruller
I sidste uge så vi på reuleaux-trekanten og dens rulle-egenskaber. Men søg på Google og opdag så, at det bare er det enkleste tilfælde! 
Nok så "skæve" figurer kan være ruller!

Mørke vandpletter
Hvorfor bliver fliser, asfalt og de fleste andre ting mørke, når der kommer vand på dem. En enkel iagttagelse, der giver anledning til undren og interessante betragtninger om lys - hvis du ellers er åben for hverdagens små forunderlige fænomener! 

Hvad øjet ser
Der er et væld af hjemmesider og bøger med billeder, der snyder vores syn. Men det er sjovere at lave dem selv!

Mus og matematik
Matematik og naturvidenskab hænger sammen som ærtehalm.
Hvorfor har en mus en glubende appetit? Lad os se, om vi kan nærme os den problemstilling matematisk på et tilgængeligt niveau.

Solen, Jorden, Månen og matematikken
I sidste uge lavede vi nogle meget enkle beregninger af dyrs varmeafgivelse i forhold til dyrenes størrelse. Men kloderne er vel undergivet tilsvarende betingelser?

Total solenergi
Hvordan det går, når man er stor og ikke kan slippe af med sin energi.

G-kraft på flamme
Vi er ikke i tvivl om, at en flamme stiger opad, altså modsat tyngdekraftens retning. Alligevel virker flammens bevægelse overraskende, når vi udsætter den for acceleration.

Røntgen-tape
Så kan det vanskeligt blive mere forunderligt: Spoler vi en rulle tape op i et lufttomt kammer, dannes der røntgenstråler! 

Planeternes masse
På internettet er det let at finde Solens og planeternes masse, men de absolutte tal er svære at forholde sig til - de relative er lettere. Og det går endnu bedre, når det er til at føle!

Glasmusik II
I Ugens Lyse Idé 0107 kunne jeg ikke bare mig for at lege med nogle af de mange glas nytårsmorgen, og jeg har det altid svært med at holde fingrene fra glas, der kan give god lyd. For nogle går "strygetoner" fra glas lige lodret ind i nervesystemet, så jeg holder mig som regel i skindet, når jeg er til fest. Denne uges lyse ide er et lille supplement til historien om glasmusik.

Filofobi
Jævnligt popper de klassiske filosofiske problemer op i naturfagene og i forbindelse med opgaveløsning i andre fag. De er altid gode at vende og dreje og diskutere. Jeg foretrækker "lomme-filosofi" frem for mega-filosoffers storladne tanker, der gennem tiderne endog har blokeret for alle naturvidenskabelige og tekniske fremskridt. Ugens Lyse Idé er denne gang et oplæg til diskussion - nogle vil måske kalde det provokerende. Til dem vil jeg sige: Man starter ikke en diskussion ved at snakke folk efter munden.

Resonans i rotation
En kugle, der roterer i en cirkelbane i et glas, vil vi kalde et system.
Vores system kan bringes i en tilstand af resonans. Men det opfører sig ikke helt som et svingende system gør!

Skyggesiden
Skygger er ret så spændende at studere, og lysdioder er gode lyskilder til formålet, fordi de er næsten punktformede og kan fås i mange farver.

Skønne skygger
Med tre farver i lyskilden kan man studere de smukkeste skyggebilleder og samtidig få en krystalklar fornemmelse af, at mange farveindtryk dannes i vores egen hjerne - gult skyldes ikke bare 'gule fotoner'! 

Hvad øjnene ser
I sidste uge studerede vi de additive grundfarver og skygger fra vores rød-grøn-blå-lyskilde. Vi leger videre med de tre farver i Paint og et foto-redigeringsprogram.

Julepuslerier
I julen skal der spilles og pusles. Her tager vi os tid til det overflødige. Sidder bare og leger lidt med gaver, eller hvad der lige er for hånden. Måske fører det til et par små aha-oplevelser!

Møbius-båndet
Vores tænkning er baseret på erfaringer og oplevelser fra hverdagen. Der skal ikke meget til at vælte begreberne. Når du har leget lidt med et møbius-bånd bliver det nemmere at acceptere, at vi ikke skal forvente straks at forstå stort og småt i verdensrummet og atomernes verden.

Nærmeste Sol
For at få et begreb om verdensrummets afstande, må der forskellige målestoksberegninger til. De mest brugte går på vores eget solsystem, men her forholder vi os i stedet til vores nærmeste nabo, som hedder Proxima Centauri. 

Kulbuelys
Kulbuelys var udbredt i 1800-tallet. Det blev opdaget i 1811 og det blev brugt i en række sammenhænge til belysning og i de tidligste lysbilled- og filmapparater. Vores landsmand, Niels Finsen, opdagede, at lyset fra kulbuelyset kunne helbrede visse hudsygdomme, og i dag bruges det i beskedent omfang stadig til dette. 

Lysbuen lever
Bybilledet præges om aftenen mange steder af de gule natrium-gadelamper, der giver omgivelserne et sygeligt gult skær. Til gengæld er der flere og flere biler, der går over til xenon-lamper i forlygterne, og deres lys er blåligt. Og hvad har det så med lysbuer at gøre?

Sparepæren
EU-direktiver forlanger, at vi udfaser almindelige glødelamper i løbet af de næste par år for at spare energi. 
Det kan da aldrig gå godt: Sparepærer blinker, giver dårligt lys, forurener miljøet med kviksølv og passer ikke til armatur og skærme.
I stedet for at indtage religiøse holdninger, må vi forholde os til eftertænksomt til den nye situation og undersøge påstandene nærmere.

"Laser-røntgen"
Når jeg skal kikke ind i en matteret pære, er laser-pointeren et smart redskab.

Middelalderens kastemaskiner

Ethvert barn har modellen til middelalderens kastemaskiner indbygget i sin kultur: Skyde med 'teske-kanoner'. Måske lå det allerede i middelalderbørnene kultur, så når drengene blev store, byggede de større kastemaskiner, som endog kunne bruges som våben.

Musefælde-energi

En musefælde er et lille følsomt energibundt, når den er "ladt". Faktisk ligner den jo ret meget kastemaskinen fra middelalderen. Vi laver en undersøgelse af den bundne - potentielle - energi, en mus kan blive offer for.

Tidevandets kræfter

"Naturens kræfter", eller energistrømmene i naturen, tilbyder os at tappe vedvarende energi i gigantiske mængder, så vi kunne gribe mindre ind i klimaet og naturens øvrige husholdning. Vi springer over, hvor gærdet er lavest og foretrækker det fossile: kul, olie og gas.
Energi betyder magt. Derfor er eftertænksomhed og ydmyghed over for naturen og vore efterfølgere oppe mod magelighed og stærke politiske kræfter. Og det er ikke noget nyt!

Ping-pong-kanon

Denne uskyldige kanon illustrerer på en effektfuld måde forbrænding og eksplosion. Den kan bruges, når vi arbejder med forbrændingsmotorer, med brandsikkerhed eller med forbrænding i al almindelighed.

Resonans i ballon

Luften i et rør eller en flaske har en resonans-frekvens. Det har luften i en ballon også, om end den nok er knap så veldefineret.

Med Archimedes ombord

Stiger vandet i en sø lige meget, om vi har ankeret oppe i båden, eller vi har smidt det ud i vandet? Søen er her en stor skål, båden en lille og ankeret en sten.

Så fat det dog!

Naturvidenskabelig tankegang er unaturlig og menneskefjern. Først i 16-18 års alderen når de fleste et abstraktionsniveau, der passer til naturvidenskabelig tænkning - og mange når det aldrig. Det påstår Kirsten Paludan i bogen Videnskaben Verden og Vi. Og hvor passer det kun alt for godt på erfaringerne fra hverdagen i både folkeskolen og gymnasiet.

Den regnslørede rude

Det er ikke nemt at se gennem ruden, når det regner. Men hov, de dråber, ser til gengæld interessante ud: Nogle er lyse for neden og mørke for oven, og med andre er det omvendt! Det må vi lige kikke nærmere på.